Ayup 29
1 Ayup bayanini dawamlashturup mundaq dédi: —
Og Job blev ved at fremføre sit Billedsprog og sagde:
2 «Ah, ehwalim ilgiriki aylardikidek bolsidi, Tengri mendin xewer alghan künlerdikidek bolsidi!
Gid jeg var som i de forrige Maaneder, som i de Dage, da Gud bevarede mig,
3 U chaghda Uning chirighi béshimgha nur chachqan, Uning yoruqluqi bilen qarangghuluqtin ötüp ketken bolattim!
da hans Lampe lyste over mit Hoved, da jeg gik igennem Mørket ved hans Lys;
4 Bu ishlar men qiran waqtimda, Yeni Tengri chédirimda manga sirdash [dost] bolghan waqitta bolghanidi!
som det var med mig i min Høsts Dage, der Guds Fortrolighed var over mit Telt;
5 Hemmige Qadir men bilen bille bolghan, Méning yash balilirim etrapimda bolghan;
da den Almægtige endnu var med mig, da mine Drenge vare omkring mig;
6 Méning basqan qedemlirim sériq maygha chömülgen; Yénimdiki tash men üchün zeytun may deryasi bolup aqqan;
da mine Trin badede sig i Mælk, og Klippen hos mig udgød Oliebække;
7 Sheher derwazisigha chiqqan waqtimda, Keng meydanda ornum teyyarlan’ghanda,
da jeg gik ud til Porten op til Staden, da jeg lod berede mit Sæde paa Torvet.
8 Yashlar méni körüpla eyminip özlirini chetke alatti, Qérilar bolsa ornidin turatti,
De unge saa mig og trak sig tilbage, og de gamle stode op og bleve staaende.
9 Shahzadilermu geptin toxtap, Qoli bilen aghzini étiwalatti.
De Øverste holdt op at tale, og de lagde Haanden paa deres Mund.
10 Aqsöngeklermu tinchlinip, Tilini tangliyigha chapliwalatti.
Fyrsternes Røst forstummede, og deres Tunge hang ved deres Gane.
11 Qulaq sözümni anglisila, manga bext tileytti, Köz méni körsila manga yaxshi guwahliq béretti.
Thi det Øre, som hørte, priste mig salig, og det Øje, som saa mig, gav mig Vidnesbyrd.
12 Chünki men manga himaye bol dep yélin’ghan ézilgüchilerni, Panahsiz qalghan yétim-yésirlarnimu qutquzup turattim.
Thi jeg reddede den fattige, som skreg, og den faderløse, som ingen Hjælper havde.
13 Halak bolay dégen kishi manga bext tileytti; Men tul xotunning könglini shadlandurup naxsha yangratquzattim.
Dens Velsignelse, som ellers maatte omkommet, kom over mig, og jeg frydede Enkens Hjerte.
14 Men heqqaniyliqni ton qilip kiyiwaldim, U méni öz gewdisi qildi. Adaletlikim manga yépincha hem selle bolghan.
Jeg iførte mig Retfærdighed, og den klædte sig i mig; min Dom var mig som en Kappe og et Hovedsmykke.
15 Men korgha köz bolattim, Tokurgha put bolattim.
Jeg var den blindes Øje, og jeg var den lammes Fod.
16 Yoqsullargha ata bolattim, Manga natonush kishining dewasinimu tekshürüp chiqattim.
Jeg var de fattiges Fader, og den mig ubekendtes Retssag undersøgte jeg.
17 Men adaletsizning hinggayghan chishlirini chéqip tashlayttim, Oljisini chishliridin élip kétettim.
Og jeg sønderbrød den uretfærdiges Kindtænder, og jeg gjorde, at han maatte slippe Rovet af sine Tænder.
18 Hem: «Méning künlirim qumdek köp bolup, Öz uwamda rahet ichide ölimen» deyttim;
Og jeg sagde: I min Rede vil jeg opgive Aanden og have Dage mangfoldige som Sand.
19 Hem: «Yiltizim sularghiche tartilip baridu, Shebnem pütün kéchiche shéximgha chapliship yatidu;
Min Rod skal aabne sig for Vandet, og Duggen skal blive om Natten paa mine Grene.
20 Shöhritim herdaim mende yéngilinip turidu, Qolumdiki oqyayim herdaim yéngi bolup turidu» deyttim.
Min Herlighed skal blive ny hos mig, og min Bue skal forynges i min Haand.
21 Ademler manga qulaq salatti, kütüp turatti; Nesihetlirini anglay dep süküt ichide turatti.
De hørte paa mig og ventede, og de tav til mit Raad.
22 Men gep qilghandin kéyin ular qayta gep qilmaytti, Sözlirim ularning üstige shebnem bolup chüshetti.
Havde jeg talt, toge de ikke igen til Orde, og min Tale faldt som Draaber over dem;
23 Ular yamghurlarni kütkendek méni kütetti, Kishiler [waqtida yaghqan] «kéyinki yamghur»ni qarshi alghandek sözlirimni aghzini échip ichetti!
de ventede paa mig som paa en Regn, og de aabnede Munden vidt som efter den sildige Regn.
24 Ümidsizlen’ginide men ulargha qarap külümsireyttim, Yüzümdiki nurni ular yerge chüshurmeytti.
Jeg smilte til dem, der vare mistrøstige; og de bragte ikke mit Ansigts Lys til at svinde.
25 Men ulargha yolini tallap körsitip bérettim, Ularning arisida kattiwash bolup olturattim, Qoshunliri arisida turghan padishahdek yashayttim, Biraq buning bilen matem tutidighanlargha teselli yetküzgüchimu bolattim».
Jeg udvalgte deres Vej og sad øverst, og jeg boede som en Konge iblandt Hærskaren, som den, der trøster de sørgende.
