Pend-nesihetler 1
1 Israil padishahi Dawutning oghli Sulaymanning pend-nesihetliri: —
Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge.
2 Bu pend-nesihetler sanga eqil-paraset, edep-exlaqni ögitip, séni ibretlik sözlerni chüshinidighan qilidu;
Af dem skal man lære Visdom forstandig Tale,
3 sanga danaliq, heqqaniyliq, pem-paraset we durusluqning yolyoruq-terbiyisini qobul qilduridu.
tage mod Tugt, som gør klog, mod Retfærdighed, Ret og Retsind;
4 Bu [pend-nesihetler] nadanlarni zérek qilip, yashlarni bilimlik we sezgür qilidu;
de skal give tankeløse Klogskab, ungdommen Kundskab og Kløgt;
5 bulargha qulaq sélishi bilen danalar bilimini ashuridu, yorutulghan kishiler téximu dana meslihetke érishidu,
den vise høre og øge sin Viden, den forstandige vinde sig Levekunst;
6 shundaqla pend-nesihetler hem temsillerning menisini, danishmenlerning hékmetliri hem tilsim sözlirini chüshinidighan qilinidu.
de skal lære at tyde Ordsprog og Billeder, de vises Ord og Gåder.
7 Perwerdigardin qorqush bilimning bashlinishidur; Exmeqler danaliqni we terbiyini közge ilmaydu.
HERRENs Frygt er Kundskabs begyndelse, Dårer ringeagter Visdom og Tugt.
8 I oghlum, atangning terbiyisige qulaq sal, anangning söz-nesihetidin ayrilma;
Hør, min Søn, på din Faders Tugt, opgiv ikke din Moders Belæring.
9 chünki ular séning béshinggha taqalghan gül chembirek, boynunggha ésilghan marjan bolidu.
thi begge er en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.
10 I oghlum, yamanlar séni azdursa, ulargha egeshmigin.
Min Søn, sig nej, når Syndere lokker!
11 Eger ular: — Yür, tuzaq qurup adem öltüreyli; Yoshuruniwélip, birer bigunah kelgende urayli!
Siger de: "Kom med, lad os lure på den fromme, lægge Baghold for sagesløs, skyldfri Mand!
12 Tehtisaradek ularni yutuwéteyli, Saq bolsimu, hanggha chüshkenlerdek ularni yiqitayli; (Sheol h7585)
Som Dødsriget sluger vi dem levende, med Hud og Hår, som for de i Graven. (Sheol h7585)
13 Ulardin xilmuxil qimmetlik mal-dunyagha ige bolup, Öylirimizni olja bilen toldurimiz.
Vi vinder os Gods og Guld, vi fylder vore Huse med Rov.
14 Biz bilen shérik bol, Hemyanimiz bir bolsun, dése, —
Gør fælles Sag med os; vi har alle fælles Pung!"
15 I oghlum, ulargha yoldash bolma, Özüngni ularning izidin néri qil!
- min Søn, gå da ikke med dem, hold din Fod fra deres Sti;
16 Chünki ularning putliri rezillikke yügüridu, Qolini qan qilish üchün aldiraydu.
thi deres Fødder løber efter ondt, de haster for at udgyde Blod.
17 Herqandaq uchar qanat tuyup qalghanda tuzaq qoyush bikar awarichiliktur;
Thi det er unyttigt at udspænde Garnet for alle Fugles Øjne;
18 Lékin bular del öz qénini töküsh üchün saqlaydu; Öz janlirigha zamin bolushni kütidu.
de lurer på eget Blod, lægger Baghold for eget Liv.
19 Nepsi yoghinap ketken herbir ademning yollirining aqiwiti mana shundaq; [Haram mal-dunya] öz igilirining jénini alidu.
Så går det enhver, der attrår Rov, det tager sin Herres Liv.
20 [Büyük] danaliq kochida ochuq-ashkara xitab qilmaqta, Chong meydanlarda sadasini anglatmaqta.
Visdommen råber på Gaden, på Torvene løfter den Røsten;
21 Kocha doqmushlirida ademlerni chaqirmaqta, Sheher derwazilirida sözlirini jakarlimaqta: —
oppe på Murene kalder den, tager til Orde i Byen ved Portindgangene:
22 I saddilar, qachan’ghiche mushundaq nadanliqqa bérilisiler? Mesxire qilghuchilar qachan’ghiche mesxiriliktin huzur alsun? Exmeqler qachan’ghiche bilimdin nepretlensun?!
Hvor længe vil I tankeløse elske Tankeløshed, Spotterne finde deres Glæde i Spot og Dårerne hade kundskab?
23 Tenbihlirimge qulaq sélip mangghan yolunglardin yan’ghan bolsanglar idi! Rohimni silerge töküp bérettim, Sözlirimni silerge bildürgen bolattim.
Vend eder til min Revselse! Se, jeg lader min Ånd udvælde for eder, jeg kundgør eder mine Ord:
24 Lékin chaqirsam, anglimidinglar; Qolumni uzartsam, héchqaysinglar qarimidinglar.
Fordi jeg råbte og I stod imod, jeg vinked og ingen ænsed det,
25 Nesihetlirimning hemmisige perwa qilmidinglar, Tenbihimni anglashni qilche xalimidinglar.
men I lod hånt om alt mit Råd og tog ikke min Revselse til jer,
26 Shunga, béshinglargha balayi’qaza kelgende külimen, Wehime silerge yétishi bilen mesxire qilimen.
derfor ler jeg ved eders Ulykke, spotter, når det, I frygter, kommer,
27 Halaket élip kelgen wehime üstünglerge chüshkende, Weyranchiliq silerge quyuntazdek kelgende, Siler éghir qayghugha we azabqa muptila bolghininglarda —
når det, I frygter, kommer som Uvejr, når eders Ulykke kommer som Storm, når Trængsel og Nød kommer over jer.
28 U chaghda mushu kishiler mendin ötünüp chaqiridu, Men perwa qilmaymen, Méni telmürüp izdisimu, tapalmaydu.
Da svarer jeg ej, når de kalder, de søger mig uden at finde,
29 Ular bilimge nepretlen’ginidin, Perwerdigardin eyminishni tallimighinidin,
fordi de hadede Kundskab og ikke valgte HERRENs Frygt;
30 Méning nesihitimni qilche qobul qilghusi yoqluqidin, Tenbihimgimu perwa qilmighininglardin,
mit Råd tog de ikke til sig, men lod hånt om al min Revselse.
31 Ular öz béshini yeydu, Öz qestliridin toluq azab tartidu;
Frugt af deres Færd skal de nyde og mættes med egne Råd;
32 Chünki saddilarning yoldin chiqishi öz jénigha zamin bolidu; Exmeqler rahetlik turmushidin özlirini halak qilidu.
thi tankeløses Egensind bliver deres Død, Tåbers Sorgløshed bliver deres Undergang;
33 Lékin manga qulaq salghanlar aman-ésen yashaydu, Balayi’qazalardin, ghem-endishlerdin xaliy bolup, xatirjem turidu.
men den, der adlyder mig, bor trygt, sikret mod Ulykkens Rædsel.
