Ayup 9
1 Ayup jawaben mundaq dédi: —
Saa tog Job til Orde og svarede:
2 Way, séningla toghra, [dunyani] heqiqeten sen dégendek dep bilimen! Biraq insan balisi qandaq qilip Tengri aldida heqqaniy bolalisun?
Jeg ved forvist, at saaledes er det, hvad Ret har en dødelig over for Gud?
3 Hetta eger birsi uning bilen dewalishishqa pétinalisa, Shu [kishi] mesililerning mingdin birigimu jawab bérelmeydu.
Vilde Gud gaa i Rette med ham, kan han ikke svare paa et af tusind!
4 Uning qelbide chongqur danaliq bardur, U zor küch-qudretke igidur; Kimmu Uninggha qarshi chiqip, yürikini tom qilip, Kéyin tinch-aman qalghan?
Viis af Hjerte og vældig i Kraft hvo trodsede ham og slap vel derfra?
5 U taghlarni ghezipide ghulatqanda, Ulargha héch bildürmeyla ularni yulup tashlaydu.
Han flytter Bjerge saa let som intet, vælter dem om i sin Vrede,
6 U yer-zéminni tewritip öz ornidin qozghitidu, Shuning bilen uning tüwrükliri titrep kétidu.
ryster Jorden ud af dens Fuger, saa dens Grundstøtter bæver;
7 U quyashqa kötürülme dep söz qilsila, u qopmaydu; U [xalisa] yultuzlarningmu nurini péchetlep qoyalaydu.
han taler til Solen, saa skinner den ikke, for Stjernerne sætter han Segl,
8 Asmanlarni keng yayghuchi peqet udur, U déngiz dolqunliri üstige dessep yüridu.
han udspænder Himlen ene, skrider hen over Havets Kamme,
9 U yette qaraqchi yultuz, Orion yultuz türkümi we qelb yultuz topini, Jenubiy yultuz türkümlirinimu yaratqan.
han skabte Bjørnen, Orion, Syvstjernen og Sydens Kamre,
10 U hésablighusiz ulugh ishlarni, Sanap tügitelmeydighan karamet ishlarni qilidu.
han øver ufattelig Vælde og Undere uden Tal!
11 Qara, U yénimdin ötidu, biraq men Uni körmeymen; U ötüp kétidu, biraq Uni bayqiyalmaymen.
Gaar han forbi mig, ser jeg ham ikke, farer han hen, jeg mærker ham ikke;
12 Mana, U élip kétidu, kim Uni Öz yolidin yanduralisun? Kim Uningdin: «Néme qiliwatisen» dep sorashqa pétinalisun?
røver han, hvem mon der hindrer ham i det? Hvo siger til ham: »Hvad gør du?«
13 Tengri ghezipini qayturuwalmaydu; Rahabning yardemchiliri Uning ayighigha bash égidu.
Gud lægger ikke Baand paa sin Vrede, Rahabs Hjælpere bøjed sig under ham;
14 Shundaq turuqluq, men qandaqmu uninggha jawab béreleyttim. Men munazire qilghudek qandaq sözlerni talliyalayttim?
hvor kan jeg da give ham Svar og rettelig føje min Tale for ham!
15 Mubada men heqqaniy bolsammu, Men yenila Uninggha jawab bérelmeyttim; Men peqet sotchimgha iltijala qilalayttim.
Har jeg end Ret, jeg kan dog ej svare, maa bede min Dommer om Naade!
16 Men Uninggha iltija qilghan we U manga jawab bergen bolsimu, Men téxi Uning sadayimni anglighanliqigha ishench qilalmighan bolattim;
Nævned jeg ham, han svared mig ikke, han hørte, tror jeg, ikke min Røst,
17 U boran-chapqunlar bilen méni ézidu, U yarilirimni sewebsiz awutmaqta.
han, som river mig bort i Stormen, giver mig Saar paa Saar uden Grund,
18 U manga hetta nepes élishqimu ruxset bermeydu, Eksiche U manga derd-elemni yükliwetti.
ikke lader mig drage Aande, men lader mig mættes med beske Ting.
