Ayup 17
1 Méning rohim sunuq, Künlirim tügey deydu, Görler méni kütmekte.
Min Aand er brudt, mine Dage ere udslukkede, Gravene vente mig.
2 Etrapimda aldamchi mazaq qilghuchilar bar emesmu? Közümning ularning échitquluqigha tikilip turushtin bashqa amali yoqtur.
Er der ikke Spot omkring mig, og maa mit Øje ikke dvæle ved deres Genstridighed?
3 Ah, jénim üchün Özüng xalighan kapaletni élip Özüngning aldida manga borun bolghaysen; Sendin bashqa kim méni qollap borun bolsun?
Kære, stil mig Borgen hos dig, lov for mig; hvo er der ellers, der giver mig Haandslag?
4 Chünki Sen [dostlirimning] könglini yoruqluqtin qaldurghansen; Shunga Sen ularni ghelibidinmu mehrum qilisen!
Thi du har lukket deres Hjerte for Indsigt, derfor skal du ikke ophøje dem.
5 Gheniymet alay dep dostlirigha peshwa atqan kishining bolsa, Hetta balilirining közlirimu kor bolidu.
Man byder Venner ud til Bytte, og deres Børns Øjne hentæres.
6 U méni el-yurtlarning aldida söz-chöchekke qoydi; Men kishiler yüzümge tüküridighan adem bolup qaldim.
Men han har stillet mig til at være et Ordsprog iblandt Folkene, og jeg er bleven som den, man spytter i Ansigtet.
7 Derd-elemdin közüm torliship ketti, Barliq ezalirim kölenggidek bolup qaldi.
Derfor er mit Øje mørkt af Harm, og alle mine Lemmer ere som en Skygge.
8 Bu ishlarni körüp duruslar heyranuhes bolidu; Bigunahlar iplaslargha qarshi turushqa qozghilidu.
For sligt maa de oprigtige forskrækkes, og den uskyldige harmes over den vanhellige.
9 Biraq heqqaniy adem öz yolida ching turidu, Qoli pak yüridighan ademning küchi toxtawsiz ulghiyidu.
Dog holder den retfærdige fast ved sin Vej, og den, som har rene Hænder, faar mere Styrke.
10 Emdi qéni, hemminglar, yene kélinglar; Aranglardin birmu dana adem tapalmaymen.
Men I, kommer kun alle frem igen, og jeg vil dog ikke finde en viis iblandt eder.
11 Künlirim axirlishay dep qaptu, Muddialirim, könglümdiki intizarlar üzüldi.
Mine Dage ere gangne forbi; oprykkede ere mine Tanker, hvilke mit Hjerte besad.
12 Bu ademler kéchini kündüzge aylandurmaqchi; Ular qarangghuluqqa qarap: «Nur yéqinlishiwatidu» déyishiwatidu.
De gøre Nat til Dag; og Lyset skal være nær, naar Mørket kommer.
Dersom jeg end forventer noget, da er det Graven som min Bolig; jeg har redet mit Leje i Mørket. (Sheol h7585)
14 «Chirip kétishni: «Sen méning atam!», Qurtlarni: «Apa! Acha!» dep chaqirimen!
Jeg har raabt til Graven: Du er min Fader! til Ormen: Min Moder og min Søster!
15 Undaqta ümidim nede? Shundaq, ümidimni kim körelisun?
Hvor skulde da min Forventelse være? ja min Forventelse — hvo skuer den?
