Yoél 2
1 Zion téghida kanay chélinglar, Muqeddes téghimda agah signalini anglitinglar; Zéminda turghuchi hemmeylen dir-dir titrisun; Chünki Perwerdigarning küni kélidu, u yéqindidur.
Støder i Basunen paa Zion, og raaber højt paa mit hellige Bjerg, alle Landets Indbyggere bæve! thi Herrens Dag kommer, thi den er nær.
2 U kün bolsa qarangghu hem sür kün, Bulutlar qaplan’ghan hem qapqarangghu zulmet kün, — tang seher taghlar üstige yéyilghandek, Zor hem küchlük bir xelq kélidu; Ulargha oxshash bolghuchilar bolup baqmighan, Ulardin kéyinmu, dewrdin-dewrge yene bolmaydu.
En Mørkheds og Dunkelheds Dag, en Dag med Sky og Mulm, som Morgenrøde udbredt over Bjergene! et stort og mægtigt Folk, hvis Lige ikke har været fra Arilds Tid og ikke heller skal komme etter det, saa mange Aar der er Slægt efter Slægt til!
3 Ularning aldida köydürgüchi ot mangidu, Ularning keynide bolsa bir yalqun köydürüp ötidu; Kélishtin burun zémin «Éren baghchisi»dek, Biraq ularning tapini tegkendin kéyin gül-giyahsiz chöl-bayawan bolidu; Berheq, ulardin héchnéme qéchip qutulalmaydu.
Foran det fortærer en Ild, og efter det brænder en Lue; foran det er Landet som Edens Have, men efter det som en øde Ørk, og heller intet undslipper det.
4 Ularning qiyapiti atqa oxshaydu, Atliq leshkerdek chapidu.
Dets Udseende er som Heste at se til, og som Rideheste saa rende de.
5 Jeng harwiliri güldürligendek sada bilen ular tagh choqqiliridin sekrep ötidu; Paxalni paraslap köydürgen ot awazidek taraslap mangidu, Debdebilik sep tüzep turghan küchlük qoshundek yüridu,
De springe paa Bjergenes Toppe, med en Lyd som af Vogne, med en Lyd som af Ildslue, der fortærer Halm, som et mægtigt Folk, der er rustet til Krig.
6 Ularning aldida eller qattiq azablinidu, Hemme chiray tatirip kétidu.
Folkene bæve for dets Ansigt, alle Ansigter skifte Farve.
7 Ular palwanlardek yügüridu; Jengchilerdek sépildin artilip ötidu; Hemmisi öz aldigha qarap yürüsh qilidu; Seplirini héch buzmaydu.
Som vældige komme de løbende, som Krigsmænd bestige de Muren; og de drage frem, hver sin Vej, og forandre ikke deres Retning.
8 Héchqaysisi öz qérindishini qistimaydu; Herqaysisi öz yolida mangidu; Qorallargha étilsimu, yarilanmay ötüp mangidu;
Og de trænge ikke den ene den anden, de drage frem, hver ad sin slagne Vej; og de styrte frem igennem Vaaben, de bryde ikke af.
9 Sheherning hemme yérige chépishidu; Sépil üstide yügürüp yüridu; Öylerge yamiship chiqidu; Dérizilerdin oghridek kiridu.
De løbe om i Staden, rende paa Muren, stige ind i Husene; de komme ind igennem Vinduerne som en Tyv.
10 Ular aldida yer-zéminni titrek basidu, Asmanlar tewrinip kétidu; Quyash hem ay qarangghuliship kétidu, Yultuzlar julasini qayturuwalidu.
Foran dem bæver Jorden, Himmelen ryster; Sol og Maane sortne, og Stjerner drage deres Glans tilbage.
11 Perwerdigar Öz qoshuni aldida awazini qoyuwétidu, Chünki Uning bargahi payansizdur; Uning sözini orunlighuchi küchlüktur; Chünki Perwerdigarning küni ulugh, intayin dehshetliktur; Kim uni kötürelisun?
Og Herren opløfter sin Røst foran sin Hær, thi saare stor er hans Lejr, thi mægtig er den, som udretter hans Ord; thi stor er Herrens Dag og saare forfærdelig, og hvo kan udholde den?
