Markus 5
1 Ular déngizning u qétigha, Gadaraliqlarning yurtigha yétip bardi.
Og de kom over til hin Side af Søen til Gerasenernes Land.
2 U kémidin chüshüshi bilenla, napak roh chaplashqan bir adem gör öngkürliridin chiqip, uning aldigha keldi.
Og da han traadte ud af Skibet, kom der ham straks i Møde ud fra Gravene en Mand med en uren Aand.
3 U adem öngkürlerni makan qilghan bolup, uni héchkim hetta zenjirler bilenmu baghliyalmaytti.
Han havde sin Bolig i Gravene, og ingen kunde længer binde ham, end ikke med Lænker.
4 Chünki köp qétim put-qolliri kishen-zenjirler bilen baghlan’ghan bolsimu, u zenjirlerni üzüwétip, kishenlerni chéqiwetkenidi; héchkim uni boysunduralmighanidi.
Thi han havde ofte været bunden med Bøjer og Lænker, og Lænkerne vare sprængte af ham og Bøjerne sønderslidte, og ingen kunde tæmme ham.
5 U kéche-kündüz mazarliqta we taghlar arisida toxtawsiz warqirap-jarqirap yüretti, öz-özini tashlar bilen késip yarilanduratti.
Og han var altid Nat og Dag i Gravene og paa Bjergene, skreg og slog sig selv med Stene.
6 Lékin u Eysani yiraqtin körüp, uning aldigha yügürüp bérip, sejde qildi
Men da han saa Jesus langt borte, løb han hen og kastede sig ned for ham
7 we qattiq awazda warqirap: — Hemmidin aliy Xudaning Oghli Eysa, séning méning bilen néme karing! Xuda heqqi, sendin ötünüp qalay, méni qiynima! — dédi
og raabte med høj Røst og sagde: „Hvad har jeg med dig at gøre, Jesus, den højeste Guds Søn? Jeg besværger dig ved Gud, at du ikke piner mig.”
8 (chünki Eysa uninggha: «Hey napak roh, uningdin chiq!» dégenidi).
Thi han sagde til ham: „Far ud af Manden, du urene Aand!”
9 U uningdin: — Isming néme? — dep soridi. — Ismim «qoshun» — chünki sanimiz köp, — dep jawab berdi u.
Og han spurgte ham: „Hvad er dit Navn?” Og han siger til ham: „Legion er mit Navn; thi vi ere mange.”
10 We u Eysadin ularni bu yurttin heydiwetmigeysen, dep köp ötünüp yalwurdi.
Og han bad ham meget om ikke at drive dem ud af Landet.
11 Tagh baghrida chong bir top tongguz padisi otlap yüretti.
Men der var der ved Bjerget en stor Hjord Svin, som græssede;
12 Jinlar uninggha: — Bizni mushu tongguzlargha ewetkin, ularning ichige kirip kétishke yol qoyghaysen, — dep yalwurushti.
og de bade ham og sagde: „Send os i Svinene, saa vi maa fare i dem.”
13 Eysa derhal yol qoydi. Shuning bilen napak rohlar chiqip, tongguzlarning ténige kirishi bilenla, tongguzlar tik yardin étilip chüshüp, déngizgha gherq boldi. Ular ikki minggha yéqin idi.
Og han tilstedte dem det. Og de urene Aander fore ud og fore i Svinene; og Hjorden styrtede sig ned over Brinken ud i Søen, omtrent to Tusinde, og de druknede i Søen.
14 Tongguz baqquchilar bolsa u yerdin qéchip, sheher-yézilarda bu ishlarni pur qildi. Shu yerdikiler néme ish yüz bergenlikini körgili chiqishti.
Og deres Hyrder flyede og forkyndte det i Byen og paa Landet; og de kom for at se, hvad det var, som var sket.
15 Ular Eysaning yénigha keldi we ilgiri jinlar chaplishiwalghan héliqi ademning kiyimlerni kiyip, es-hoshi jayida olturghinini — yeni «qoshun jinlar» chaplashqan shu ademni körüp, qorqup kétishti.
Og de komme til Jesus og se den besatte, ham, som havde haft Legionen, sidde paaklædt og ved Samling, og de frygtede.
