Ayup 21
1 Ayup jawaben mundaq dédi: —
Men Job svarede og sagde:
2 «Geplirimge qulaq sélinglar, Bu silerning manga bergen «teselliliringlar»ning ornida bolsun!
hører, ja hører min Tale, og lader dette være den Trøst, I yde!
3 Söz qilishimgha yol qoysanglar; Söz qilghinimdin kéyin, yene mazaq qiliwéringlar!
Fordrager mig, og jeg vil tale, og naar jeg har talt, da kan du spotte!
4 Méning shikayitim bolsa, insan’gha qaritiliwatamdu? Rohim qandaqmu bitaqet bolmisun?
Mon min Klage gælder Mennesker? og om saa er, hvorfor skulde ikke min Aand blive utaalmodig?
5 Manga obdan qaranglarchu? Siler choqum heyran qalisiler, Qolunglar bilen aghzinglarni étiwalisiler.
Vender eder til mig, og gruer og lægger Haanden paa Munden!
6 Men bu ishlar üstide oylansamla, wehimige chömimen, Pütün etlirimni titrek basidu.
Thi kommer jeg det i Hu, da forfærdes jeg, og Bævelse betager mit Kød.
7 Némishqa yamanlar yashiwéridu, Uzun ömür köridu, Hetta zor küch-hoquqluq bolidu?
Hvorfor blive de ugudelige i Live, blive gamle, ja vældige i Kraft?
8 Ularning nesli öz aldida, Perzentliri köz aldida mezmut ösidu,
Deres Sæd staar fast for deres Ansigt om dem og deres Afkom for deres Øjne.
9 Ularning öyliri wehimidin aman turidu, Tengrining tayiqi ularning üstige tegmeydu.
Deres Huse have Fred, uden Frygt, og Guds Ris er ikke over dem.
10 Ularning kaliliri jüplense uruqlimay qalmaydu, Iniki mozaylaydu, Moziyinimu tashlimaydu.
Deres Tyr springer og ej forgæves; deres Ko kalver og er ikke ufrugtbar.
11 [Reziller] kichik balilirini qoy padisidek talagha chiqiriwéridu, Ularning perzentliri taqlap-sekrep ussul oynap yüridu.
De lade deres Børn løbe som en Faarehjord, og deres Drenge springe.
12 Ular dap hem chiltargha tengkesh qilidu, Ular neyning awazidin shadlinidu.
De opløfte deres Røst til Tromme og Harpe og glæde sig ved Fløjtens Lyd.
13 Ular künlirini awatchiliq ichide ötküzidu, Andin közni yumup achquchila tehtisaragha chüshüp kétidu. (Sheol h7585)
De slide deres Dage hen i Lykke, og i et Øjeblik synke de ned i de dødes Rige. (Sheol h7585)
14 Hem ular Tengrige: «Bizdin néri bol, Bizning yolliring bilen tonushqimiz yoqtur!» — deydu,
Og dog sagde de til Gud: Vig fra os! thi vi have ikke Lyst til Kundskab om dine Veje.
15 — «Hemmige Qadirning xizmitide bolushning erzigüdek neri bardu? Uninggha dua qilsaq bizge néme payda bolsun?!».
Hvad er den Almægtige, at vi skulde tjene ham? eller hvad Gavn skulde vi have af at bønfalde ham?
16 Qaranglar, ularning bexti öz qolida emesmu? Biraq yamanlarning nesihiti mendin néri bolsun!
Se, deres Lykke hviler dog ikke i deres egen Haand! De ugudeliges Raad er langt fra mig.
17 Yamanlarning chirighi qanche qétim öchidu? Ularni özlirige layiq külpet basamdu? [Xuda] ghezipidin ulargha derdlerni bölüp béremdu?
Hvor tit udslukkes vel de ugudeliges Lampe og kommer deres Ulykke over dem? hvor tit uddeler Gud Smerter til dem i sin Vrede?