19 Küch-qudret toghrisida gep qilsaq, mana, Uningdin küchlük [yene bashqa kim] bar? Adaletke kelsek, kim Uni sotqa chaqiralisun?!
Gælder det Kæmpekraft, melder han sig! Gælder det Ret, hvo stævner ham da!
20 Men özümni aqlimaqchi bolsam, öz aghzim özümni gunahqa paturar, Qosursiz bolghan bolsam, U yenila méni egri dep békiter.
Har jeg end Ret, maa min Mund dog fælde mig, er jeg end skyldfri, han gør mig dog vrang!
21 Biraq men eslide éyibsiz idim. Meyli, özümning qandaq bolidighanliqim bilen perwayim pelek! Öz jénimdin toydum!
Skyldfri er jeg, ser bort fra min Sjæl og agter mit Liv for intet!
22 Hemme ish oxshash iken; shunga men deymenki, U duruslarnimu, yamanlarnimu oxshashla yoqitidu.
Lige meget; jeg paastaar derfor: Skyldfri og skyldig gør han til intet!
23 Tuyuqsiz béshigha qaza kélip ölse, U bigunahlargha qilin’ghan bu sinaqqa qarap külidu.
Naar Svøben kommer med Død i et Nu, saa spotter han skyldfries Hjertekval;
24 Yer yüzi yamanlarning qoligha tapshuruldi; Biraq U sotchilarning közlirini bu adaletsizlikni körelmeydighan qilip qoyidu; Mushundaq qilghuchi U bolmay, yene kim bolsun?
Jorden gav han i gudløses Haand, hylder dens Dommeres Øjne til, hvem ellers, om ikke han?
25 Méning künlirim yeltapanning yügürüshidinmu téz ötidu; Ular mendin qéchip kétidu, Ularning héchqandaq yaxshiliqi yoqtur.
Raskere end Løberen fløj mine Dage, de svandt og saa ikke Lykke,
26 Ular qomush kémilerdek chapsan ötüp kétidu; Alghur bürküt owni tutqili shungghughandek téz mangidu.
gled hen som Baade af Siv, som en Ørn, der slaar ned paa Bytte.
27 Eger: «Nale-peryadtin toxtap, Chirayimni tutuldurmay xush chiray bolay» désemmu,
Dersom jeg siger: »Mit Suk vil jeg glemme, glatte mit Ansigt og være glad, «
28 Men yenila azablirimning hemmisidin qorqup yürimen; Chünki Séni méni bigunah hésablimaydu dep bilimen.
maa jeg dog grue for al min Smerte, jeg ved, du kender mig ikke fri.
29 Men haman eyiblik adem bolsam, Men bihude japa tartip néme qilay?
Jeg skal nu engang være skyldig, hvorfor da slide til ingen Nytte?
30 Hetta qar süyi bilen yuyunup, Qolumni shunche pakizlighan bolsammu,
Toed jeg mig i Sne og tvætted i Lud mine Hænder,
31 Sen yenila méni ewrezge chömüldürisenki, Öz kiyimimmu mendin nepretlinidighan bolidu!
du dypped mig dog i Pølen, saa Klæderne væmmedes ved mig.
32 Chünki U men Uninggha jawab béreligüdek, manga oxshash adem emes. Méning Uning bilen sotta dewalashquchilikim yoqtur.
Thi du er ikke en Mand som jeg, saa jeg kunde svare, saa vi kunde gaa for Retten sammen;
33 Otturimizda her ikkimizni öz qoli bilen teng tutidighan kélishtürgüchi bolsidi!
vi savner en Voldgiftsmand til at lægge sin Haand paa os begge!
34 U Özining tayiqini mendin yiraq qilsun, Uning wehimisi méni qorqatmisun;
Fried han mig for sin Stok, og skræmmed hans Rædsler mig ikke,
35 Shundila men Uningdin qorqmay sözliyeleyttim; Biraq ehwalim undaq emestur!
da talte jeg uden at frygte ham, thi min Dom om mig selv er en anden!
