Yeremiyaning yigha-zarliri 3
1 (Alef) Men uning ghezep tayiqini yep jebir-zulum körgen ademdurmen.
Jeg er den, der saa nød ved hans vredes ris,
2 Méni U heydiwetti, Nurgha emes, belki qarangghuluqqa mangdurdi;
mig har han ført og ledt i det tykkeste Mulm,
3 Berheq, U kün boyi qolini manga qayta-qayta hujum qildurdi;
ja, Haanden vender han mod mig Dagen lang.
4 (Bet) Etlirimni we térilirimni qaqshal qiliwetti, Söngeklirimni sunduruwetti.
Mit Kød og min Hud har han opslidt, brudt mine Ben,
5 U manga muhasire qurdi, Öt süyi we japa bilen méni qapsiwaldi.
han mured mig inde, omgav mig med Galde og Møje,
6 U méni ölgili uzun bolghanlardek qapqarangghu jaylarda turushqa mejbur qildi.
lod mig bo i Mørke som de, der for længst er døde.
7 (Gimel) U méni chiqalmaydighan qilip chitlap qorshiwaldi; Zenjirimni éghir qildi.
Han har spærret mig inde og lagt mig i tunge Lænker.
8 Men warqirap nida qilsammu, U duayimni héch ishtimidi.
Om jeg end raaber og skriger, min Bøn er stængt ude.
9 U yollirimni jipsilashqan tash tam bilen tosuwaldi, Chighir yollirimni egri-toqay qiliwetti.
Han spærred mine Veje med Kvader, gjorde Stierne krøge.
10 (Dalet) U manga paylap yatqan éyiqtek, Pistirmida yatqan shirdektur.
Han blev mig en lurende Bjørn, en Løve i Baghold;
11 Méni yollirimdin burap tétma-titma qildi; Méni tügeshtürdi.
han ledte mig vild, rev mig sønder og lagde mig øde;
12 U oqyasini kérip, Méni oqining qarisi qildi.
han spændte sin Bue; lod mig være Skive for Pilen.
13 (Xé) Oqdénidiki oqlarni böreklirimge sanjitquzdi.
Han sendte sit Koggers Sønner i Nyrerne paa mig;
14 Men öz xelqimge reswa obyékti, Kün boyi ularning mesxire naxshisining nishani boldum.
hvert Folk lo mig ud og smæded mig Dagen lang,
15 U manga zerdabni toyghuche yutquzup, Kekre süyini toyghuche ichküzdi.
med bittert mætted han mig, gav mig Malurt at drikke.
16 (Waw) U chishlirimni shéghil tashlar bilen chéqiwetti, Méni küllerde tügüldürdi;
Mine Tænder lod han bide i Flint, han traadte mig i Støvet;
17 Jénim tinch-xatirjemliktin yiraqlashturuldi; Arambexshning néme ikenlikini untup kettim.
han skilte min Sjæl fra Freden, jeg glemte Lykken
18 Men: «Dermanim qalmidi, Perwerdigardin ümidim qalmidi» — dédim.
og sagde: »Min Livskraft, mit Haab til HERREN er ude.«
19 (Zain) Méning xar qilin’ghanlirimni, sergedan bolghanlirimni, Emen we öt süyini [yep-ichkinimni] ésingge keltürgeysen!
At mindes min Vaande og Flakken er Malurt og Galde;
20 Jénim bularni herdaim eslewatidu, Yerge kirip ketküdek bolmaqta.
min Sjæl, den mindes det grant, den grubler betynget.
21 Lékin shuni könglümge keltürüp esleymenki, Shuning bilen ümid qaytidin yanidu, —
Det lægger jeg mig paa Sinde, derfor vil jeg haabe:
22 (Xet) Mana, Perwerdigarning özgermes méhribanliqliri! Shunga biz tügeshmiduq; Chünki Uning rehimdilliqlirining ayighi yoqtur;
HERRENS Miskundhed er ikke til Ende, ikke brugt op,
23 Ular her seherde yéngilinidu; Séning heqiqet-sadiqliqing tolimu moldur!
hans Naade er ny hver Morgen, hans Trofasthed stor.
