Luqa 12
1 Shu chaghlarda, minglighan kishiler yighilip, bir-birini dessiwetküdek qista-qistang bolushup ketkende, u awwal muxlislirigha söz qilip mundaq dédi: — Perisiylerning échitqusidin, yeni saxtipezlikidin hoshyar bolunglar.
Da imidlertid mange Tusinde Mennesker havde samlet sig, saa at de traadte paa hverandre, begyndte han at sige til sine Disciple: „Tager eder først og fremmest i Vare for Farisæernes Surdejg, som er Hykleri.
2 Chünki yoshurulghan héchqandaq ish ashkarilanmay qalmaydu, we héchqandaq mexpiy ish ayan bolmay qalmaydu.
Men intet er skjult, som jo skal aabenbares, og intet er lønligt, som jo skal blive kendt.
3 Shunga silerning qarangghuda éytqanliringlar yoruqta anglinidu; öyning ichkiride xupiyane pichirlashqanliringlarmu ögzilerde jakarlinidu.
Derfor, alt hvad I have sagt i Mørket, skal høres i Lyset; og hvad I have talt i Øret i Kamrene, skal blive prædiket paa Tagene.
4 Men siler dostlirimgha shuni éytimenki, tenni öltürüp, bashqa héch ish qilalmaydighanlardin qorqmanglar.
Men jeg siger til eder, mine Venner! frygter ikke for dem, som slaa Legemet ihjel og derefter ikke formaa at gøre mere.
5 Lékin men silerge kimdin qorqushunglar kéreklikini körsitip qoyay: Öltürgendin kéyin, dozaxqa tashlashqa hoquqluq bolghuchidin qorqunglar; berheq silerge éytay — Uningdin qorqunglar! (Geenna g1067)
Men jeg vil vise eder, for hvem I skulle frygte: Frygter for ham, som har Magt til, efter at have slaaet ihjel, at kaste i Helvede; ja, jeg siger eder: Frygter for ham! (Geenna g1067)
6 Besh qushqach ikki tiyin’ge sétilidighu? Lékin ularning héchbirimu Xuda teripidin untulup qalghini yoq.
Sælges ikke fem Spurve for to Penninge? og ikke een af dem er glemt hos Gud.
7 Lékin hetta herbir tal chéchinglarmu sanalghandur. Shundaq iken, qorqmanglar; siler nurghunlighan qushqachtin qimmetliksiler!
Ja, endog Haarene paa eders Hoved ere alle talte; frygter ikke, I ere mere værd end mange Spurve.
8 — Biraq men silerge shuni éytip qoyayki, kim méni insanlarning aldida étirap qilsa, Insan’oghlimu uni Xudaning perishtiliri aldida étirap qilidu.
Men jeg siger eder: Enhver, som vedkender sig mig for Menneskene, ham vil ogsaa Menneskesønnen vedkende sig for Guds Engle.
9 Biraq insanlarning aldida méni tonumighan kishi, Xudaning perishtiliri aldidimu tonulmaydu.
Og den, som har fornægtet mig for Menneskene, skal fornægtes for Guds Engle.
10 Insan’oghligha qarshi söz qilghan herqandaq kishi kechürümge érisheleydu; lékin Muqeddes Rohqa kupurluq qilghuchi bolsa kechürümge érishelmeydu.
Og enhver, som taler et Ord imod Menneskesønnen, ham skal det forlades; men den, som har talt bespotteligt imod den Helligaand, ham skal det ikke forlades.
11 Lékin kishiler silerni sinagoglargha yaki hökümdarlar we emeldarlarning aldigha élip bérip soraqqa tartqanda, «[Erzge] qandaq jawab bersem?» yaki «Néme désem bolar?» dep endishe qilmanglar.
Men naar de føre eder frem for Synagogerne og Øvrighederne og Myndighederne, da bekymrer eder ikke for, hvorledes eller hvormed I skulle forsvare eder, eller hvad I skulle sige.
12 Chünki néme déyish kéreklikini shu waqti-saitide Muqeddes Roh silerge ögitidu.
Thi den Helligaand skal lære eder i den samme Time, hvad I bør sige.”
13 Köpchilik arisidin birsi uninggha: — Ustaz, akamgha [atimizdin] [qalghan] mirasni men bilen teng ülishishke buyrughayla — dédi.
Men en af Skaren sagde til ham: „Mester! sig til min Broder, at han skal dele Arven med mig.”
14 Lékin u uninggha jawaben: — Burader, kim méni silerning üstünglargha sotchi yaki üleshtürgüchi qildi? — dédi.
Men han sagde til ham: „Menneske! hvem har sat mig til Dommer eller Deler over eder?”
15 U köpchilikke qarap: — Pexes bolup özünglarni herxil tamaxorluqtin saqlanglar. Chünki insanning hayati uning mal-mülüklirining köplükige baghliq emestur, dédi.
