Yeremiyaning yigha-zarliri 3
1 (Alef) Men uning ghezep tayiqini yep jebir-zulum körgen ademdurmen.
Teg er den Mand, som saa Elendighed ved hans Vredes Ris.
2 Méni U heydiwetti, Nurgha emes, belki qarangghuluqqa mangdurdi;
Mig ledede og førte han ind i Mørke og ikke til Lys.
3 Berheq, U kün boyi qolini manga qayta-qayta hujum qildurdi;
Kun imod mig vendte han atter og atter sin Haand den ganske Dag.
4 (Bet) Etlirimni we térilirimni qaqshal qiliwetti, Söngeklirimni sunduruwetti.
Han gjorde mit Kød og min Hud gammel; han sønderbrød mine Ben.
5 U manga muhasire qurdi, Öt süyi we japa bilen méni qapsiwaldi.
Han byggede imod mig og omgav mig med Galde og Møje.
6 U méni ölgili uzun bolghanlardek qapqarangghu jaylarda turushqa mejbur qildi.
Han lod mig bo i de mørke Steder som dem, der ere døde i al Evighed.
7 (Gimel) U méni chiqalmaydighan qilip chitlap qorshiwaldi; Zenjirimni éghir qildi.
Han tilmurede for mig, og jeg kan ikke komme ud, han gjorde min Lænke svar.
8 Men warqirap nida qilsammu, U duayimni héch ishtimidi.
Naar jeg end skriger og raaber, lukker han til for min Bøn.
9 U yollirimni jipsilashqan tash tam bilen tosuwaldi, Chighir yollirimni egri-toqay qiliwetti.
Han har tilmuret mine Veje med hugne Stene, han har gjort mine Stier krogede.
10 (Dalet) U manga paylap yatqan éyiqtek, Pistirmida yatqan shirdektur.
Han er bleven mig som en Bjørn, der ligger paa Lur, som en Løve i Skjul.
11 Méni yollirimdin burap tétma-titma qildi; Méni tügeshtürdi.
Han lod mine Veje bøje af, og saa sønderrev han mig; han lagde mig øde.
12 U oqyasini kérip, Méni oqining qarisi qildi.
Han spændte sin Bue og stillede mig som Maalet for Pilen.
13 (Xé) Oqdénidiki oqlarni böreklirimge sanjitquzdi.
Han lod Pile af sit Kogger trænge ind i mine Nyrer.
14 Men öz xelqimge reswa obyékti, Kün boyi ularning mesxire naxshisining nishani boldum.
Jeg er bleven alt mit Folk til Latter, deres Spottesang den ganske Dag.
15 U manga zerdabni toyghuche yutquzup, Kekre süyini toyghuche ichküzdi.
Han mættede mig med beske Urter, „han gav mig rigelig Malurt at drikke
16 (Waw) U chishlirimni shéghil tashlar bilen chéqiwetti, Méni küllerde tügüldürdi;
og lod mine Tænder bide i Grus, han nedtrykte mig i Aske.
17 Jénim tinch-xatirjemliktin yiraqlashturuldi; Arambexshning néme ikenlikini untup kettim.
Og du bortstødte min Sjæl fra Fred, jeg har glemt det gode.
18 Men: «Dermanim qalmidi, Perwerdigardin ümidim qalmidi» — dédim.
Og jeg sagde: Borte er min Kraft, og hvad jeg forventede fra Herren.
19 (Zain) Méning xar qilin’ghanlirimni, sergedan bolghanlirimni, Emen we öt süyini [yep-ichkinimni] ésingge keltürgeysen!
Kom min Elendighed og min Landflygtighed i Hu: Malurt og Galde!
20 Jénim bularni herdaim eslewatidu, Yerge kirip ketküdek bolmaqta.
Min Sjæl kommer det ret i Hu og er nedbøjet i mit Indre.
21 Lékin shuni könglümge keltürüp esleymenki, Shuning bilen ümid qaytidin yanidu, —
Dette vil jeg tage mig til Hjerte, derfor vil jeg haabe:
22 (Xet) Mana, Perwerdigarning özgermes méhribanliqliri! Shunga biz tügeshmiduq; Chünki Uning rehimdilliqlirining ayighi yoqtur;
Det er Herrens Miskundhed, at vi ikke ere fortærede; thi hans Barmhjertighed har ingen Ende.
