Ayup 28
1 — «Shübhisizki, kümüsh tépilidighan kanlar bar, Altunning tawlinidighan öz orni bardur;
Thi Sølvet har sit Sted, hvorfra det kommer, og Guldet, man renser, har sit Sted.
2 Tömür bolsa yer astidin qéziwélinidu, Mis bolsa tashtin éritilip élinidu.
Jern hentes af Støvet og Stene, som smeltes til Kobber.
3 Insanlar [yer astidiki] qarangghuluqqa chek qoyidu; U yer qerigiche charlap yürüp, Qarangghuluqqa tewe, ölümning sayiside turghan tashlarni izdeydu.
Man gør Ende paa Mørket, og indtil det yderste ransager man de Stene, som ligge i Mørket og Dødens Skygge.
4 U yer yüzidikilerdin yiraq jayda tik bolghan quduqni kolaydu; Mana shundaq adem ayagh basmaydighan, untulghan yerlerde ular arghamchini tutup boshluqta pulanglap yüridu, Kishilerdin yiraqta ésilip turidu.
Man bryder en Skakt ned fra Jordboen; forglemte af Vandrerens Fod hænge de, borte fra Mennesker svæve de.
5 Ashliq chiqidighan yer, Tekti kolan’ghanda bolsayalqundek körünidu;
Af Jorden fremkommer Brød, men indeni omvæltes den som af Ild.
6 Yerdiki tashlar arisidin kök yaqutlar chiqidu, Uningda altun rudisimu bardur.
Dens Stene ere Safirens Sted, og den har Guldstøv i sig.
7 U yolni héchqandaq alghur qush bilmeydu, Hetta sarning közimu uninggha yetmigen.
Stien derhen har ingen Rovfugl kendt, ingen Skades Øjne set.
8 Hakawur yirtquchlarmu u yerni héch dessep baqmighan, Esheddiy shirmu u jaydin héchqachan ötüp baqmighan.
De stolte Dyr have ikke betraadt den, og ingen Løve har gaaet ad den.
9 Insan balisi qolini chaqmaq téshining üstige tegküzidu, U taghlarni yiltizidin qomuriwétidu.
Man lægger Haand paa den haarde Flint, man omvælter Bjerge fra Roden af.
10 Tashlar arisidin u qanallarni chapidu; Shundaq qilip uning közi herxil qimmetlik nersilerni köridu;
Man udhugger Gange i Klipperne, og Øjet ser alt det dyrebare.
11 Yer astidiki éqinlarni téship ketmisun dep ularni tosuwalidu; Yoshurun nersilerni u ashkarilaydu.
Man binder for Strømmene, saa at ikke en Draabe siver ud, og fører de skjulte Ting frem til Lyset.
12 Biraq danaliq nedin tépilar? Yorutulushning makani nedidu?
Men Visdommen — hvorfra vil man finde den? og hvor er Indsigtens Sted?
13 Insan baliliri uning qimmetliklikini héch bilmes, U tiriklerning zéminidin tépilmas.
Et Menneske kender ikke dens Værdi, og den findes ikke i de levendes Land.
14 [Yer] tégi: «Mende emes» deydu, Déngiz bolsa: «Men bilenmu bille emestur» deydu.
Afgrunden siger: Den er ikke i mig, og Havet siger: Den er ikke hos mig.
15 Danaliqni sap altun bilen sétiwalghili bolmaydu, Kümüshnimu uning bilen bir tarazida tartqili bolmas.
Den kan ikke faas for det fineste Guld, ej heller dens Værdi opvejes med Sølv.
16 Hetta Ofirda chiqidighan altun, aq héqiq yaki kök yaqut bilenmu bir tarazida tartqili bolmaydu.
Den kan ikke opvejes med Guld fra Ofir, ej heller med den dyrebare Onyks og Safir.
17 Altun we xrustalnimu uning bilen sélishturghili bolmaydu, Ésil altun qacha-quchilar uning bilen héch almashturulmas.
Den kan ikke vurderes lige med Guld og Krystal; man kan ikke tilbytte sig den for Kar af fint Guld.
18 U ünche-marjan, xrustalni ademning ésidin chiqiridu; Danaliqni élish qizil yaqutlarni élishtin ewzeldur.
Koraller og Ædelstene tales der ikke om; og Visdoms Besiddelse er bedre end Perler.
19 Éfiopiyediki sériq yaqut uninggha yetmes, Sériq altunmu uning bilen beslishelmeydu.
Topazer af Morland kunne ikke vurderes lige imod den; den kan ikke opvejes med det rene Guld.
20 Undaqta, danaliq nedin tépilidu? Yorutulushning makani nedidu?
Men Visdommen — hvorfra kommer den? og hvor er Indsigtens Sted?
21 Chünki u barliq hayat igilirining közidin yoshurulghan, Asmandiki uchar-qanatlardinmu yoshurun turidu.
Den er skjult for alle levendes Øjne, den er og dulgt for Fuglene under Himmelen.
22 Halaket we ölüm peqetla: «Uning shöhritidin xewer alduq» deydu.
Afgrunden og Døden sige: Kun et Rygte om den hørte vi med vore Øren.
23 Uning mangghan yolini chüshinidighan, Turidighan yérini bilidighan peqetla bir Xudadur.
Gud forstaar dens Vej, og han kender dens Sted.
24 Chünki Uning közi yerning qerigiche yétidu, U asmanning astidiki barliq nersilerni köridu.
Thi han skuer indtil Jordens Ender; han ser hen under al Himmelen.
25 U shamallarning küchini tarazigha salghanda, [Dunyaning] sulirini ölchigende,
Der han gav Vinden sin Vægt og bestemte Vandet dets Maal,
26 Yamghurlargha qanuniyet chüshürginide, Güldürmamining chaqmiqigha yolini békitkinide,
der han satte en Lov for Regnen og en Vej for Lynet, som gaar foran Torden,
27 U chaghda U danaliqqa qarap uni bayan qilghan; Uni nemune qilip belgiligen; Shundaq, U uning bash-ayighigha qarap chiqip,
da saa han den og kundgjorde den, beredte den, ja gennemskuede den.
28 Insan’gha: «Mana, Rebdin qorqush danaliqtur; Yamanliqtin yiraqlishish yorutulushtur» — dégen».
Og han sagde til Mennesket: Se, Herrens Frygt, det er Visdom, og at vige fra det onde, det er Forstand.
