Ayup 7
1 Insan’gha zéminda jewre-japa chékidighan turmush békitilgen emesmu? Uning künliri bir medikarningkige oxshash emesmu?
Har Mennesket på Jord ej Krigerkår? Som en Daglejers er hans Dage.
2 Qul kechqurunning sayisige teshna bolghandek, Medikar öz emgikining heqqini kütkendek,
Som Trællen, der higer efter Skygge som Daglejeren, der venter på Løn,
3 Mana bihude aylar manga békitilgen, Gheshlikke tolghan kéchiler manga nésip qilin’ghan.
så fik jeg Skuffelses Måneder i Arv kvalfulde Nætter til Del.
4 Men yatqinimda: «Qachan qoparmen?» dep oylaymen, Biraq kech uzundin uzun bolidu, Tang atquche pütün bir kéche men tolghinip yatimen.
Når jeg lægger mig, siger jeg: "Hvornår er det Dag, af jeg kan stå op?" og når jeg står op: "Hvornår er det Kvæld?" Jeg mættes af Uro, til Dagen gryr.
5 Etlirim qurtlar hem topa-changlar bilen qaplandi, Térilirim yérilip, yiringlap ketti.
Mit Legeme er klædt med Orme og Skorpe, min Hud skrumper ind og væsker.
6 Künlirim bapkarning mokisidinmu ittik ötidu, Ular ümidsizlik bilen ayaghlishay dep qaldi.
Raskere end Skyttelen flyver mine Dage, de svinder bort uden Håb.
7 [Ah Xuda], méning jénim bir nepesla xalas. Közüm yaxshiliqni qaytidin körmeydighanliqi ésingde bolsun;
Kom i Hu, at mit Liv er et Pust, ej mer får mit Øje Lykke at skue!
8 Méni Körgüchining közi ikkinchi qétim manga qarimaydu, Sen neziringni üstümge chüshürginingde, men yoqalghan bolimen.
Vennens Øje skal ikke se mig, dit Øje søger mig - jeg er ikke mere.
9 Bulut ghayib bolup, qayta körünmigendek, Oxshashla tehtisaragha chüshken adem qaytidin chiqmaydu. (Sheol h7585)
Som Skyen svinder og trækker bort, bliver den, der synker i Døden, borte, (Sheol h7585)
10 U yene öz öyige qaytmaydu, Öz yurti uni qayta tonumaydu.
han vender ej atter hjem til sit Hus, hans Sted får ham aldrig at se igen.
11 Shunga men aghzimni yummay, Rohimning derd-elimi bilen söz qilay, Jénimning azabidin zarlaymen.
Så vil jeg da ej lægge Bånd på min Mund, men tale i Åndens Kvide, sukke i bitter Sjælenød.
12 Némishqa Sen üstümdin közet qilisen? Men [xeterlik] bir déngizmu-ya? Yaki déngizdiki bir ejdihamumen?
Er jeg et Hav, eller er jeg en Drage, siden du sætter Vagt ved mig?
13 Men: «Ah, yatqan ornum manga rahet béridu, Körpem nale-peryadimgha derman bolidu» — désem,
Når jeg tænker, mit Leje skal lindre mig, Sengen lette mit Suk,
14 Emdi Sen chüshler bilen méni qorqutiwatisen, Ghayibane alametler bilen manga wehime salisen.
da ængster du mig med Drømme, skræmmer mig op ved Syner,
15 Shuning üchün boghulushumni, ölümni, Bu söngeklirimge qarap olturushtin artuq bilimen.
så min Sjæl vil hellere kvæles. hellere dø end lide.
16 Men öz jénimdin toydum; Méning menggüge yashighum yoq, Méni meylimge qoyiwetkin, Méning künlirim bihudidur.
Nu nok! Jeg lever ej evigt, slip mig, mit Liv er et Pust!
17 Insan balisi némidi? Sen némishqa uni chong bilisen, Néme dep uninggha köngül bérisen?
Hvad er et Menneske, at du regner ham og lægger Mærke til ham,
18 Her etigende uni sürüshtürüp kélisen, Her nepes uni sinaysen!
hjemsøger ham hver Morgen, ransager ham hvert Øjeblik?
19 Qachan’ghiche méningdin neziringni almaysen, Manga qachan’ghiche aghzimdiki sériq suni yutuwalghudek aram bermeysen?
Når vender du dog dit Øje fra mig, slipper mig, til jeg har sunket mit Spyt?
20 Men gunah qilghan bolsammu, i insaniyetni Közetküchi, Sanga néme qiliptimen?! Men Sanga yük bolup qaldimmu? Buning bilen méni Özüngge zerbe nishani qilghansenmu?
Har jeg syndet, hvad skader det dig, du, som er Menneskets Vogter? Hvi gjorde du mig til Skive, hvorfor blev jeg dig til Byrde?
21 Sen némishqa méning itaetsizlikimni kechürüm qilip, Gunahimni saqit qilmaysen? Chünki men pat arida topining ichide uxlaymen; Sen méni izdep kélisen, lékin men mewjut bolmaymen».
Hvorfor tilgiver du ikke min Synd og lader min Brøde uænset? Snart ligger jeg jo under Mulde, du søger mig - og jeg er ikke mere!