23 Ular her seherde yéngilinidu; Séning heqiqet-sadiqliqing tolimu moldur!
Den er ny hver Morgen, din Trofasthed er stor.
24 Öz-özümge: «Perwerdigar méning nésiwemdur; Shunga men Uninggha ümid baghlaymen» — deymen.
Herren er min Del, siger min Sjæl, derfor vil jeg haabe til ham.
25 (Tet) Perwerdigar Özini kütkenlerge, Özini izdigen jan igisige méhribandur;
Herren er god imod dem, som bie efter ham, imod den Sjæl, som spørger efter ham.
26 Perwerdigarning nijatini kütüsh, Uni süküt ichide kütüsh yaxshidur.
Det er godt, at man haaber og er stille til Herrens Frelse.
27 Ademning yash waqtida boyunturuqni kötürüshi yaxshidur.
Det er en Mand godt, at han bærer Aag i sin Ungdom.
28 (Yod) U yégane bolup süküt qilip oltursun; Chünki Reb buni uninggha yüklidi.
Han vil sidde ene og tie; thi han lægger det paa ham.
29 Yüzini topa-tupraqqa tegküzsun, — Éhtimal, ümid bolup qalar?
Han vil trykke sin Mund imod Støvet, om der maaske kunde være Forhaabning.
30 Mengzini urghuchigha tutup bersun; Til-ahanetlerni toyghuche ishitsun!
Han vil vende Kinden imod den, som slaar ham, han vil mættes med Forhaanelse.
31 (Kaf) Chünki Reb ebedil-ebed insandin waz kechmeydu;
Thi Herren skal ikke forkaste evindelig.
32 Azar bergen bolsimu, Özgermes méhribanliqlirining molluqi bilen ichini aghritidu;
Thi dersom han bedrøver, da skal han dog forbarme sig efter sin store Miskundhed.
33 Chünki U insan balilirini xar qilishni yaki azablashni xalighan emestur.
Thi det er ikke af sit Hjerte, at han plager og bedrøver Menneskens Børn.
34 (Lamed) Yer yüzidiki barliq esirlerni ayagh astida yanjishqa,
For at knuse alle de bundne paa Jorden under sine Fødder,
35 Hemmidin Aliy Bolghuchining aldida ademni öz heqqidin mehrum qilishqa,
for at bøje en Mands Ret for den Højestes Ansigt,
36 Insan’gha öz dewasida uwal qilishqa, — Reb bularning hemmisige guwahchi emesmu?
for at forvende et Menneskes Retssag — skuer Herren ikke ned.
37 (Mem) Reb uni buyrumighan bolsa, Kim déginini emelge ashuralisun?
Hvo er den, som har sagt noget, saa at det skete, uden at Herren befaler det?
38 Külpetler bolsun, bext-saadet bolsun, hemmisi Hemmidin Aliy Bolghuchining aghzidin kelgen emesmu?
Mon Lykke og Ulykke ikke udgaa af den Højestes Mund?
39 Emdi tirik bir insan néme dep aghrinidu, Adem balisi gunahlirining jazasidin néme dep waysaydu?
Hvorfor klager et Menneske som lever? — enhver for sine Synder!
40 (Nun) Yollirimizni tekshürüp sinap bileyli, Perwerdigarning yénigha yene qaytayli;
Lader os ransage vore Veje og efterspore dem og vende om til Herren!
41 Qollirimizni könglimiz bilen bille ershtiki Tengrige kötüreyli!
Lader os opløfte vort Hjerte tillige med vore Hænder til Gud i Himmelen!
42 Biz itaetsizlik qilip sendin yüz öriduq; Sen kechürüm qilmiding.
Vi, vi have syndet og været genstridige, du tilgav ikke.
43 (Sameq) Sen özüngni ghezep bilen qaplap, bizni qoghliding; Sen öltürdüng, héch rehim qilmiding.
Du tildækkede os med Vrede og forfulgte os, ihjelslog, sparede ikke,
44 Sen Özüngni bulut bilen qaplighansenki, Dua-tilawet uningdin héch ötelmes.
Du skjulte dig med en Sky, at ingen Bøn kunde trænge igennem.