16 Bu weqeni körgenler jinlar chaplashqan ademde néme yüz bergenlikini we tongguzlarning aqiwitini xelqqe bayan qilip berdi.
Men de, som havde set det, fortalte dem, hvorledes det var gaaet den besatte, og om Svinene.
17 Buning bilen xalayiq Eysagha: Yurtlirimizdin chiqip ketkeysen, dep yalwurushqa bashlidi.
Og de begyndte at bede ham om, at han vilde gaa bort fra deres Egn.
18 U kémige chiqiwatqanda, ilgiri jinlar chaplashqan héliqi adem uningdin: Menmu sen bilen bille baray, dep ötündi.
Og da han gik om Bord i Skibet, bad den, som havde været besat, ham om, at han maatte være hos ham.
19 Lékin u buninggha unimay: — Öz öydikiliring we yurtdashliringning yénigha bérip, ulargha Perwerdigarning sanga shunchilik ulugh ishlarni qilip bergenlikini, Uning sanga rehim-shepqet körsetkenlikini xewerlendürgin, — dédi.
Og han tilstedte ham det ikke, men siger til ham: „Gaa til dit Hus, til dine egne, og forkynd dem, hvor store Ting Herren har gjort imod dig, og at han har forbarmet sig over dig.”
20 U qaytip bérip, Eysaning özige qandaq ulugh ishlarni qilghanliqini «On sheher rayoni»da jar qilishqa bashlidi. Buni anglighanlarning hemmisi tolimu heyran qélishti.
Og han gik bort og begyndte at kundgøre i Dekapolis, hvor store Ting Jesus havde gjort imod ham; og alle undrede sig.
21 Eysa qaytidin kéme bilen déngizning u qétigha ötkende, zor bir top xalayiq uning yénigha yighildi; u déngiz boyida turatti.
Og da Jesus igen i Skibet var faren over til hin Side, samledes der en stor Skare om ham, og han var ved Søen.
22 Mana, melum bir sinagogning chongi Yairus isimlik bir kishi keldi. U uni körüp ayighigha yiqilip: — Kichik qizim öley dep qaldi. Bérip uninggha qolliringizni tegküzüp qoysingiz, u saqiyip yashighay! — dep qattiq yélindi.
Og der kommer en af Synagogeforstanderne ved Navn Jairus, og da han ser ham, falder han ned for hans Fødder.
Og han beder ham meget og siger: „Min lille Datter er paa sit yderste; o! at du vilde komme og lægge Hænderne paa hende, for at hun maa frelses og leve!”
24 Eysa uning bilen bille bardi. Zor bir top xalayiqmu oliship qistashqan halda keynidin méngishti.
Og han gik bort med ham, og en stor Skare fulgte ham, og de trængte ham.
25 Xun tewresh késilige giriptar bolghinigha on ikki yil bolghan bir ayal bar bolup,
Og der var en Kvinde, som havde haft Blodflod i tolv Aar,
26 u nurghun téwiplarning qolida köp azab tartip, bar-yoqini xejlep tügetken bolsimu, héchqandaq ünümi bolmay, téximu éghirliship ketkenidi.
og hun havde døjet meget af mange Læger og havde tilsat alt, hvad hun ejede, og hun var ikke bleven hjulpen, men tværtimod, det var blevet værre med hende.
27 Bu ayal Eysa heqqidiki geplerni anglap, xalayiqning otturisidin qistilip kélip, arqa tereptin uning tonini silidi.
Da hun havde hørt om Jesus, kom hun bagfra i Skaren og rørte ved hans Klædebon.
28 Chünki u könglide: «Uning tonini silisamla saqaymay qalmaymen» dep oylighanidi.
Thi hun sagde: „Dersom jeg rører blot ved hans Klæder, bliver jeg frelst.”
29 Xun shuan toxtap, ayal késel azabidin saqaytilghanliqini öz ténide sezdi.
Og straks tørredes hendes Blods Kilde, og hun mærkede i sit Legeme, at hun var bleven helbredet fra sin Plage.