12 Biraq hetta hazirmu, — deydu Perwerdigar, — Chin könglüngler bilen, rozilar bilen, yighilar bilen matem tutup Méning yénimgha qaytip kélinglar;
Og selv nu, siger Herren, vender om til mig af eders ganske Hjerte og med Faste og med Graad og med Klage,
13 Kiyim-kéchikinglarni emes, belki yürek-baghringlarni tilip, Perwerdigar Xudayinglarning yénigha qaytip béringlar; Chünki U méhir-shepqetlik hem rehimdil, Asan ghezeplenmeydu, zor méhir-muhebbetliktur, Yamanliqtin yanidighan [Xuda]dur.
og sønderriver eders Hjerte, og ikke eders Klæder, og vender om til Herren, eders Gud; thi han er naadig og barmhjertig, langmodig og stor af Miskundhed og angrer det onde.
14 Kim bilidu, U jazalashtin yénip, rehim qilip birer beriketni, Perwerdigar Xudayinglargha sun’ghudek birer «ashliq hediye» hem «sharab hediye»ni qaldurup kétemdu téxi?
Hvo ved? han maatte maaske vende om og angre det, saa at han lader Velsignelse efter sig, Madoffer og Drikoffer for Herren, eders Gud.
15 Zion téghida kanay chélinglar, «Roza tutayli» dep [Xudagha] mexsus bir mezgilni ayringlar, Jamaetke mexsus yighilimiz, dep jakarlanglar;
Støder i Basunen paa Zion, helliger en Faste, udraaber en Forsamling!
16 Elni yighinglar, jamaetni paklandurunglar, Aqsaqallarni jem qilinglar, balilarni, émiwatqanlarnimu yighinglar; Toy qiliwatqan yigit öz öyidin, Yatliq bolidighan qiz hujrisidin chiqsun;
Samler Folket, helliger en Forsamling, sanker de gamle, samler de spæde Børn og dem, som die Brysterne; en Brudgom gaa ud af sit Kammer og en Brud af sit Brudehus!
17 Kahinlar, yeni Perwerdigarning xizmetchiliri aywan bilen qurban’gah otturisida yigha-zar kötürsun, Ular éytsunki, «I Perwerdigar, Öz xelqingge ichingni aghritqaysen, Öz mirasingni xorluqtin saqlap, Ularni ellerge söz-chöchek bolushqa qoymighaysen; El-yurtlar arisida: «Ularning Xudasi qéni?» déyilmisun».
Præsterne, Herrens Tjenere, skulle græde imellem Forhallen og Alteret, og de skulle sige: Herre! spar dit Folk og giv ikke din Arv hen til Skændsel, saa at Hedningerne skulle herske over dem; hvorfor skulle de sige iblandt Folkene: Hvor er deres Gud?
18 Andin Perwerdigar Öz zéminigha otluq muhebbitini, Öz xelqige rehim-shepqetni körsetti;
Og Herren var nidkær for sit Land og sparede sit Folk.
19 Perwerdigar jawaben Öz xelqige mundaq dédi: — «Mana, Men silerge bughday, yéngi sharab we zeytun méyini ewetimen, Siler bulardin qandurulisiler; We Men silerni qaytidin eller arisida shermende qilip qoymaymen;
Og Herren svarede og sagde til sit Folk: Se, jeg sender eder Kornet og Mosten og Olien, og I skulle mættes dermed; og jeg vil ikke ydermere gøre eder til Spot iblandt Hedningerne.
20 Hem shimaldin kelgüchini silerdin yiraq qilip, Uning aldi qismini sherqiy déngizgha, Keyni qismini gherbiy déngizgha qoghliwétimen; Uni chöl bir zémin’gha heydiwétimen; Uning sésiqliqi purap turidu, Pasiq hidi chiqidu; Chünki u «chong ishlarni qilghuchimen» dep özini ulugh qilmaqchi bolidu.
Og ham fra Norden vil jeg drive langt bort fra eder og støde ham ud i et tørt og øde Land, hans Fortrop imod det østre Hav og hans Bagtrop imod det vestre Hav; og der skal opstige en Stank af ham og opstige en væmmelig Lugt af ham; thi han tog sig for at gøre store Ting.
21 Qorqma, i zémin; Shadlinip xushal bol; Chünki Perwerdigar ulugh ishlarni qilghan.
Frygt ikke, du Jord! fryd dig og vær glad; thi Herren har taget sig for at gøre store Ting.
