Matta 14
1 U chaghlarda, Hérod hakim Eysaning nam-shöhritidin xewer tépip,
Ved det leitet fekk Herodes, fylkeskongen, høyra gjetordet um Jesus.
2 xizmetkarlirige: — Bu adem chömüldürgüchi Yehya bolidu, u ölümdin tirilgen bolsa kérek. Shuning üchün mushu alahide qudretler uningda küchini körsetmekte, — dédi.
Då sagde han til mennerne sine: «Det er Johannes, døyparen! No hev han stade upp frå dei daude; difor ter det seg so underfulle krafter i honom.»
3 Hérodning bundaq déyishining sewebi, u [ögey] akisi Filipning ayali Hérodiyening wejidin Yehyani tutqun qilip, zindan’gha tashlighanidi.
Herodes hadde teke Johannes og lagt honom i bolt og jarn for Herodias skuld, kona åt Filip, bror hans.
4 Chünki Yehya Hérodqa [tenbih bérip]: «Bu ayalni tartiwélishing Tewrat qanunigha xilaptur» dep kelgenidi.
For Johannes hadde sagde til honom: «Du må ikkje hava henne.»
5 Hérod [shu sewebtin] Yehyani öltürmekchi bolghan bolsimu, biraq xalayiqtin qorqqanidi, chünki ular Yehyani peyghember, dep biletti.
Og Herodes vilde helst ha slege honom i hel, men han torde ikkje for folket; for dei heldt honom for ein profet.
6 Emma Hérodning tughulghan küni tebriklen’gende, ayali Hérodiyening qizi otturigha chiqip ussul oynap berdi. Bu Hérodqa bek yaqti;
So var det årmålsdagen åt Herodes; og dotter åt Herodias dansa for deim, og Herodes tykte so godt um henne,
7 shuning üchün u uninggha: — Hernéme tiliseng shuni sanga bérey, dep qesem qildi.
at han lova og svor ho skulde få kva ho bad um.
8 Lékin qiz anisining küshkürtüshi bilen: — Chömüldürgüchi Yehyaning kallisini élip, bir texsige qoyup ekelsile, — dédi.
Då fekk mori henne til å segja: «Gjev meg hovudet åt Johannes døyparen, her, på eit fat!»
9 Padishah buninggha hesret chekken bolsimu, qesemliri tüpeylidin we dastixanda olturghanlar wejidin, [kallisini] élip kélinglar, dep buyrudi.
Kongen vart ille ved, men for di han hadde svore, og for gjesterne skuld, sagde han at dei skulde lata henne få det;
10 U adem ewetip, zindanda Yehyaning kallisini aldurdi.
og han sende ut folk og let dei hogga hovudet av Johannes i fengslet.
11 Shuning bilen kallisi bir texsige qoyulup, qizning aldigha élip kélindi. Qiz buni anisining aldigha apardi.
So kom dei med hovudet hans på eit fat og gav det til gjenta, og ho gjekk til mor si med det.
12 [Yehyaning] muxlisliri bolsa bérip, jesetni élip depne qildi; andin bérip Eysagha bu ishlarni xewer qildi.
Og læresveinarne hans kom og tok liket og bar honom til gravi; sidan gjekk dei til Jesus med bod um det som var hendt.
13 Eysa bu xewerni anglap, özi yalghuz pinhan bir jaygha kétey dep bir kémige olturup u yerdin ayrildi. Xalayiq buning xewirini tapqanda, etraptiki sheherlerdin kéliship, uning keynidin piyade mangdi.
Då Jesus høyrde det, for han i ein båt burt til ein øydestad, so han kunde få vera åleine; men folket fekk spurt det og fylgde etter honom landveges frå byarne.
14 U [ qirghaqqa] chiqip ketkinide, zor bir top ademlerni körüwidi, ulargha ich aghritip, ularning aghriqlirini saqaytti.
Då han steig i land, fekk han sjå ein stor folkehop, og han tykte hjarteleg synd i deim, og lækte deim som var sjuke.
15 Kech kirgende, muxlisliri uning yénigha kélip: — Bu chöl bir jay iken, waqitmu bir yerge bérip qaldi. Xalayiqni yolgha séliwetken bolsang, andin ular kentlerge bérip özlirige ozuq sétiwalsun, — dédi.
Då det leid til kvelds, gjekk læresveinarne burt til honom og sagde: «Det er audt her, og dagen lid; send folket frå deg, so dei kann ganga burt i grenderne og kjøpa seg mat!»
16 Lékin Eysa ulargha: — Ularning kétishining hajiti yoq, özünglar ulargha ozuq béringlar, — dédi.
«Dei treng ikkje ganga burt, » sagde Jesus; «gjev de deim mat!»
17 Lékin muxlislar: — Bizde besh nan bilen ikki dane béliqtin bashqa héch nerse yoq, — déyishti.
«Me hev’kje her anna fem brødleivar og tvo fiskar, » svara dei.
18 U: — Ularni manga élip kélinglar, dédi.
«Kom hit til meg med det!» sagde han.
