Pend-nesihetler 16
1 Köngüldiki niyetler insan’gha tewedur; Biraq tilning jawabi Perwerdigarning ilkididur.
Hjertets Råd er Menneskets sag. Tungens Svar er fra HERREN.
2 Insan özining hemme qilghan ishini pak dep biler; Lékin qelbdiki niyetlerni Perwerdigar tarazigha sélip tartip körer.
En Mand holder al sin Færd for ren, men HERREN vejer Ånder.
3 Niyet qilghan ishliringni Perwerdigargha tapshurghin, Shundaq qilghanda pilanliring piship chiqar.
Vælt dine Gerninger på HERREN, så skal dine Planer lykkes.
4 Perwerdigar barliq mewjudiyetning herbirini melum meqset bilen apiride qilghan; Hetta yamanlarnimu balayi’apet küni üchün yaratqandur.
Alt skabte HERREN, hvert til sit, den gudløse også for Ulykkens Dag.
5 Tekebburluqqa tolghan köngüllerning herbiri Perwerdigargha yirginchliktur; Qol tutushup birleshsimu, jazasiz qalmas.
Hver hovmodig er HERREN en Gru, visselig slipper han ikke for Straf.
6 Muhebbet-shepqet we heqiqet bilen gunahlar kafaret qilinip yépilar; Perwerdigardin eyminish ademlerni yamanliqtin xaliy qilar.
Ved Mildhed og Troskab sones Brøde, ved HERRENs Frygt undviger man ondt.
7 Ademning ishliri Perwerdigarni xursen qilsa, U hetta düshmenlirinimu uning bilen inaqlashturar.
Når HERREN har Behag i et Menneskes Veje, gør han endog hans Fjender til Venner.
8 Halal alghan az, Haram alghan köptin ewzeldur.
Bedre er lidet med Retfærd end megen Vinding med Uret.
9 Insan könglide öz yolini toxtitar; Emma qedemlirini toghrilaydighan Perwerdigardur.
Menneskets Hjerte udtænker hans Vej, men HERREN styrer hans Fjed.
10 Hetta padishahning lewlirige qaritip epsun oqulsimu, Uning aghzi toghra hökümdin chetnimes.
Der er Gudsdom på Kongens Læber, ej fejler hans Mund, når han dømmer.
11 Adil taraza-mizanlar Perwerdigargha xastur; Taraza tashlirining hemmisini U yasighandur.
Ret Bismer og Vægtskål er HERRENs, hans Værk er alle Posens Lodder.
12 Padishah rezillik qilsa yirginchliktur, Chünki text heqqaniyet bilenla mehkem turar.
Gudløs Færd er Konger en Gru, thi ved Retfærd grundfæstes Tronen.
13 Heqqaniy sözligen lewler padishahlarning xursenlikidur; Ular durus sözligüchilerni yaxshi körer.
Retfærdige Læber har Kongens Yndest, han elsker den, der taler oprigtigt.
14 Padishahning qehri goya ölümning elchisidur; Biraq dana kishi [uning ghezipini] tinchlandurar.
Kongens Vrede er Dødens Bud, Vismand evner at mildne den.
15 Padishahning chirayining nuri kishige jan kirgüzer; Uning shepqiti waqtida yaghqan «kéyinki yamghur»dur.
I Kongens Åsyns Lys er der Liv, som Vårregnens Sky er hans Yndest.
16 Danaliq élish altun élishtin neqeder ewzeldur; Yorutulushni tallash kümüshni tallashtin shunche üstündur!
At vinde Visdom er bedre end Guld, at vinde Indsigt mere end Sølv.
17 Durus ademning égiz kötürülgen yoli yamanliqtin ayrilishtur; Öz yoligha éhtiyat qilghan kishi jénini saqlap qalar.
De retsindiges Vej er at vige fra ondt; den vogter sit Liv, som agter på sin Vej.
18 Meghrurluq halak bolushtin awwal kéler, Tekebburluq yiqilishtin awwal kéler.
Hovmod går forud for Fald, Overmod forud for Snublen.
19 Kemter bolup miskinler bilen bardi-keldide bolush, Tekebburlar bilen haram mal bölüshkendin ewzeldur.
Hellere sagtmodig med ydmyge end dele Bytte med stolte.
20 Kimki ishni pem-paraset bilen qilsa payda tapar; Perwerdigargha tayan’ghan bolsa, bext-saadet körer.
Vel går det den, der mærker sig Ordet; lykkelig den, der stoler på HERREN.
21 Köngli dana kishi segek atilar; Yéqimliq sözler ademlerning bilimini ashurar.
Den vise kaldes forstandig, Læbernes Sødme øger Viden.
22 Pem-paraset özige ige bolghanlargha hayatliqning buliqidur; Eqilsizlerge telim bermekning özi eqilsizliktur.
Kløgt er sin Mand en Livsens Kilde, Dårskab er Dårers Tugt.
23 Aqilane kishining qelbi aghzidin eqil chiqirar; Uning lewzige bilimni ziyade qilar.
Den vises Hjerte giver Munden Kløgt, på Læberne lægger det øget Viden.
24 Yéqimliq sözler goya heseldur; Köngüllerni xush qilip ten’ge dawadur.
Hulde Ord er som flydende Honning, søde for Sjælen og sunde for Legemet.
25 Adem balisigha toghridek körünidighan bir yol bar, Lékin aqiwiti halaketke baridighan yollardur.
Mangen Vej synes Manden ret, og så er dens Ende dog Dødens Veje.
26 Ishligüchining ishtiyi uni ishqa salar; Uning qarni uninggha heydekchilik qilar.
En Arbejders Hunger arbejder for ham, thi Mundens Krav driver på ham.
27 Muttehem kishi yaman gepni kolap yürer; Uning lewliri lawuldap turghan otqa oxshar.
En Nidding graver Ulykkesgrave, det er, som brændte der Ild på hans Læber.
28 Egri adem jédel-majira tughdurghuchidur; Gheywetchi yéqin dostlarni ayriwéter.
Rænkefuld Mand sætter Splid; den, der bagtaler, skiller Venner.
29 Zorawan kishi yéqin adimini azdurar; Uni yaman yolgha bashlap kirer.
Voldsmand lokker sin Næste og fører ham en Vej, der ikke er god.
30 Közini yumuwalghan kishi yaman niyetni oylar; Léwini chishligen kishi yamanliqqa teyyardur.
Den, der stirrer, har Rænker for; knibes Læberne sammen, har man fuldbyrdet ondt.
31 Heqqaniyet yolida aqarghan chach, Ademning shöhret tajidur.
Grå Hår er en dejlig Krone, den vindes på Retfærds Vej.
32 Asan achchiqlimaydighan kishi palwandin ewzeldur; Özini tutuwalghan sheher alghandinmu üstündur.
Større end Helt er sindig Mand, større at styre sit Sind end at tage en Stad.
33 Chek étekke tashlan’ghini bilen, Lékin netijisi pütünley Perwerdigardindur.
I Brystfolden rystes Loddet, det falder, som HERREN vil.
