< Pend-nesihetler 11 >
1 Yalghan taraza Perwerdigargha yirginchliktur; Adil jing téshi Uni xursen qilar.
Falske Vægtskaale er HERREN en Gru, fuldvægtigt Lod er efter hans Sind.
2 Tekebburluq bilen birge shermendichilik egiship kéler; Lékin danaliq kichik péillargha hemrah bolar.
Kommer Hovmod, kommer og Skændsel, men med ydmyge følger der Visdom.
3 Toghrilarning semimiyliki özini yétekler; Lékin kazzaplarning egriliki özini weyran qilar.
Retsindiges Uskyld leder dem trygt, troløses falskhed lægger dem øde.
4 Xudaning ghezep künide mal-dunyaning paydisi bolmas; Lékin heqqaniyet ademni ölümdin qutquzar.
Ej hjælper Rigdom paa Vredens Dag, men Retfærd redder fra Døden.
5 Kamil ademning heqqaniyliqi özini tüz yolgha bashlar; Yaman adem öz yamanliqidin yiqilar.
Den lydefris Retfærd jævner hans Vej, for sin Gudløshed falder den gudløse.
6 Durus ademlerning heqqaniyliqi özlirini qutquzar; Lékin kazzaplar öz hiyle-neyringidin tutular.
Retsindiges Retfærd bringer dem Frelse, troløse fanges i egen Attraa.
7 Rezil adem ölse, uning ümidi yoqqa chiqar; Gunahkarning ümidi axiri quruq qalar.
Ved Døden brister den gudløses Haab, Daarers Forventning brister.
8 Heqqaniy adem qiyinchiliqtin xaliy qilinar; Rezil adem uning ornigha tutular.
Den retfærdige fries af Trængsel, den gudløse kommer i hans Sted.
9 Munapiqlar öz aghzi bilen yéqinini buzar; Lékin heqqaniylar bilimi bilen qutquzular.
Med sin Mund lægger vanhellig Næsten øde, retfærdige fries ved Kundskab.
10 Heqqaniy adem ronaq tapsa, sheher xush bolar; Rezil adem halak bolsa, xelq tentene qilar.
Ved retfærdiges Lykke jubler en By, der er Fryd ved gudløses Undergang.
11 Toghrilarning beriket tileshliri bilen sheher gülliner; Lékin rezillerning tili bilen weyran bolar.
Ved retsindiges Velsignelse rejser en By sig, den styrtes i Grus ved gudløses Mund.
12 Öz yéqinini sökidighan kishi — eqilsizdur; Emma yorutulghan adem aghzini yighar.
Mand uden Vid ser ned paa sin Næste, hvo, som har Indsigt, tier.
13 Gep toshughuchi mexpiyetlerni ashkarilar; Sadiq adem amanetke xiyanet qilmas.
Bagtaleren røber, hvad ham er betroet, den paalidelige skjuler Sagen.
14 Yolyoruq kem bolsa, el-yurt yiqilar; Ulugh bir meslihetchi bolsa, el nijat tapar.
Uden Styre staar et Folk for Fald, vel staar det til, hvor mange giver Raad.
15 Yatqa borun bolghan kishi ziyan tartmay qalmas; Qol bériship képil bolushni yaman körgen kishining quliqi tinch bolar.
Den gaar det ilde, som borger for andre, tryg er den, der hader Haandslag.
16 Shapaetlik ayal izzet-hörmetni qoldin bermes; Zorawanlar bayliqni qoldin bermes.
Yndefuld Kvinde vinder Manden Ære; hader hun Retsind, volder hun Skændsel. De lade maa savne Gods, flittige vinder sig Rigdom.
17 Rehimdil öz-özige bext yaritar; Rehimsiz öz ténini aghritar.
Kærlig Mand gør vel mod sin Sjæl, den grumme er haard ved sit eget Kød.
18 Yaman ademlerning alghan ish heqqi ularni aldar, beriketsiz bolar; Emma heqqaniyet térighuchi adem emeliy in’am alar.
Den gudløse skaber kun skuffende Vinding, hvo Retfærd saar, faar virkelig Løn.
19 Heqqaniyet ademge hayatliq tapquzar; Yamanliqni közlep yüridighan kishi ölümge yüz tutar.
At hige efter Retfærd er Liv, at jage efter ondt er Død.
20 Niyiti buzuq kishi Perwerdigargha yirginchliktur; Emma yoli diyanetlik kishiler uning xursenlikidur.
De svigefulde er HERREN en Gru, hans Velbehag ejer, hvo lydefrit vandrer.
21 Qol tutushup birleshsimu, yamanlar jazagha tartilmay qalmas; Lékin heqqaniylarning nesli nijat tapar.
Visselig undgaar den onde ej Straf, de retfærdiges Æt gaar fri.
22 Chirayliq emma tétiqsiz xotun, Choshqining tumshuqigha altun halqa salghandektur.
Som Guldring i Svinetryne er fager Kvinde, der ikke kan skønne.
23 Heqqaniylarning arzusi peqet yaxshi méwe élip kéler; Yamanlarning kütkini ghezep-neprettur.
Retfærdiges Ønske bliver kun til Lykke, gudløse har kun Vrede i Vente.
24 Biraw merdlerche tarqatsimu, gülliner; Yene biraw bérishke tégishlikini ayisimu, peqet namratlishar.
En strør om sig og gør dog Fremgang, en anden nægter sig alt og mangler.
25 Merd adem etliner; Bashqilarni sugharghuchi özimu sughirilar.
Gavmild Sjæl bliver mæt; hvo andre kvæger, kvæges og selv.
26 Ashliqni satmay bésiwalghan kishi elning lenitige uchraydu; Lékin ashliqni sétip bergüchige beriket tiliner.
Hvo Kornet gemmer, ham bander Folket, Velsignelse kommer over den, som sælger.
27 Yaxshiliqni izdep intilgen adem shapaet tapar; Yamanliqni izdigen adem özi yamanliq körer.
Hvo der jager efter godt, han søger efter Yndest, hvo der higer efter ondt, ham kommer det over.
28 Öz mal-duniyasigha tayan’ghuchi yiqilar; Heqqaniy kishi yopurmaqtek kökirer.
Hvo der stoler paa sin Rigdom, falder, retfærdige grønnes som Løv.
29 Öz öyige azarchiliq salghan kishi shamalgha miras bolar; Eqilsiz adem aqilanining quli bolup qalar.
Den, der øder sit Hus, høster Vind, Daare bliver Vismands Træl.
30 Heqqaniyning béridighan méwisi «hayatliq derixi»dur; Dana kishi köngüllerni [hayatliqqa] mayil qilar.
Retfærds Frugt er et Livets Træ, Vismand indfanger Sjæle.
31 Qaranglar, heqqaniy adem bu dunyada [sewenliki üchün] bedel töligen yerde, Reziller bilen gunahkarlarning aqiwiti qandaq bolar?
En retfærdig reddes med Nød og næppe, endsige en gudløs, en, der synder.