18 Ular shamal aldidiki éngizgha oxshash, Qara quyun uchurup kétidighan paxalgha oxshashla yoqamdu?
Blive de som Straa for Vejr og som Avner, hvilke Hvirvelvind bortstjæler?
19 Tengri uning qebihlikini balilirigha chüshürüshke qalduramdu? [Xuda] bu jazani uning özige bersun, uning özi buni tétisun!
„Gud gemmer hans Uret til hans Børn.‟ Han skulde betale ham selv, at han fornemmer det.
20 Özining halakitini öz közi bilen körsun; Özi Hemmige Qadirning qehrini tétisun!
Hans egne Øjne skulle se hans Fordærvelse, og han skulde drikke af den Almægtiges Vrede.
21 Chünki uning békitilgen yil-ayliri tügigendin kéyin, U qandaqmu yene öz öydikiliridin huzur-halawet alalisun?
Thi hvad bekymrer han sig om sit Hus efter sig, naar hans Maaneders Tal er ude?
22 Tengri kattilarning üstidinmu höküm qilghandin kéyin, Uninggha bilim ögiteleydighan adem barmidur?!
Mon nogen vil lære Gud Kundskab, ham, som dømmer de høje?
23 Birsi saq-salamet, pütünley ghem-endishsiz, azadilikte yilliri toshqanda ölidu;
Den ene dør i sin fulde Styrke, ganske rolig og tryg;
24 Béqinliri süt bilen sémiz bolidu, Ustixanlirining yiliki xéli nem turidu.
hans Kar vare fulde af Mælk, og Marven i hans Ben var vædskefuld.
25 Yene birsi bolsa achchiq armanda tügep kétidu; U héchqandaq rahet-paraghet körmigen.
Men den anden maa dø med en beskelig bedrøvet Sjæl og har ikke nydt noget godt.
26 Ular bilen bille topa-changda teng yatidu, Qurutlar ulargha chaplishidu.
De skulle ligge med hinanden i Støvet, og Ormene skulle bedække dem.
27 — Mana, silerning némini oylawatqanliqinglarni, Méni qarilash niyetliringlarni bilimen.
Se, jeg kender eders Tanker, ja eders Rænker, med hvilke I gøre Vold imod mig;
28 Chünki siler mendin: «Ésilzadining öyi nege ketken? Rezillerning turghan chédirliri nedidur?» dep sorawatisiler.
thi I sige: Hvor er Voldsmandens Hus? og hvor er Teltet, hvor de ugudelige boede?
29 Siler yoluchilardin shuni sorimidinglarmu? Ularning shu bayanlirigha köngül qoymidinglarmu?
Have I ikke adspurgt de vejfarende, og erkende I ikke deres Vidnesbyrd,
30 [Démek], «Yaman adem palaket künidin saqlinip qalidu, Ular ghezep künidin qutulup qalidu!» — [deydu].
at den onde skulde spares til Ulykkens Dag, skulde føres frem til Vredens Dag?
31 Kim [rezilning] tutqan yolini yüz turane eyibleydu? Kim uninggha öz qilmishi üchün tégishlik jazasini yégüzidu?
„Hvo vil forholde ham hans Vej? naar han gør noget, hvo vil betale ham?
32 Eksiche, u heywet bilen yerlikige kötürüp méngilidu, Uning qebrisi közet astida turidu.
Og han føres hen til Gravene, og ved Gravhøjen lever hans Minde.
33 Jilghining chalmiliri uninggha tatliq bilinidu; Uning aldidimu sansiz ademler ketkendek, Uning keynidinmu barliq ademler egiship baridu.
I Dalens Muld hviler han sødt, og han drager hvert Menneske efter sig, og paa dem foran ham er ikke Tal.‟
34 Siler némishqa manga quruq gep bilen teselli bermekchi? Silerning jawabliringlarda peqet saxtiliqla tépilidu!
Hvorledes trøste I mig da med Forfængelighed? og hvad der bliver tilbage af eders Svar, er Troløshed.
