Yeremiyaning yigha-zarliri 5
1 Béshimizgha chüshkenlerni ésingge keltürgeysen, i Perwerdigar; Qara, bizning reswachiliqta qalghinimizni neziringge alghaysen!
HERRE, kom vor skæbne i Hu, sku ned og se vor skændsel!
2 Mirasimiz yatlargha, Öylirimiz yaqa yurtluqlargha tapshuruldi.
Vor Arvelod tilfaldt fremmede, Udlændinge fik vore Huse.
3 Biz yétim-yésirler, atisizlar bolup qalduq; Anilirimizmu tul qaldi.
Forældreløse, faderløse er vi, som Enker er vore Mødre.
4 Ichidighan suni sétiwélishimiz kérek; Otunni peqet pulgha alghili bolidu.
Vort Drikkevand må vi købe, betale må vi vort Brænde.
5 Bizni qoghlighuchilar tap basturup kéliwatidu; Halsirap, héch aram tapalmaymiz.
Åget trykker vor Nakke, vi trættes og finder ej Hvile.
6 Jan saqlighudek bir chishlem nanni dep, Misir hem Asuriyege qol bérip boysun’ghanmiz.
Ægypten rakte vi Hånd, Assur, for at mættes med Brød.
7 Ata-bowilirimiz gunah sadir qilip dunyadin ketti; Biz bolsaq, ularning qebihlikining jazasini kötürüshke qalduq.
Vore Fædre, som synded, er borte, og vi må bære deres Skyld.
8 Üstimizdin höküm sürgüchiler qullardur; Bizni ularning qolidin azad qilghuchi yoqtur.
Over os råder Trælle, ingen frier os fra dem.
9 Dalada qilich tüpeylidin, Nénimizni tépishqa jénimizni tewekkul qilmaqtimiz.
Med Livsfare henter vi vort Brød, udsatte for Ørkenens Sværd.
10 Térimiz tonurdek qiziq, Achliq tüpeylidin qizitma bizni basmaqta.
Vor Hud er sværtet som en Ovn af Hungerens svidende Lue.
11 Zionda ayallar, Yehuda sheherliride pak qizlar ayagh asti qilindi.
De skændede kvinder i Zion, Jomfruer i Judas Byer.
12 Emirler qolidin dargha ésip qoyuldi; Aqsaqallarning hörmiti héch qilinmidi.
Fyrster greb de og hængte, tog intet Hensyn til gamle.
13 Yash yigitler yarghunchaqta japa tartmaqta, Oghul balilirimiz otun yüklerni yüdüp deldengship mangmaqta.
Ynglinge sattes til Kværnen, under Brændeknippet segnede Drenge.
14 Aqsaqallar sheher derwazisida olturmas boldi; Yigitler neghme-nawadin qaldi.
De gamle forsvandt fra Porten, de unge fra Strengenes Leg.
15 Shad-xuramliq könglimizdin ketti, Ussul oynishimiz matemge aylandi.
Vort Hjertes Glæde er borte, vor Dans er vendt til Sorg.
16 Béshimizdin taj yiqildi; Halimizgha way! Chünki biz gunah sadir qilduq!
Kronen faldt af vort Hoved, ve os, at vi har syndet!
17 Buning tüpeylidin yüreklirimiz mujuldi; Bular tüpeylidin közlirimiz qarangghulashti —
Vort Hjerte blev derfor sygt, derfor vort Øje mørkt:
18 — Zion téghigha qarap közlirimiz qarangghulashti, Chünki u chölderep ketti, Chilböre uningda paylap yürmekte.
For Zions Bjerg, som er øde, Ræve tumler sig der.
19 Sen, i Perwerdigar, menggüge höküm sürisen; Texting dewrdin-dewrge dawamlishidu.
Du, HERRE, troner for evigt, fra Slægt til Slægt står din trone.
20 Sen némishqa bizni daim untuysen? Némishqa shunche uzun’ghiche bizdin waz kéchisen?
Hvi glemmer du os bestandig og svigter os alle dage?
21 Bizni yéninggha qayturghaysen, i Perwerdigar! Shundaq bolghanda biz qaytalaymiz! Künlirimizni qedimkidek eslige keltürgeysen,
Omvend os, HERRE, til dig, så vender vi om, giv os nye Dage, som fordum!
22 — Eger sen bizni mutleq chetke qaqmighan bolsang, Eger bizdin cheksiz ghezeplenmigen bolsang!
Eller har du helt stødt os bort, er din Vrede mod os uden Ende?