24 Öz-özümge: «Perwerdigar méning nésiwemdur; Shunga men Uninggha ümid baghlaymen» — deymen.
Min Del er HERREN, (siger min Sjæl, ) derfor haaber jeg paa ham.
25 (Tet) Perwerdigar Özini kütkenlerge, Özini izdigen jan igisige méhribandur;
Dem, der bier paa HERREN, er han god, den Sjæl, der ham søger;
26 Perwerdigarning nijatini kütüsh, Uni süküt ichide kütüsh yaxshidur.
det er godt at haabe i Stilhed paa HERRENS Frelse,
27 Ademning yash waqtida boyunturuqni kötürüshi yaxshidur.
godt for en Mand, at han bærer Aag i sin Ungdom.
28 (Yod) U yégane bolup süküt qilip oltursun; Chünki Reb buni uninggha yüklidi.
Han sidde ensom og tavs, naar han lægger det paa ham;
29 Yüzini topa-tupraqqa tegküzsun, — Éhtimal, ümid bolup qalar?
han trykke sin Mund mod Støvet, maaske er der Haab,
30 Mengzini urghuchigha tutup bersun; Til-ahanetlerni toyghuche ishitsun!
række Kind til den, der slaar ham, mættes med Haan.
31 (Kaf) Chünki Reb ebedil-ebed insandin waz kechmeydu;
Thi Herren bortstøder ikke for evigt,
32 Azar bergen bolsimu, Özgermes méhribanliqlirining molluqi bilen ichini aghritidu;
har han voldt Kvide, saa ynkes han, stor er hans Naade;
33 Chünki U insan balilirini xar qilishni yaki azablashni xalighan emestur.
ej af Hjertet plager og piner han Menneskens Børn.
34 (Lamed) Yer yüzidiki barliq esirlerni ayagh astida yanjishqa,
Naar Landets Fanger til Hobe trædes under Fod,
35 Hemmidin Aliy Bolghuchining aldida ademni öz heqqidin mehrum qilishqa,
naar Mandens Ret for den Højestes Aasyn bøjes,
36 Insan’gha öz dewasida uwal qilishqa, — Reb bularning hemmisige guwahchi emesmu?
naar en Mand lider Uret i sin Sag — mon Herren ej ser det?
37 (Mem) Reb uni buyrumighan bolsa, Kim déginini emelge ashuralisun?
Hvo taler vel, saa det sker, om ej Herren byder?
38 Külpetler bolsun, bext-saadet bolsun, hemmisi Hemmidin Aliy Bolghuchining aghzidin kelgen emesmu?
Kommer ikke baade ondt og godt fra den Højestes Mund?
39 Emdi tirik bir insan néme dep aghrinidu, Adem balisi gunahlirining jazasidin néme dep waysaydu?
Over hvad skal den levende sukke? Hver over sin Synd!
40 (Nun) Yollirimizni tekshürüp sinap bileyli, Perwerdigarning yénigha yene qaytayli;
Lad os ransage, granske vore Veje og vende os til HERREN,
41 Qollirimizni könglimiz bilen bille ershtiki Tengrige kötüreyli!
løfte Hænder og Hjerte til Gud i Himlen;
42 Biz itaetsizlik qilip sendin yüz öriduq; Sen kechürüm qilmiding.
vi syndede og stod imod, du tilgav ikke,
43 (Sameq) Sen özüngni ghezep bilen qaplap, bizni qoghliding; Sen öltürdüng, héch rehim qilmiding.
men hylled dig i Vrede, forfulgte os, dræbte uden Skaansel,
44 Sen Özüngni bulut bilen qaplighansenki, Dua-tilawet uningdin héch ötelmes.
hylled dig i Skyer, saa Bønnen ej naaede frem;
45 Sen bizni xelqler arisida dashqal we nijaset qilding.
til Skarn og til Udskud har du gjort os midt iblandt Folkene.