Og han sagde til dem: „Ser til og vogter eder for al Havesyge; thi ingens Liv beror paa, hvad han ejer, selv om han har Overflod.”
16 Andin u ulargha mundaq bir temsilni éytip berdi: — «Bir bayning yéri mol hosul bériptu.
Og han sagde en Lignelse til dem: „Der var en rig Mand, hvis Mark havde baaret godt.
17 U könglide «Qandaq qilay? Chünki bunchiwala hosulni qoyghudek yérim yoq» — dep oylaptu.
Og han tænkte ved sig selv og sagde: Hvad skal jeg gøre? thi jeg har ikke Rum, hvori jeg kan samle min Afgrøde.
18 Andun u: — «Mundaq qilay: — Hazirqi ambarlirimni chuwuwétip, téximu chongini yasap, barliq mehsulatlirim we bashqa mal-mülüklirimni shu yerge yighip saqlay!
Og han sagde: Dette vil jeg gøre, jeg vil nedbryde mine Lader og bygge dem større, og jeg vil samle deri al min Afgrøde og mit Gods;
19 Andin öz-özümge: «Ey jénim, yighip saqlighan, köp yil yetküdek németliring bar, rahet ichide yep-ichip xush bolghin!» deydighan bolimen» dep oylaptu.
og jeg vil sige til min Sjæl: Sjæl! du har mange gode Ting liggende for mange Aar; slaa dig til Ro, spis, drik, vær lystig!
20 Lékin Xuda uninggha: «Ey exmeq, bügün kéchila jéning sendin telep qilip élinidu; undaqta bu toplighining kimge qalidu?» deptu.
Men Gud sagde til ham: Du Daare! i denne Nat kræves din Sjæl af dig; men hvem skal det høre til, som du har beredt?
21 Xudaning aldida döletmen bolmay, özige xezine yighqanning hali shundaq bolar».
Saaledes er det med den, som samler sig Skatte og ikke er rig i Gud.”
22 Andin u muxlislirigha mundaq dédi: — Shuning üchün men silerge shuni éytip qoyayki, turmushunglar toghruluq, néme yermiz yaki néme kiyermiz, dep endishe qilmanglar.
Men han sagde til sine Disciple: „Derfor siger jeg eder: Bekymrer eder ikke for Livet, hvad I skulle spise; ikke heller for Legemet, hvad I skulle iføre eder.
23 Chünki hayatliq yémekliktin, ten kiyim-kéchektin ezizdur.
Livet er mere end Maden, og Legemet mere end Klæderne.
24 Quzghunlargha qaranglar! Ular térimaydu we yighmaydu, ularning ambar, iskilatlirimu yoq. Lékin Xuda ularnimu ozuqlanduridu. Siler qushlardin qanchilik eziz-he!
Giver Agt paa Ravnene, at de hverken saa eller høste, og de have ikke Forraadskammer eller Lade, og Gud føder dem; hvor langt mere værd end Fuglene ere dog I?
25 Aranglarda qaysinglar ghem-qayghu bilen ömrünglarni birer saet uzartalaysiler?
Og hvem af eder kan ved at bekymre sig lægge en Alen til sin Vækst?
26 Eger shunchilik kichikkine ishmu qolunglardin kelmise, néme üchün qalghan ishlar toghrisida ghem-endishe qilisiler?
Formaa I altsaa ikke engang det mindste, hvorfor bekymre I eder da for det øvrige?
27 Néluperlerning qandaq ösidighanliqigha qarap béqinglar! Ular emgekmu qilmaydu, chaqmu égirmeydu; lékin silerge shuni éytayki, hetta Sulayman toluq shan-sherepte turghandimu uning kiyinishi niluperlening bir gülichilikimu yoq idi.
Giver Agt paa Lillierne, hvorledes de vokse; de arbejde ikke og spinde ikke; men jeg siger eder: End ikke Salomon i al sin Herlighed var klædt som en af dem.
28 Ey ishenchi ajizlar! Emdi Xuda daladiki bügün échilsa, etisi qurup ochaqqa sélinidighan ashu gül-giyahlarni shunche bézigen yerde, silerni téximu kiyindürmesmu?!
Klæder da Gud saaledes det Græs paa Marken, som i Dag staar og i Morgen kastes i Ovnen, hvor meget mere eder, I lidettroende!
29 Shundaq iken, néme yeymiz, néme ichimiz dep bash qaturmanglar, héchnémidin endishe qilmanglar.
Og I, spørger ikke efter, hvad I skulle spise, og hvad I skulle drikke; og værer ikke ængstelige!
30 Chünki herqaysi eldikiler mana shundaq hemme nersilerge intilidu. Biraq Atanglar silerning bu nersilerge mohtajliqinglarni bilidu;
Thi efter alt dette søge Hedningerne i Verden; men eders Fader ved, at I have disse Ting nødig.
