Ayup 20
1 Andin Naamatliq Zofar jawaben mundaq dédi: —
Så tog Na'amatiten Zofar til Orde og sagde
2 «Méni biaram qilghan xiyallar jawab bérishke ündewatidu, Chünki qelbim biaramliqta örtenmekte.
"Derfor bruser Tankerne i mig, og derfor stormer det i mig;
3 Men manga haqaret keltürüp, méni eyibleydighan sözlerni anglidim, Shunga méning roh-zéhnim méni jawab bérishke qistidi.
til min Skam må jeg høre på Tugt, får tankeløst Mundsvejr til Svar!
4 Sen shuni bilmemsenki, Yer yüzide Adem’atimiz apiride bolghandin béri,
Ved du da ikke fra Arilds Tid, fra Tiden, da Mennesket sattes på Jorden,
5 Rezillerning ghalibe tentenisi qisqidur, Iplaslarning xushalliqi birdemliktur.
at gudløses Jubel er kort og vanhelliges Glæde stakket?
6 Undaq kishining shan-sheripi asman’gha yetken bolsimu, Béshi bulutlargha taqashsimu,
Steg end hans Hovmod til Himlen, raged hans Hoved i Sky,
7 Yenila özining poqidek yoqap kétidu; Uni körgenler: «U nedidur?» deydu.
som sit Skarn forgår han for evigt, de, der så ham, siger: "Hvor er han?"
8 U chüshtek uchup kétidu, Qayta tapqili bolmaydu; Kéchidiki ghayibane alamettek u heydiwétilidu.
Han flyr som en Drøm, man finder ham ikke, som et Nattesyn jages han bort;
9 Uni körgen köz ikkinchi uni körmeydu, Uning turghan jayi uni qayta uchratmaydu.
Øjet, der så ham, ser ham ej mer, hans Sted får ham aldrig at se igen.
10 Uning oghulliri miskinlerge shepqet qilishqa mejburlinidu; Shuningdek u hetta öz qoli bilen bayliqlirini qayturup béridu.
Hans Sønner bejler til ringes Yndest, hans Hænder må give hans Gods tilbage.
11 Uning ustixanliri yashliq maghdurigha tolghan bolsimu, Biraq [uning maghduri] uning bilen bille topa-changda yétip qalidu.
Hans Ben var fulde af Ungdomskraft, men den lægger sig med ham i Støvet.
12 Gerche rezillik uning aghzida tatliq tétighan bolsimu, U uni til astigha yoshurghan bolsimu,
Er det onde end sødt i hans Mund, når han gemmer det under sin Tunge,
13 U uni yutqusi kelmey méhrini üzelmisimu, U uni aghzida qaldursimu,
sparer på det og slipper det ikke, holder det fast til sin Gane,
14 Biraq uning qarnidiki tamiqi özgirip, Kobra yilanning zeherige aylinidu.
så bliver dog Maden i hans Indre til Slangegift inden i ham;
15 U bayliqlarni yutuwétidu, biraq ularni yanduridu; Xuda ularni ashqazinidin chiqiriwétidu.
Godset, han slugte, må han spy ud, Gud driver det ud af hans Bug,
16 U kobra yilanning zeherini shoraydu, Char yilanning neshtiri uni öltüridu.
han indsuger Slangernes Gift, og Øgleungen slår ham ihjel;
17 U qaytidin ériq-östenglerge hewes bilen qariyalmaydu, Bal we sériq may bilen aqidighan deryalardin huzurlinalmaydu.
han skuer ej Strømme af Olie, Bække af Honning og Fløde;
18 U érishkenni yutalmay qayturidu, Tijaret qilghan paydisidin u héch huzurlinalmaydu.
han må af med sin Vinding, svælger den ej, får ingen Glæde af tilbyttet Gods.
19 Chünki u miskinlerni ézip, ularni tashliwetken; U özi salmighan öyni igiliwalghan.
Thi han knuste de ringe og lod dem ligge, ranede Huse, han ej havde bygget.
20 U achközlüktin esla zérikmeydu, U arzulighan nersiliridin héchqaysisini saqlap qalalmaydu.
Thi han har ingen Hjælp af sin Rigdom, trods sine Skatte reddes han ikke;
21 Uninggha yutuwalghudek héchnerse qalmaydu, Shunga uning bayashatliqi menggülük bolmaydu.
ingen gik fri for hans Glubskhed, derfor varer hans Lykke ikke;
22 Uning toqquzi tel bolghanda, tuyuqsiz qisilchiliqqa uchraydu; Herbir ézilgüchining qoli uninggha qarshi chiqidu.
midt i sin Overflod har han det trangt, al Slags Nød kommer over ham.
23 U qorsiqini toyghuziwatqinida, Xuda dehshetlik ghezipini uninggha chüshüridu; U ghizaliniwatqanda [ghezipini] uning üstige yaghduridu.
For at fylde hans Bug sender Gud sin Vredes Glød imod ham, lader sin Harme regne på ham.
24 U tömür qoraldin qéchip qutulsimu, Biraq mis oqya uni sanjiydu.
Flyr han for Brynje af Jern, så gennemborer ham Kobberbuen;
25 Tegken oq keynidin tartip chiqiriwélginide, Yaltiraq oq uchi öttin chiqiriwélginide, Wehimiler uni basidu.
en Kni kommer ud af hans Ryg, et lynende Stål af hans Galde; over ham falder Rædsler,
26 Zulmet qarangghuluq uning bayliqlirini yutuwétishke teyyar turidu, Insan püwlimigen ot uni yutuwalidu, Uning chédirida qélip qalghanlirinimu yutuwétidu.
idel Mørke er opsparet til ham; Ild, der ej blæses op, fortærer ham, æder Levningen i hans Telt.
27 Asmanlar uning qebihlikini ashkarilaydu; Yer-zéminmu uninggha qarshi qozghilidu.
Himlen bringer hans Brøde for Lyset, og Jorden rejser sig mod ham.
28 Uning mal-dunyasi élip kétilidu, [Xudaning] ghezeplik künide kelkün ulghiyip öy-bisatini ghulitidu.
Hans Huses Vinding må bort, rives bort på Guds Vredes Dag.
29 Xudaning rezil ademge belgiligen nésiwisi mana shundaqtur, Bu Xuda uninggha békitken mirastur».
Slig er den gudløses Lod fra Gud og Lønnen fra Gud for hans Brøde!
