< Ayup 37 >

1 Shundaq, yürikimmu buni anglap tewrinip kétiwatidu, Yürikim qépidin chiqip kétey, dédi.
Ja, derover skælver mit Hjerte, bævende skifter det Sted!
2 Mana anglighina! Uning hörkirigen awazini, Uning aghzidin chiqiwatqan güldürmama awazini angla!
Lyt dog til hans bragende Røst, til Drønet, der gaar fra hans Mund!
3 U awazini asman astidiki pütkül yerge, Chaqmiqini yerning qerigiche yetküzidu.
Han slipper det løs under hele Himlen, sit Lys til Jordens Ender;
4 Chaqmaqtin kéyin bir awaz hörkireydu; Öz heywitining awazi bilen u güldürleydu, Awazi anglinishi bilenla héch ayanmay chaqmaqlirinimu qoyuwétidu.
efter det brøler hans Røst, med Højhed brager hans Torden; han sparer ikke paa Lyn, imedens hans Stemme høres.
5 Tengri awazi bilen karamet güldürleydu, Biz chüshinelmeydighan nurghun qaltis ishlarni qilidu.
Underfuldt lyder Guds Tordenrøst, han øver Vælde, vi fatter det ej.
6 Chünki u qargha: «Yerge yagh!», Hem höl-yéghin’gha: «Küchlük yamghur bol!» deydu.
Thi han siger til Sneen: »Fald ned paa Jorden!« til Byger og Regnskyl: »Bliv stærke!«
7 U barliq insanni özining yaratqanliqini bilsun dep, Hemme ademning qolini bular bilen tosup qoyidu;
For alle Mennesker sætter han Segl, at de dødelige alle maa kende hans Gerning.
8 Yawayi haywanlar öz uwisigha kirip kétidu, Öz qonalghusida turghuzulidu.
De vilde Dyr søger Ly og holder sig i deres Huler:
9 Boran-chapqun kohiqaptin kélidu, Hem soghuq-zimistan taratquchi shamallardin kélidu.
Fra Kammeret kommer der Storm, fra Nordens Stjerner Kulde.
10 Tengrining nepisi bilen muz hasil bolidu; Bipayan sular qétip qalidu.
Ved Guds Aande bliver der Is, Vandfladen lægges i Fængsel.
11 U yene qoyuq bulutlargha mol nemlik yükleydu, U chaqmaq kötüridighan bulutni keng yéyip qoyidu.
Saa fylder han Skyen med Væde, Skylaget spreder hans Lys;
12 Ular pütkül yer-zémin yüzide U buyrughan ishni ijra qilish üchün, Uning yolyoruqliri bilen heryaqqa burulidu.
det farer hid og did og bugter sig efter hans Tanke og udfører alt, hvad han byder, paa hele den vide Jord,
13 Yaki terbiye tayiqi bolushi üchün, Yaki Öz dunyasi üchün, Yaki Öz rehimdillikini körsitish üchün U [bulutlirini] keltüridu.
hvad enten han slynger det ud som Svøbe, eller han sender det for at velsigne.
14 I Ayup, buni anglap qoy, Tengrining karamet emellirini tonup yétip shük tur.
Job du maa lytte hertil, træd frem og mærk dig Guds Underværker!
15 Tengrining bulutlarni qandaq septe turghuzghanliqini bilemsen? Uning bulutining chaqmiqini qandaq chaqturidighanliqinimu bilemsen?
Fatter du, hvorledes Gud kan magte dem og lade Lys straale frem fra sin Sky?
16 Bulutlarning qandaq qilip boshluqta muelleq turidighanliqini, Bilimi mukemmel Bolghuchining karametlirini bilemsen?
Fatter du Skyernes Svæven, den Alvises Underværker?
17 Hey, Uning qandaq qilip yer-zéminni jenubdiki shamal bilen tinchlandurup, Séni kiyim-kéchikingning ottek issitqinini bilemsen?
Du, hvis Klæder ophedes, naar Jorden døser ved Søndenvind?
18 Sen Uninggha hemrah bolup asmanni xuddi quyup chiqarghan eynektek, Mustehkem qilip yayghanmiding?!
Hvælver du Himlen sammen med ham, fast som det støbte Spejl?
19 Uninggha némini déyishimiz kéreklikini bizge ögitip qoyghin! Qarangghuluqimiz tüpeylidin biz dewayimizni jayida sepke qoyalmaymiz.
Lær mig, hvad vi skal sige ham! Intet kan vi faa frem for Mørke.
20 Uninggha «Méning Sanga gépim bar» déyish yaxshimu? Undaq dégüchi adem yutulmay qalmaydu!
Meldes det ham, at jeg taler? Siger en Mand, at han er fra Samling?
21 Emdi shamallar kélip bulutlarni tarqitiwétidu, Biraq bulutlar arisidiki quyash nurigha ademler biwasite qarap turalmaydu. Quyashning altun renggi shimal tereptinmu peyda bolidu; Tengrining huzurida dehshetlik heywet bardur. Hemmige Qadirni bolsa, biz Uni mölcherliyelmeymiz; Qudriti qaltistur, Uning adaliti ulugh, heqqaniyliqi chongqur, Shunga U ademlerge zulum qilmaydu.
Og nu: Man ser ej Lyset, skygget af mørke Skyer, men et Vejr farer hen og renser Himlen,
fra Norden kommer en Lysning. Over Gud er der frygtelig Højhed,
og den Almægtige finder vi ikke. Almægtig og rig paa Retfærd bøjer han ikke Retten;
24 Shunga ademler Uningdin qorqidu; Könglide özini dana chaghlaydighanlargha U héch étibar qilmaydu».
derfor frygter Mennesker ham, men af selv kloge ænser han ingen.

< Ayup 37 >