< Ayup 16 >

1 Andin Ayup jawaben mundaq dédi: —
Da svarede Job og sagde:
2 Men mushundaq geplerni köp anglighanmen; Siler hemminglar azab yetküzidighan ajayib teselli bergüchi ikensiler-he!
Jeg har hørt mange Ting som disse: I ere alle sammen besværlige Trøstere.
3 Mundaq watildap qilghan gepliringlarning chéki barmu? Silerge mundaq jawab bérishke zadi néme qutratquluq qildi?
Bliver der Ende paa Ord, som kun ere Vind? eller hvad ægger dig, at du svarer?
4 Xalisamla özüm silerge oxshash söz qilalayttim; Siler méning ornumda bolidighan bolsanglar, Menmu sözlerni baghlashturup éytip, silerge zerbe qilalaytim, Béshimnimu silerge qaritip chayqiyalayttim!
Ogsaa jeg kunde tale som I, var kun eders Sjæl i min Sjæls Sted! jeg kunde sætte Ord sammen imod eder og ryste med Hovedet over eder.
5 Halbuki, men eksiche aghzim bilen silerni righbetlendürettim, Lewlirimning tesellisi silerge dora-derman bolatti.
Jeg kunde styrke eder med min Mund, og mine Læbers Trøst kunde bringe Lindring.
6 Lékin méning sözlishim bilen azabim azaymaydu; Yaki gépimni ichimge yutuwalisammu, manga néme aramchiliq bolsun?
Vilde jeg tale, saa lindres min Smerte ikke; og vilde jeg lade være, hvad Lettelse finder jeg?
7 Biraq U méni halsizlandürüwetti; Shundaq, Sen pütkül ailemni weyran qiliwetting!
Dog, nu har han gjort mig træt; du har ødelagt min hele Forsamling.
8 Sen méni qamalliding! Shuning bilen [ehwalim manga] guwahliq qilmaqta; Méning oruq-qaqshal [bedinim] ornidin turup özümni eyiblep guwahliq qilidu!
Du har grebet mig, det blev et Vidne imod mig; og min Magerhed rejste sig imod mig, den taler imod mig.
9 Uning ghezipi méni titma qilip, Méni ow oljisi qilidu; U manga qarap chishini ghuchurlitidu; Méning düshminimdek közini alayitip manga tikidu.
Hans Vrede har revet mig bort og forfulgte mig, han skar Tænder imod mig, som min Modstander stirrer han med sine Øjne imod mig.
10 [Ademler] manga qarap [mazaq qiliship] aghzini achidu; Ular nepret bilen mengzimge kachatlaydu; Manga hujum qilay dep sep tüzidu.
De opspilede deres Gab imod mig, de sloge mine Kinder med Forhaanelse, de flokkede sig til Hobe imod mig.
11 Xuda méni eskilerge tapshurghan; Méni rezillerning qoligha tashliwetkeniken.
Gud overantvordede mig til en uretfærdig og lod mig komme i de ugudeliges Hænder.
12 Eslide men tinch-amanliqta turattim, biraq u méni pachaqlidi; U boynumdin silkip bitchit qiliwetti, Méni Öz nishani qilghaniken.
Jeg var rolig; men han sønderrev mig og tog mig i Nakken og sønderslog mig og oprejste mig til en Skive for sig.
13 Uning oqyachiliri méni qapsiwaldi; Héch ayimay U üchey-baghrimni yirtip, Ötümni yerge töküwetti.
Hans Skytter omringe mig, han sønderskærer mine Nyrer og sparer ikke, han udgyder min Galde paa Jorden.
14 U u yer-bu yérimge üsti-üstilep zexim qilip bösüp kiridu; U palwandek manga qarap étilidu.
Han gennembryder mig med Stød paa Stød, han løber imod mig som en Krigshelt.
15 Téremning üstige böz rext tikip qoydum; Öz izzet-hörmitimni topa-changgha sélip qoydum.
Jeg syede Sæk omkring min Hud og lagde mit Horn i Støvet.
16 Gerche qolumda héchqandaq zorawanliq bolmisimu, Duayim chin dilimdin bolghan bolsimu, Yüzüm yigha-zaridin qizirip ketti; Qapaqlirimni ölüm sayisi basti.
Mit Ansigt blusser af Graad, og Dødens Skygge hviler over mine Øjenlaage,
skønt ingen Uret er i mine Hænder, og min Bøn er ren.
18 Ah, yer-zémin, qénimni yapmighin! Nale-peryadim toxtaydighan’gha jay bolmighay!
O Jord! skjul ikke mit Blod, og ingen Grænse være for mit Raab.
19 Biraq mana, asmanlarda hazirmu manga shahit Bolghuchi bar! Ershlerde manga kapalet Bolghuchi bar!
Alt nu, se, i Himmelen er mit Vidne, og min Talsmand er i det høje.
20 Öz dostlirim méni mazaq qilghini bilen, Biraq közüm téxiche Tengrige yash tökmekte.
Mine Venner ere blevne mine Bespottere, med Taarer vender mit Øje sig til Gud,
21 Ah, insan balisi dosti üchün kélishtürgüchi bolghandek, Tengri bilen adem otturisidimu kélishtürgüchi bolsidi!
at han vilde skifte Ret mellem Manden og Gud, imellem Menneskets Barn og hans Næste.
22 Chünki yene birnechche yil ötüshi bilenla, Men barsa qaytmas yolda méngip qalimen.
Thi faa Aar skulle endnu komme, saa gaar jeg bort ad en Vej, ad hvilken jeg ikke kommer tilbage.

< Ayup 16 >