46 (Pé) Barliq düshmenlirimiz bizge qarap aghzini yoghan échip [mazaq qildi];
De opspærred Munden imod os, alle vore Fjender.
47 Üstimizge chüshti alaqzadilik we ora-tuzaq, Weyranchiliq hem halaket.
Vor Lod blev Gru og Grav og Sammenbruds Øde;
48 Xelqimning qizi nabut bolghini üchün, Közümdin yashlar östeng bolup aqmaqta.
Vandstrømme græder mit Øje, mit Folk brød sammen.
49 (Ayin) Közüm yashlarni üzülmey töküwatidu, Ular héch toxtiyalmaydu,
Hvileløst strømmer mit Øje, det kender ej Ro,
50 Taki Perwerdigar asmanlardin töwen’ge nezer sélip [halimizgha] qarighuche.
før HERREN skuer ned fra Himlen, før han ser til.
51 Méning közüm Rohimgha azab yetküzmekte, Shehirimning barliq qizlirining Hali tüpeylidin.
Synet af Byens Døtre piner min Sjæl.
52 (Tsade) Manga sewebsiz düshmen bolghanlar, Méni qushtek hedep owlap keldi.
Jeg joges som en Fugl af Fjender, hvis Had var grundløst,
53 Ular orida jénimni üzmekchi bolup, Üstümge tashni chöridi.
de spærred mig inde i en Grube, de stenede mig;
54 Sular béshimdin téship aqti; Men: «Üzüp tashlandim!» — dédim.
Vand strømmed over mit Hoved, jeg tænkte: »Fortabt!«
55 (Kof) Hangning tüwliridin namingni chaqirip nida qildim, i Perwerdigar;
Dit Navn paakaldte jeg, HERRE, fra Grubens Dyb;
56 Sen awazimni angliding; Qutuldurushqa nidayimgha quliqingni yupuruwalmighin!
du hørte min Røst: »O, gør dig ej døv for mit Skrig!«
57 Sanga nida qilghan künide manga yéqin kelding, «Qorqma» — déding.
Nær var du, den Dag jeg kaldte, du sagde: »Frygt ikke!«
58 (Resh) I reb, jénimning dewasini özüng soriding; Sen manga hemjemet bolup hayatimni qutquzdung.
Du førte min Sag, o HERRE, genløste mit Liv;
59 I Perwerdigar, manga bolghan uwalliqni kördüngsen; Men üchün höküm chiqarghaysen;
HERRE, du ser, jeg lider Uret, skaf mig min Ret!
60 Sen ularning manga qilghan barliq öchmenliklirini, Barliq qestlirini kördungsen.
Al deres Hævnlyst ser du, alle deres Rænker,
61 (Shiyn) I Perwerdigar, ularning ahanetlirini, Méni barliq qestligenlirini anglidingsen,
du hører deres Smædeord, HERRE, deres Rænker imod mig,
62 Manga qarshi turghanlarning shiwirlashlirini, Ularning kün boyi keynimdin kusur-kusur qilishqanlirini anglidingsen.
mine Fjenders Tale og Tanker imod mig bestandig.
63 Olturghanlirida, turghanlirida ulargha qarighaysen! Men ularning [mesxire] naxshisi boldum.
Se dem, naar de sidder eller staar, deres Nidvise er jeg.
64 (Taw) Ularning qolliri qilghanliri boyiche, i Perwerdigar, béshigha jaza yandurghaysen;
Dem vil du gengælde, HERRE, deres Hænders Gerning,
65 Ularning köngüllirini kaj qilghaysen! Bu séning ulargha chüshidighan leniting bolidu!
gør deres Hjerte forhærdet — din Forbandelse over dem! —
66 Ghezep bilen ularni qoghlighaysen, Ularni Perwerdigarning asmanliri astidin yoqatqaysen!
forfølg dem i Vrede, udryd dem under din Himmel.