45 Sen bizni xelqler arisida dashqal we nijaset qilding.
Du gjorde os til Skarn og Udskud midt iblandt Folkene.
46 (Pé) Barliq düshmenlirimiz bizge qarap aghzini yoghan échip [mazaq qildi];
Alle vore Fjender opspilede deres Mund imod os.
47 Üstimizge chüshti alaqzadilik we ora-tuzaq, Weyranchiliq hem halaket.
Der var Forfærdelse og Gru for os, Ødelæggelse og Undergang.
48 Xelqimning qizi nabut bolghini üchün, Közümdin yashlar östeng bolup aqmaqta.
Mit Øje rinder med Vandbække over mit Folks Datters Undergang.
49 (Ayin) Közüm yashlarni üzülmey töküwatidu, Ular héch toxtiyalmaydu,
Mit Øje strømmer og bliver ikke stille, der er ingen Afladelse,
50 Taki Perwerdigar asmanlardin töwen’ge nezer sélip [halimizgha] qarighuche.
indtil Herren skuer ned og ser til fra Himmelen.
51 Méning közüm Rohimgha azab yetküzmekte, Shehirimning barliq qizlirining Hali tüpeylidin.
Mit Øje voldte min Sjæl Smerte over alle min Stads Døtre.
52 (Tsade) Manga sewebsiz düshmen bolghanlar, Méni qushtek hedep owlap keldi.
Hart jagede mig som en Fugl de, der vare mine Fjender uden Grund.
53 Ular orida jénimni üzmekchi bolup, Üstümge tashni chöridi.
De bragte mit Liv til at vorde stille i Graven og kastede en Sten over mig.
54 Sular béshimdin téship aqti; Men: «Üzüp tashlandim!» — dédim.
Der strømmede Vand ned over mit Hoved, jeg sagde: Det er forbi med mig.
55 (Kof) Hangning tüwliridin namingni chaqirip nida qildim, i Perwerdigar;
Jeg kaldte paa dit Navn, Herre! fra Graven, i det dybe.
56 Sen awazimni angliding; Qutuldurushqa nidayimgha quliqingni yupuruwalmighin!
Du har hørt min Røst; tilluk ej dit Øre for mit Suk, for mit Raab!
57 Sanga nida qilghan künide manga yéqin kelding, «Qorqma» — déding.
Du holdt dig nær den Dag, jeg kaldte paa dig, du sagde: Frygt ikke!
58 (Resh) I reb, jénimning dewasini özüng soriding; Sen manga hemjemet bolup hayatimni qutquzdung.
Herre! du har udført min Sjæls Sag, du har udløst mit Liv.
59 I Perwerdigar, manga bolghan uwalliqni kördüngsen; Men üchün höküm chiqarghaysen;
Herre! du har set den Uret, som sker mig, døm i min Sag!
60 Sen ularning manga qilghan barliq öchmenliklirini, Barliq qestlirini kördungsen.
Du har set al deres Hævn, alle deres Tanker imod mig.
61 (Shiyn) I Perwerdigar, ularning ahanetlirini, Méni barliq qestligenlirini anglidingsen,
Herre! du har hørt deres haanende Tale, alle deres Tanker imod mig,
62 Manga qarshi turghanlarning shiwirlashlirini, Ularning kün boyi keynimdin kusur-kusur qilishqanlirini anglidingsen.
mine Modstanderes Ord og deres Anslag imod mig den ganske Dag.
63 Olturghanlirida, turghanlirida ulargha qarighaysen! Men ularning [mesxire] naxshisi boldum.
Sku, hvorledes de sidde, og hvorledes de staa op; jeg er deres Spottesang.
64 (Taw) Ularning qolliri qilghanliri boyiche, i Perwerdigar, béshigha jaza yandurghaysen;
Du skal gengælde dem, Herre! efter deres Hænders Gerning.
65 Ularning köngüllirini kaj qilghaysen! Bu séning ulargha chüshidighan leniting bolidu!
Du skal give dem et Dække over Hjertet, din Forbandelse hører dem til.
66 Ghezep bilen ularni qoghlighaysen, Ularni Perwerdigarning asmanliri astidin yoqatqaysen!
Du skal forfølge dem i Vrede, og ødelægge dem, at de ikke ere under Herrens Himmel.
