Pend-nesihetler 16
1 Köngüldiki niyetler insan’gha tewedur; Biraq tilning jawabi Perwerdigarning ilkididur.
Det staar til et Menneske, hvad han vil sætte sig for i Hjertet; men Tungens Svar er fra Herren.
2 Insan özining hemme qilghan ishini pak dep biler; Lékin qelbdiki niyetlerni Perwerdigar tarazigha sélip tartip körer.
Alle en Mands Veje ere rene for hans egne Øjne, men Herren er den, som vejer Aanderne.
3 Niyet qilghan ishliringni Perwerdigargha tapshurghin, Shundaq qilghanda pilanliring piship chiqar.
Befal Herren dine Gerninger, saa skulle dine Anslag stadfæstes.
4 Perwerdigar barliq mewjudiyetning herbirini melum meqset bilen apiride qilghan; Hetta yamanlarnimu balayi’apet küni üchün yaratqandur.
Herren har gjort al Ting efter dets Øjemed; ogsaa den ugudelige er til Ulykkens Dag.
5 Tekebburluqqa tolghan köngüllerning herbiri Perwerdigargha yirginchliktur; Qol tutushup birleshsimu, jazasiz qalmas.
Hver som er hovmodig i Hjertet, er Herren en Vederstyggelighed; man kan give sin Haand paa, at han ikke bliver agtet uskyldig.
6 Muhebbet-shepqet we heqiqet bilen gunahlar kafaret qilinip yépilar; Perwerdigardin eyminish ademlerni yamanliqtin xaliy qilar.
Ved Miskundhed og Sandhed udsones Misgerning; og ved Herrens Frygt viger man fra det onde.
7 Ademning ishliri Perwerdigarni xursen qilsa, U hetta düshmenlirinimu uning bilen inaqlashturar.
Naar Herren har Velbehag i en Mands Veje, da gør han, at ogsaa hans Fjender holde Fred med ham.
8 Halal alghan az, Haram alghan köptin ewzeldur.
Bedre er lidet med Retfærdighed end store Indtægter med Uret.
9 Insan könglide öz yolini toxtitar; Emma qedemlirini toghrilaydighan Perwerdigardur.
Menneskets Hjerte optænker sin Vej; men Herren stadfæster hans Gang.
10 Hetta padishahning lewlirige qaritip epsun oqulsimu, Uning aghzi toghra hökümdin chetnimes.
Der er Guddoms Ord paa en Konges Læber, hans Mund maa ikke forsynde sig i Dom.
11 Adil taraza-mizanlar Perwerdigargha xastur; Taraza tashlirining hemmisini U yasighandur.
Ret Vægt og rette Vægtskaaler høre Herren til, alle Vægtlodder i Posen ere hans Værk.
12 Padishah rezillik qilsa yirginchliktur, Chünki text heqqaniyet bilenla mehkem turar.
Ugudeligheds Idræt er en Vederstyggelighed for Konger; thi ved Retfærdighed befæstes Tronen.
13 Heqqaniy sözligen lewler padishahlarning xursenlikidur; Ular durus sözligüchilerni yaxshi körer.
Retfærdigheds Læber ere Konger en Velbehagelighed; og den, som taler Oprigtighed, ham elsker han.
14 Padishahning qehri goya ölümning elchisidur; Biraq dana kishi [uning ghezipini] tinchlandurar.
Kongens Vrede er Dødens Bud; men en viis Mand forsoner den.
15 Padishahning chirayining nuri kishige jan kirgüzer; Uning shepqiti waqtida yaghqan «kéyinki yamghur»dur.
I Kongens Ansigts Lys er Livet, og hans Bevaagenhed er som en Sky med sildig Regn.
16 Danaliq élish altun élishtin neqeder ewzeldur; Yorutulushni tallash kümüshni tallashtin shunche üstündur!
At købe Visdom, hvor meget bedre er det end Guld? og at købe Forstand at foretrække for Sølv?