31 shundaq iken, Uning padishahliqigha intilinglar we u chaghda, bularning hemmisi silerge qoshulup nésip bolidu.
Men søger hans Rige, saa skulle disse Ting gives eder i Tilgift.
32 Qorqmanglar, i kichik pada! Chünki Atanglar padishahliqni silerge ata qilishni xush kördi.
Frygt ikke, du lille Hjord! thi det var eders Fader velbehageligt at give eder Riget.
33 Mal-mülkünglarni sétip, [kembeghellerge] xeyrxahliq qilinglar. Özünglargha uprimaydighan hemyan, ershlerde hergiz tügep ketmeydighan bir xezine hazirlanglar; — shu yerde oghri yéqin kelmeydu, küye yep yoqap ketmeydu.
Sælger, hvad I eje, og giver Almisse! Gører eder Punge, som ikke ældes, en Skat i Himlene, som ikke slipper op, der hvor ingen Tyv kommer nær, og intet Møl ødelægger.
34 Chünki bayliqinglar qeyerde bolsa, qelbinglarmu shu yerde bolidu.
Thi hvor eders Skat er, der vil ogsaa eders Hjerte være.
35 Siler bélinglarni ching baghlap, chiraghliringlarni yandurup turunglar;
Eders Lænder være omgjordede, og eders Lys brændende!
36 xuddi xojayinining toy ziyapitidin qaytip kélishini kütüp turghan chakarlardek, herdaim teyyar turunglar. Shuning bilen xojayin kélip ishikni qaqqanda, chakarlar derhal chiqip ishikni achidighan bolidu.
Og værer I ligesom Mennesker, der vente paa deres Herre, naar han vil bryde op fra Brylluppet, for at de straks, naar han kommer og banker paa, kunne lukke op for ham.
37 Xojayin qaytip kelgende, chakarlirining oyghaq, teyyar turghanliqini körse, bu chakarlarning bextidur! Men silerge berheq shuni éytip qoyayki, xojayin özi bélini baghlap, ularni dastixan’gha olturghuzup, ularning aldigha kélip shexsen özi ularni kütüwalidu!
Salige ere de Tjenere, som Herren finder vaagne, naar han kommer. Sandelig, siger jeg eder, at han skal binde op om sig og sætte dem til Bords og gaa om og varte dem op.
38 We eger xojayin ikkinchi yaki üchinchi jésekte kelsimu, chakarlirining shundaq oyghaqliqini körse, bu ularning bextidur!
Og dersom han kommer i den anden Nattevagt og kommer i den tredje Nattevagt og finder det saaledes, da ere disse Tjenere salige.
39 Lékin shuni bilip qoyunglarki, eger öy igisi oghrining kéchide qaysi waqitta kélidighanliqini bilgen bolsa, u oyghaq turup oghrining öyge téship kirishige hergiz yol qoymaytti!
Men dette skulle I vide, at dersom Husbonden vidste, i hvilken Time Tyven vilde komme, da vaagede han og tillod ikke, at der skete Indbrud i hans Hus.
40 Shuning üchün silermu herdaim teyyar turunglar; chünki Insan’oghli siler oylimighan waqit-saette qaytip kélidu.
Vorder ogsaa I rede; thi Menneskesønnen kommer i den Time, som I ikke mene.”
41 Pétrus uningdin: — I Reb, sen bu temsilni bizgila qaritip éyttingmu yaki hemmeylen’ge qaritipmu? — dep soridi.
Men Peter sagde til ham: „Herre! siger du denne Lignelse til os eller ogsaa til alle?”
42 Reb mundaq dédi: — Xojayini öz öyidikilerge mes’ul qilip, ulargha tégishlik bolghan ashliqni waqti-waqtida teqsim qilip bérishke teyinleydighan ishenchlik we pemlik ghojidar kim bolidu?
Og Herren sagde: „Hvem er vel den tro og forstandige Husholder, som Herren vil sætte over sit Tyende til at give dem den bestemte Kost i rette Tid?
43 Xojayin öyige qaytqanda, chakirining shundaq qiliwatqinining üstige kelse, bu chakarning bextidur!
Salig er den Tjener, hvem hans Herre, naar han kommer, finder handlende saaledes.
44 Men silerge berheq shuni éytip qoyayki, xojayin uni pütün igilikini bashqurushqa qoyidu.
Sandelig, siger jeg eder, han skal sætte ham over alt, hvad han ejer.