22 I daladiki haywanlar, qorqmanglar; Chünki chöllüktiki ot-chöpler berq urmaqta; Derex méwisini bermekte, Enjür derixi, üzüm téli toluq hosul béridu.
Frygter ikke, I Dyr paa Marken! thi Græsgangene i Ørken grønnes; thi Træet bærer sin Frugt, Figentræerne og Vintræerne give deres Kraft.
23 Hem siler, Zionning baliliri, shadlinip Perwerdigar Xudayinglardin xursen bolunglar; Chünki U heqqaniyliq boyiche silerge «awwalqi yamghurlar»ni béridu; U silerge höl-yéghin béridu, Yeni bashta bolghandek «awwalqi yamghurlar» hem «kéyinki yamghurlar»ni yaghduridu.
Og I, Zions Børn! fryder og glæder eder i Herren eders Gud; thi han giver eder Læreren til Retfærdighed og nedsender saa til eder for det første tidlig Regn og sildig Regn.
24 Xamanlar bughdaygha tolghan bolidu, Idish-küpler yéngi sharab hem maylargha tolup tashidu.
Og Tærskepladserne skulle være fulde af Korn og Persekarrene løbe over med Most og Olie.
25 We Men silerge chéketkiler, chéketke lichinkiliri, «weyranchi qurt»lar, «chishligüchi qurt»lar, Yeni Men aranglargha ewetken ulugh qoshunum yégen yillarni qayturup bérimen;
Og jeg vil godtgøre eder Aarene, i hvilke Græshoppen, Oldenborren og Kornormen og Høskrækken fortærede, denne min store Hær, som jeg havde sendt paa eder.
26 Siler bolushiche yep, qandurulisiler, Shuningdek silerge karamet ishlarni körsetken Perwerdigar Xudayinglarning namini medhiyileysiler; Shuning bilen Méning xelqim hergiz yene xijaletke qalmaydu.
Og I skulle æde, æde og mættes, og love Herrens eders Guds Navn, som har handlet underfuldt med eder, og mit Folk skal ikke beskæmmes evindelig.
27 Siler Méning Israil ichide turghanliqimni, Shundaqla Menki Perwerdigar silerning Xudayinglar ikenlikimni, Mendin bashqa héchkim bolmaydighanliqini bilisiler; Shuning bilen Méning xelqim hergiz yene xijaletke qalmaydu.
Og I skulle fornemme, at jeg er midt i Israel, og jeg er Herren eders Gud, og ingen ydermere; og mit Folk skal ikke beskæmmes evindelig.
28 Hem kéyin, Men Öz Rohimni barliq et igiliri üstige quyimen; Silerning oghul-qizliringlar bésharet béridu, Qériliringlar alamet chüshlerni köridu, Yigitliringlar ghayibane alamet körünüshlerni köridu;
Og det skal ske derefter, at jeg vil udgyde min Aand over alt Kød, og eders Sønner og eders Døtre skulle profetere; eders Ældste skulle drømme Drømme og eders unge Karle se Syner.
29 Berheq, shu künlerde qullar üstigimu, dédekler üstigimu Rohimni quyimen.
Ogsaa over Tjenere og over Tjenestepiger vil jeg i de samme Dage udgyde min Aand.
30 Men asmanlarda, zéminde karametlerni, Qan, ot, is-tütek tüwrüklirini körsitimen.
Og jeg vil give underfulde Tegn paa Himmelen og paa Jorden, Blod og Ild og Røgstøtter.
31 Perwerdigarning ulugh hem dehshetlik küni kelmigüche, Quyash qarangghuluqqa, Ay qan’gha aylandurulidu.
Solen skal omvendes til Mørke og Maanen til Blod, førend Herrens Dag, den store og forfærdelige, kommer.
32 Hem shundaq emelge ashuruliduki, Perwerdigarning namini chaqirip nida qilghanlarning hemmisi qutquzulidu; Chünki Perwerdigar déginidek, Zion téghida hem Yérusalémda, Hemde Perwerdigar chaqirmaqchi bolghan «qaldisi»lar üchün qutquzush-nijat bolidu.
Og det skal ske, at hver, som paakalder Herrens Navn, skal undkomme; thi paa Zions Bjerg og i Jerusalem skal der være nogle, som undkomme, saaledes som Herren har sagt, og iblandt de undslupne skal den være, som Herren kalder.