19 U xalayiqni chöplükning üstide olturushqa buyrughandin kéyin, besh nan bilen ikki béliqni qoligha élip, asman’gha qarap [Xudagha] teshekkür éytti. Andin nanlarni oshtup muxlislirigha berdi, muxlisliri xalayiqqa üleshtürüp berdi.
So bad han folket setja seg i graset, og tok dei fem brødleivarne og dei tvo fiskarne, og såg upp imot himmelen og velsigna deim, og so braut han brødet og gav det til læresveinarne, og læresveinarne gav det til folket.
20 Hemmeylen yep toyundi. [Muxlislar] éship qalghan parchilarni liq on ikki séwetke tériwaldi.
Alle åt og vart mette, og då dei samla upp dei stykki som att var, so vart det tolv fulle korger.
21 Ozuqlan’ghanlarning sani ayallar we balilardin bashqa texminen besh ming kishi idi.
Og det var um lag fem tusund mann som hadde ete, umfram kvinnor og born.
22 Arqidila, u muxlislirigha: Özüm bu xalayiqni yolgha séliwétimen, angghuche siler kémige olturup, déngizning qarshi qirghiqigha ötüp turunglar, dep buyrudi.
Med same dette var gjort, nøydde han læresveinarne til å ganga i båten og fara fyre seg yver sjøen, med han bad farvel med folket.
23 Xalayiqni yolgha séliwetkendin kéyin, u dua qilish üchün özi xilwet taghqa chiqti. Kech kirgendimu u yerde yalghuz qaldi.
Då han so hadde sendt folket frå seg, gjekk han upp i fjellet, so han kunde vera for seg sjølv og beda, og etter det var avdaga, var han der einsleg.
24 Bu chaghda, kéme qirghaqtin xéli köp chaqirim yürgenidi, lékin shamal qarshi yönlishitin chiqiwatqachqa, kéme dolqunlar ichide chayqilip turatti.
Båten var alt midt utpå sjøen og tevla hardt i bylgjorne; for vinden var imot.
25 Kéche tötinche jések waqtida, u déngizning üstide méngip, muxlisliri terepke keldi.
Då, i den fjorde nattevakti, kom han gangande burtimot deim yver sjøen;
26 Muxlislar uning déngizning üstide méngip kéliwatqanliqini körüp, alaqzade bolup: — Alwasti iken! — dep qorqup chuqan sélishti.
og då læresveinarne såg han ganga på sjøen, vart dei forfærde og sagde: «Det er eit skrymt!» og dei var so rædde at dei skreik.
27 Lékin Eysa derhal ulargha: — Yüreklik bolunglar, bu men, qorqmanglar! — dédi.
Men i det same tala han til deim og sagde: «Ver hugheile! Det er eg. Ver ikkje rædde!»
28 Pétrus buninggha jawaben: — I Reb, bu sen bolsang, su üstide méngip yéninggha bérishimgha emr qilghaysen, — dédi.
Då tok Peter til ords og sagde: «Herre, er det du, so seg at eg skal koma til deg på vatnet!»
29 Kel, — dédi u. Pétrus kémidin chüshüp, su üstide méngip, Eysagha qarap kétiwatatti;
«Kom du!» svara han. So steig Peter ut or båten og gjekk burtyver vatnet og vilde møta Jesus.
30 lékin boranning qattiq chiqiwatqanliqini körüp qorqup, sugha chöküshke bashlidi: — Reb, méni qutquzuwalghaysen! — dep warqiridi.
Men då han såg det harde veret, vart han rædd, og tok til å søkka. Då ropa han: «Herre, frels meg!»
31 Eysa derhal qolini uzitip, uni tutuwaldi we uninggha: — Ey ishenchi ajiz bende, némishqa guman qilding? — dédi.
Og med det same rette Jesus ut handi og greip honom og sagde: «Kor lite tru du hev! Kvi tvila du?»
32 Ular kémige chiqqanda, shamal toxtidi.
So steig dei upp i båten, og vinden lagde seg.
33 Kémide olturghanlar uning aldigha kélip sejde qilip: — Berheq, sen Xudaning Oghli ikensen, — déyishti.
Og dei som var i båten, fall på kne for honom og sagde: «Ja, sanneleg er du Guds Son!»
34 Ular déngizning qarshi teripige ötkende, Ginnisaret yurtida [quruqluqqa] chiqti.
Då dei var komne yver, lagde dei til lands i Gennesaret.
35 U yerdiki ademler uni tonup qélip, etraptiki barliq jaylargha xewer ewetti; shuning bilen kishiler barliq bimarlarni uning aldigha élip keldi;
Folket der i bygdi kjende honom att, og sende bod kringum i heile grannelaget. Då kom dei til honom med alle som hadde vondt,
36 ular uningdin bimarlarning héchbolmighanda uning tonining péshige bolsimu qolini tegküzüwélishigha yol qoyushini ötündi. Uninggha qolini tegküzgenlerning hemmisi sellimaza saqaydi.
og dei bad um dei berre måtte få taka i falden på kjolen hans, og alle som kom nær honom, vart gode att.