45 Lékin mubada shu chakar könglide: «Xojayinim hayal bolup qalidu» dep, bashqa chakarlar we dédeklerni bozek qilishqa we yep-ichip, mest bolushqa bashlisa,
Men dersom hin Tjener siger i sit Hjerte: „Min Herre tøver med at komme” og saa begynder at slaa Karlene og Pigerne og at spise og drikke og beruse sig,
46 Shu chakarning xojayini kütülmigen bir küni, oylimighan bir waqitta qaytip kélidu we uni késip ikki parche qilip, uning nésiwisini étiqadsizlar bilen oxshash teqdirde békitidu.
da skal den Tjeners Herre komme paa den Dag, han ikke venter, og i den Time, han ikke ved, og hugge ham sønder og give ham hans Lod sammen med de utro.
47 Emdi xojayinining iradisini bilip turup, teyyarlinip turmighan we xojayinining iradisi boyiche qilmighan chakar bolushigha tayaq yeydu.
Men den Tjener, som har kendt sin Herres Villie og ikke har truffet Forberedelser eller handlet efter hans Villie, skal have mange Hug;
48 Biraq xojayinining iradisini bilmey turup, tayaq yéyishke tégishlik ishlarni qilghan chakar azraq tayaq yeydu. Kimge köp bérilse, uningdin telep qilinidighini köp bolidu. Chünki ademler kimge köp amanet qoyghan bolsa, uningdin telep qilidighinimu köp bolidu.
men den, som ikke har kendt den og har gjort, hvad der er Hug værd, skal have faa Hug. Enhver, hvem meget er givet, af ham skal man kræve meget; og hvem meget er betroet, af ham skal man forlange mere.
49 Men yer yüzige ot tashlap tutashturushqa keldim we bu otning tutishishigha neqeder teqezzamen!
Ild er jeg kommen at kaste paa Jorden, og hvor vilde jeg, at den var optændt allerede!
50 Lékin men aldi bilen bir chömüldürüsh bilen chömüldürülüshüm kérek we bu chümüldürülüshüm emelge ashurulghuche intayin qiynilimen!
Men en Daab har jeg at døbes med, og hvor ængstes jeg, indtil den er fuldbyrdet!
51 Siler méni yer yüzige tinchliq élip keldimikin, dep oylap qaldinglarmu? Yaq, men shuni silerge éytayki, tinchliq emes, bölünüsh élip keldim!
Mene I, at jeg er kommen for at give Fred paa Jorden? Nej, siger jeg eder, men Splid.
52 Chünki buningdin kéyin, bir öydiki besh kishi bölünidu; üchi ikkisige qarsi we ikkisi üchige qarshi bölünidu.
Thi fra nu af skulle fem i eet Hus være i Splid indbyrdes, tre imod to, og to imod tre.
53 Ata oghligha we oghul atisigha, ana qizigha we qiz anisigha, qéynana kélinige we kélin qéynanisigha qarshi turidu.
De skulle være i Splid, Fader med Søn og Søn med Fader, Moder med Datter og Datter med Moder, Svigermoder med sin Svigerdatter og Svigerdatter med sin Svigermoder.”
54 Eysa yene toplashqan ademlerge mundaq dédi: — Siler künpétish tereptin bulutning chiqqinini körsenglar, derhal «yamghur yaghidu» deysiler, we derweqe shundaq bolidu.
Men han sagde ogsaa til Skarerne: „Naar I se en Sky komme op i Vester, sige I straks: Der kommer Regn, og det sker saaledes.
55 Jenub tereptin shamalning chiqqinini körsenglar, «Hawa issiydu» deysiler we derweqe shundaq bolidu.
Og naar I se en Søndenvind blæse, sige I: Der kommer Hede; og det sker.
56 Ey saxtipezler! Siler yer bilen kökning renggini perq ételeysiler-yu, qandaqsige bu zamanni perq ételmeysiler?!
I Hyklere! Jordens og Himmelens Udseende vide I at skønne om; men hvorfor have I da intet Skøn om den nærværende Tid?
57 Emdi némishqa qaysi ishlarning durus ikenlikige özünglar höküm qilip baqmaysiler?!
Og hvorfor dømme I ikke ogsaa fra eder selv, hvad der er det rette?
58 Chünki dewagiring bilen birge sotchi aldigha barghiningda, uning bilen yolda kétiwatqiningda, uning bilen yariship dost bolushqa intilgin; bolmisa, u séni sotchigha, sotchi bolsa gundipaygha tapshuridu we gundipay séni zindan’gha tashlaydu.
Thi medens du gaar hen med din Modpart til Øvrigheden, da gør dig Flid paa Vejen for at blive forligt med ham, for at han ikke skal trække dig for Dommeren, og Dommeren skal overgive dig til Slutteren, og Slutteren skal kaste dig i Fængsel.
59 Men sanga shuni éytip qoyayki, [qerzingning] eng axirqi bir tiyininimu qoymay tölimigüche, shu yerdin hergiz chiqalmaysen.
Jeg siger dig: Du skal ingenlunde komme ud derfra, førend du faar betalt endog den sidste Skærv.”