17 Durus ademning égiz kötürülgen yoli yamanliqtin ayrilishtur; Öz yoligha éhtiyat qilghan kishi jénini saqlap qalar.
De oprigtiges slagne Vej er at vige fra det onde; hvo der vil bevare sin Sjæl, maa vare paa sin Vej.
18 Meghrurluq halak bolushtin awwal kéler, Tekebburluq yiqilishtin awwal kéler.
Foran tindergang er Hovmod, og foran Fald gaar Stolthed.
19 Kemter bolup miskinler bilen bardi-keldide bolush, Tekebburlar bilen haram mal bölüshkendin ewzeldur.
Det er bedre at være ydmyg i Aanden med de elendige end at dele Bytte med de hovmodige.
20 Kimki ishni pem-paraset bilen qilsa payda tapar; Perwerdigargha tayan’ghan bolsa, bext-saadet körer.
Hvo som giver Agt paa Ordet, skal finde godt; og den, som forlader sig paa Herren, han er lyksalig.
21 Köngli dana kishi segek atilar; Yéqimliq sözler ademlerning bilimini ashurar.
Den, som er viis i Hjertet, skal kaldes forstandig, og Læbernes Sødme forøger Lærdom.
22 Pem-paraset özige ige bolghanlargha hayatliqning buliqidur; Eqilsizlerge telim bermekning özi eqilsizliktur.
Klogskab er for den, som ejer den, Livets Kilde; men Daarers Tugt er Taabelighed.
23 Aqilane kishining qelbi aghzidin eqil chiqirar; Uning lewzige bilimni ziyade qilar.
Den vises Hjerte gør hans Mund forstandig og lægger end mere Lærdom paa hans Læber.
24 Yéqimliq sözler goya heseldur; Köngüllerni xush qilip ten’ge dawadur.
Liflige Taler ere Honningkage, sød for Sjælen og Lægedom for Benene.
25 Adem balisigha toghridek körünidighan bir yol bar, Lékin aqiwiti halaketke baridighan yollardur.
Der er en Vej, som synes en Mand ret; men til sidst bliver den Vej til Døden.
26 Ishligüchining ishtiyi uni ishqa salar; Uning qarni uninggha heydekchilik qilar.
Arbejderens Hunger arbejder for ham; thi hans Mund driver paa ham.
27 Muttehem kishi yaman gepni kolap yürer; Uning lewliri lawuldap turghan otqa oxshar.
En nedrig Mand bereder Ulykke, og paa hans Læber er der som en brændende Ild.
28 Egri adem jédel-majira tughdurghuchidur; Gheywetchi yéqin dostlarni ayriwéter.
En forvendt Mand kommer Trætte af Sted, og en Bagvadsker fjerner en fortrolig.
29 Zorawan kishi yéqin adimini azdurar; Uni yaman yolgha bashlap kirer.
En Voldsmand bedaarer sin Næste og fører ham paa en Vej, som ikke er god.
30 Közini yumuwalghan kishi yaman niyetni oylar; Léwini chishligen kishi yamanliqqa teyyardur.
Hvo der lukker sine Øjne for at optænke forvendte Ting, og hvo som bider sine Læber sammen, har alt fuldbragt det onde.
31 Heqqaniyet yolida aqarghan chach, Ademning shöhret tajidur.
Graa Haar er en dejlig Krone, naar de findes paa Retfærdigheds Vej.
32 Asan achchiqlimaydighan kishi palwandin ewzeldur; Özini tutuwalghan sheher alghandinmu üstündur.
Den langmodige er bedre end den vældige, og den, som hersker over sin Aand, er bedre end den, der indtager en Stad.
33 Chek étekke tashlan’ghini bilen, Lékin netijisi pütünley Perwerdigardindur.
Lodden kastes i Skødet; men den falder, alt som Herren vil.
