Ayup 30
1 — «Biraq hazir bolsa, yashlar méni mazaq qilidu, Ularning dadilirini hetta padamni baqidighan itlar bilen bille ishleshke yol qoyushnimu yaman körettim.
Nu derimod ler de ad mig, Folk, der er yngre end jeg, hvis Fædre jeg fandt for ringe at sætte iblandt mine Hyrdehunde.
2 Ularning maghduri ketkendin kéyin, Qolidiki küch manga néme payda yetküzelisun?
Og hvad skulde jeg med deres Hænders Kraft? Deres Ungdomskraft har de mistet,
3 Yoqsuzluq hem achliqtin yiglep ketken, Ular uzundin buyan chölderep ketken desht-bayawanda quruq yerni ghajaydu.
tørrede hen af Trang og Sult. De afgnaver Ørk og Ødemark
4 Ular emen-shiwaqni chatqallar arisidin yulidu, Shumbuyining yiltizlirinimu térip özlirige nan qilidu.
og plukker Melde ved Krattet, Gyvelrødder er deres Brød.
5 Ular el-yurtlardin heydiwétilgen bolidu, Kishiler ularni körüpla oghrini körgendek warqirap tillaydu.
Fra Samfundet drives de bort, som ad Tyve råbes der efter dem.
6 Shuning bilen ular sürlük jilghilarda qonup, Tashlar arisida, gharlar ichide yashashqa mejbur bolidu.
De bor i Kløfter, fulde af Rædsler, i Jordens og Klippernes Huler.
7 Chatqalliq arisida ular hangrap kétidu, Tikenler astida ular dügdiyip olturishidu;
De brøler imellem Buske, i Tornekrat kommer de sammen,
8 Nadanlarning, nam-abruyisizlarning baliliri, Ular zémindin sürtoqay heydiwétilgen.
en dum og navnløs Æt, de joges med Hug af Lande.
9 Men hazir bolsam bularning hejwiy naxshisi, Hetta söz-chöchikining destiki bolup qaldim!
Men nu er jeg Hånsang for dem, jeg er dem et Samtaleemne;
10 Ular mendin nepretlinip, Mendin yiraq turup, Yüzümge tükürüshtinmu yanmaydu.
de afskyr mig, holder sig fra mig, nægter sig ikke af spytte ad mig.
11 Chünki [Xuda] méning hayat rishtimni üzüp, méni japagha chömdürgen, Shuning bilen shu ademler aldimda tizginlirini éliwetken.
Thi han løste min Buestreng, ydmyged mig, og foran mig kasted de Tøjlerne af.
12 Ong yénimda bir top chüprende yashlar ornidin turup, Ular putumni turghan yéridin ittiriwetmekchi, Ular sépilimgha hujum pelempeylirini kötürüp turidu;
Til højre rejser sig Ynglen, Fødderne slår de fra mig, bygger sig Ulykkesveje imod mig
13 Ular yolumni buzuwétidu, Ularning héch yölenchüki bolmisimu, Halakitimni ilgiri sürmekte.
min Sti har de opbrudt, de hjælper med til mit Fald, og ingen hindrer dem i det;
14 Ular sépilning keng bösük jayidin bösüp kirgendek kirishidu; Weyranilikimdin paydilinip chong tashlardek domilap kirishidu.
de kommer som gennem et gabende Murbrud, vælter sig frem under Ruiner,
15 Wehimiler burulup méni öz nishani qilghan; Shuning bilen hörmitim shamal ötüp yoq bolghandek heydiwétildi, Awatchiliqimmu bulut ötüp ketkendek ötüp ketti.
Rædsler har vendt sig imod mig; min Værdighed joges bort som af Storm, min Lykke svandt som en Sky.
16 Hazir bolsa jénim qachidin tökülüp ketkendek; Azabliq künler méni tutuwaldi.
Min Sjæl opløser sig i mig; Elendigheds Dage har ramt mig:
17 Kéchiler bolsa, manga söngeklirimgiche sanjimaqta; Aghriqlirim méni chishlep dem almaydu.
Natten borer i mine Knogler, aldrig blunder de nagende Smerter.
18 [Aghriqlar] zor küchi bilen manga kiyim-kéchikimdek boldi; Ular könglikimning yaqisidek manga chaplishiwaldi.
Med vældig Kraft vanskabes mit Kød, det hænger om mig, som var det min Kjortel.
19 Xuda méni sazliqqa tashliwetken, Men topa-changgha we külge oxshash bolup qaldim.
Han kasted mig ud i Dynd, jeg er blevet som Støv og Aske.
20 Men Sanga nale-peryad kötürmektimen, Biraq Sen manga jawab bermeysen; Men ornumdin tursam, Sen peqetla manga qarapla qoyisen.
Jeg skriger til dig, du svarer mig ikke, du står der og ænser mig ikke;
21 Sen özgirip manga bir zalim boldung; Qolungning küchi bilen manga zerbe qiliwatisen;
grum er du blevet imod mig, forfølger mig med din vældige Hånd.
22 Sen méni kötürüp Shamalgha mindürgensen; Boran-chapqunda teelluqatimni yoq qiliwetkensen.
Du løfter og vejrer mig hen i Stormen, og dens Brusen gennemryster mig;
23 Chünki Sen méni axirida ölümge, Yeni barliq hayat igilirining «yighilish öyi»ge keltürüwatisen.
thi jeg ved, du fører mig hjem til Døden, til det Hus, hvor alt levende samles.
24 U halak qilghan waqtida kishiler nale-peryad kötürsimu, U qolini uzatqanda, duaning derweqe héchqandaq netijisi yoq;
Dog, mon den druknende ej rækker Hånden ud og råber om Hjælp, når han går under?
25 Men künliri tes kishi üchün yighlap [dua qilghan] emesmu? Namratlar üchün jénim azablanmidimu?
Mon ikke jeg græder over den, som havde det hårdt, sørgede ikke min Sjæl for den fattiges Skyld?
26 Men özüm yaxshiliq kütüp yürginim bilen, yamanliq kélip qaldi; Nur kütkinim bilen, qarangghuluq keldi.
Jeg biede på Lykke, men Ulykke kom, jeg håbed på Lys, men Mørke kom;
27 Ichim qazandek qaynap, aramliq tapmaywatidu; Azabliq künler manga yüzlendi.
ustandseligt koger det i mig, Elendigheds Dage traf mig;
28 Men quyash nurini körmeymu qaridap yürmektimen; Xalayiq arisida men ornumdin turup, nale-peryad kötürimen.
trøstesløs går jeg i Sorg, i Forsamlingen rejser jeg mig og råber;
29 Men chilbörilerge qérindash bolup qaldim, Huwqushlarning hemrahi boldum.
Sjakalernes Broder blev jeg, Strudsenes Fælle.
30 Térem qariyip mendin ajrap kétiwatidu, Söngeklirim qiziqtin köyüp kétiwatidu.
Min Hud er sort, falder af, mine Knogler brænder af Hede;
31 Chiltarimdin matem mersiyesi chiqidu, Néyimning awazi haza tutquchilarning yighisigha aylinip qaldi».
min Citer er blevet til Sorg, min Fløjte til hulkende Gråd!
