Ayup 19
1 Ayup jawaben mundaq dédi: —
Så tog Job til Orde og svarede:
2 «Siler qachan’ghiche jénimni azablimaqchisiler, Qachan’ghiche méni söz bilen ezmekchisiler?
"Hvor længe vil I krænke min Sjæl og slå mig sønder med Ord?
3 Siler méni on qétim xarlidinglar; Manga uwal qilishqa nomus qilmaysiler.
I håner mig nu for tiende Gang, mishandler mig uden Skam.
4 Eger méning sewenlikim bolsa, Men emdi uning [derdini] tartimen.
Har jeg da virkelig fejlet, hænger der Fejl ved mig?
5 Eger siler méningdin üstünlük talashmaqchi bolsanglar, Yüzüm aldida sherm-hayani körsitip méni eyiblimekchi bolsanglar,
Eller gør I jer store imod mig og revser mig ved at smæde?
6 Emdi bilip qoyunglarki, manga uwal qilghan Tengri iken, U tori bilen méni chirmashturup tartti;
Så vid da, at Gud har bøjet min Ret, omspændt mig med sit Net.
7 Qara, men nale-peryad kötürüp «Zorawanliq!» dep warqiraymen, Biraq héchkim anglimaydu; Men warqiraymen, biraq manga adalet kelmeydu.
Se, jeg skriger: Vold! men får ikke Svar, råber om Hjælp, der er ingen Ret.
8 U yolumni méni ötüwalmisun dep chit bilen tosup qoydi, Qedemlirimge qarangghuluq saldi.
Han spærred min Vej, jeg kom ikke frem, han hylled mine Stier i Mørke;
9 U mendin shan-sheripimni mehrum qildi, Béshimdin tajni tartiwaldi.
han klædte mig af for min Ære, berøved mit Hoved Kronen,
10 U manga her tereptin buzghunchiliq qiliwatidu, men tügeshtim; Ümidimni U derexni yulghandek yuluwaldi.
brød mig ned overalt, så jeg må bort, oprykked mit Håb som Træet;
11 Ghezipini manga qaritip qozghidi, Méni Öz düshmenliridin hésablidi.
hans Vrede blussede mod mig, han regner mig for sin Fjende;
12 Uning qoshunliri sep tüzüp atlandi, Pelempeylirini yasap manga hujum qildi, Ular chédirimni qorshawgha élip bargah tikiwaldi.
samlede rykker hans Flokke frem og bryder sig Vej imod mig, de lejrer sig om mit Telt.
13 U qérindashlirimni mendin néri qildi, Tonushlirimning méhrini mendin üzdi.
Mine Brødre har fjernet sig fra mig, Venner er fremmede for mig,
14 Tughqanlirim mendin yatliship ketti, Dost-buraderlirim méni unutti.
mine nærmeste og Hendinge holder sig fra mig, de, der er i mit Hus, har glemt mig;
15 Öyümde turghan musapirlar, hetta dédeklirimmu méni yat adem dep hésablaydu; Ularning neziride men musapir bolup qaldim.
mine Piger regner mig for en fremmed, vildfremmed er jeg i deres Øjne;
16 Men chakirimni chaqirsam, u manga jawab bermeydu; Shunga men uninggha aghzim bilen yélinishim kérek.
ej svarer min Træl, når jeg kalder, jeg må trygle ham med min Mund;
17 Tiniqimdin ayalimning qusqusi kélidu, Aka-ukilirim sésiqliqimdin bizar.
ved min Ånde væmmes min Hustru, mine egne Brødre er jeg en Stank;
18 Hetta kichik balilar méni kemsitidu; Ornumdin turmaqchi bolsam, ular méni haqaretleydu.
selv Drenge agter mig ringe, når jeg reljser mig, taler de mod mig;
19 Méning sirdash dostlirimning hemmisi mendin nepretlinidu, Men söygenler mendin yüz öridi.
Standsfælleræmmes til Hobe ved mig, de, jeg elskede, vender sig mod mig.
20 Et-térilirim ustixanlirimgha chapliship turidu, Jénim qil üstide qaldi.
Benene hænger fast ved min Hud, med Kødet i Tænderne slap jeg bort.
21 Ah, dostlirim, manga ichinglar aghrisun, ichinglar aghrisun! Chünki Tengrining qoli manga kélip tegdi.
Nåde, mine Venner, Nåde, thi Guds Hånd har rørt mig!
22 Siler némishqa Tengridek manga ziyankeshlik qilisiler? Siler némishqa etlirimge shunche toymaysiler!
Hvi forfølger og I mig som Gud og mættes ej af mit Kød?
23 Ah, méning sözlirim yézilsidi! Ular bir yazmigha pütüklük bolghan bolatti!
Ak, gid mine Ord blev skrevet op, blev tegnet op i en Bog,
24 Ular tömür qelem bilen qoghushun ichige yézilsidi! Ebedil’ebed tash üstige oyup pütülgen bolatti!
med Griffel af Jern, med Bly indristet i Hlippen for evigt!
25 Biraq men shuni bilimenki, özümning Hemjemet-Qutquzghuchim hayattur, U axiret künide yer yüzide turup turidu!
Men jeg ved, at min Løser lever, over Støvet vil en Forsvarer stå frem.
26 Hem méning bu tére-etlirim buzulghandin kéyin, Men yenila ténimde turup Tengrini körimen!
Når min sønderslidte Hud er borte, skal jeg ud fra mit Kød skue Gud,
27 Uni özümla eyni halda körimen, Bashqa ademning emes, belki özümning közi bilen qaraymen; Ah, qelbim buninggha shunche intizardur!
hvem jeg skal se på min Side; ham skal mine Øjne se, ingen fremmed! Mine Nyrer forgår i mit Indre!
28 Eger siler: «Ishning yiltizi uningdidur, Uni qandaq qilip qistap qoghliwételeymiz?!» — désenglar,
Når I siger: "Hor vi skal forfølge ham, Sagens Rod vil vi udfinde hos ham!"
29 Emdi özünglar qilichtin qorqqininglar tüzük! Chünki [Xudaning] ghezipi qilich jazasini élip kélidu, Shuning bilen siler [Xudaning] sotining quruq gep emeslikini bilisiler».
så tag jer i Vare for Sværdet; thi Vrede rammer de lovløse, at I skal kende, der kommer en Dom!