30 Eysa derhal wujudidin qudretning chiqqanliqini sézip, xalayiqning ichide keynige burulup: — Kiyimimni silighan kim? — dep soridi.
Og straks da Jesus mærkede paa sig selv, at den Kraft var udgaaet fra ham, vendte han sig om i Skaren og sagde: „Hvem rørte ved mine Klæder?”
31 Muxlisliri uninggha: — Xalayiqning özüngni qistap méngiwatqanliqini körüp turuqluq, yene: «Méni silighan kim?» dep soraysen’ghu? — déyishti.
Og hans Disciple sagde til ham: „Du ser, at Skaren trænger dig, og du siger: Hvem rørte ved mig?”
32 Biraq Eysa özini silighuchini tépish üchün téxiche etrapigha qarawatatti.
Og han saa sig om for at se hende, som havde gjort dette.
33 Özide néme ishning yüz bergenlikini sezgen ayal qorqup-titrigen halda kélip uning aldigha yiqildi we uninggha heqiqiy ehwalni pütünley éytti.
Men da Kvinden vidste, hvad der var sket hende, kom hun frygtende og bævende og faldt ned for ham og sagde ham hele Sandheden.
34 U uninggha: — Qizim, ishenching séni saqaytti! Tinch-xatirjemlikte qayt! Késilingning azabidin saqayghin, — dédi.
Men han sagde til hende: „Datter! din Tro har frelst dig; gaa bort med Fred, og vær helbredet fra din Plage!”
35 U bu sözni qiliwatqanda, sinagogning chongining öyidin beziler kélip uninggha: Qizingiz öldi. Emdi ustazni némishqa yene aware qilisiz?! — déyishti.
Endnu medens han talte, komme nogle fra Synagogeforstanderens Hus og sige: „Din Datter er død, hvorfor umager du Mesteren længere?”
36 Lékin Eysa bu sözlerni anglap derhal sinagogning chongigha: Qorqmighin! Peqet ishenchte bol! — dédi.
Men Jesus hørte det Ord, som blev sagt, og han siger til Synagogeforstanderen: „Frygt ikke, tro blot!”
37 U peqet Pétrus, Yaqup we Yaqupning inisi Yuhanna bilen yolgha chiqti; bashqa héchkimning özi bilen bille bérishigha yol qoymidi.
Og han tilstedte ingen at følge med sig uden Peter og Jakob og Johannes, Jakobs Broder.
38 U sinagogning chongining öyi aldigha kelgende, qiyqas-chuqanni, xalayiqning qattiq nale-peryad we ah-zar kötürgenlikini körüp,
Og de komme ind i Synagogeforstanderens Hus, og han ser en larmende Hob, der græd og hylede meget.
39 öyge kirip ulargha: — Némishqa qiyqas-chuqan we ah-zar kötürisiler? Bala ölmeptu, uxlap qaptu, — dédi.
Og han gaar ind og siger til dem: „Hvorfor larme og græde I? Barnet er ikke død, men det sover.”
40 Ular uni mesxire qilishti; lékin u hemmeylenni tashqirigha chiqiriwétip, balining ata-anisini we öz hemrahlirini élip, bala yatqan öyge kirdi.
Og de lo ad ham; men han drev dem alle ud, og han tager Barnets Fader og Moder og sine Ledsagere med sig og gaar ind, hvor Barnet var.
41 U balining qolini tutup, uninggha: «Talita kumi» dédi. Bu sözning menisi «Qizim, sanga éytimenki, ornungdin tur» dégenlik idi.
Og han tager Barnet ved Haanden og siger til hende: „Talitha kumi!” hvilket er udlagt: „Pige, jeg siger dig, staa op!”
42 Qiz derhal ornidin turup mangdi (u on ikki yashta idi). Ular bu ishqa mutleq heyran qélishti.
Og straks stod Pigen op og gik omkring; thi hun var tolv Aar gammel. Og de bleve straks overmaade forfærdede.
43 U ulargha bu ishni héchkimge éytmasliqni qattiq tapilidi, shundaqla qizgha yégüdek birnéme bérishni éytti.
Og han bød dem meget, at ingen maatte faa dette at vide; og han sagde, at de skulde give hende noget at spise.
