Ayup 15
1 Témanliq Élifaz buninggha jawaben mundaq dédi: —
Då tok Elifaz frå Teman til ords og sagde:
2 Danishmen kishining quruq shamaldek sepsete bilen jawab bérishi toghrimu? [Danishmen] qorsiqini issiq meshriq shamili bilen toyghuzsa bolamdu?
«Kjem svar i vind og ver frå vismann? Fyller han barmen sin med storm?
3 Paydisiz sözler bilen, Tayini yoq gepler bilen munazirilishishi muwapiqmu?
Vil han med ugangstale lasta? Med ord som nyttelause er?
4 Berheq, sen iman-ixlasni yoq qiliwetmekchisen, Xudaning aldida dua-istiqametke tosalghu bolisen.
Otten for Gud den bryt du ned og skjeplar andakt for Guds åsyn.
5 Chünki qebihliking aghzinggha söz salidu, Sen mekkarlarning tilini tallap qollinisen.
For syndi styrer munnen din; du talar som dei falske talar.
6 Men emes, belki öz aghzing özüngning gunahingni békitidu, Öz lewliring sanga qarshi guwahliq béridu.
Din munn deg dømer, ikkje eg; og dine lippor vitnar mot deg.
7 Sen insanlar ichide tunji bolup tughulghanmu? Sen tagh-dawanlardin awwal apiride bolghanmu?
Vart fyrst av menneskje du fødd? Vert fyre haugarne du avla?
8 Tengrining mexpiy kéngishini anglap kelgenmusen? Danaliq sen bilenla cheklinemdu?
Var du i Guds rådleggjing med? Og fekk du visdom til deg rana?
9 Sen bilgenlerni bizning bilmeydighanlirimiz barmu? Sen chüshen’genni bizning chüshenmeydighinimiz barmu?
Kva veit du som me ikkje veit? Kva skynar du som me ei kjenner?
10 Aqsaqallar hem qérilar bizning teripimizde turidu, Ular séning atangdinmu yashta chongdur.
Gråhærd og gamling er hjå oss; han eldre er enn jamvel far din.
11 Tengrining teselliliri, Yeni sanga mulayimliq bilen éytqan mushu söz sen üchün azliq qilamdu?
Er trøyst frå Gud det altfor ring? Vanvyrder du eit rolegt ord?
12 Némishqa köngülning keynige kirip kétisen? Közüngni némige parqiritisen?
Kvi let du hugen eggja deg? Kvi let du auga rulla vilt?
13 Shundaq qilip sen rohingni Tengrige qarshi turghuzdung, Éghizingdin shundaq sözlerning chiqishigha yol qoyuwatisen!
For imot Gud din harm du snur og let or munnen ordi strøyma.
14 Insan néme idi? Öz-özini pakliyalighudek? Anidin tughulghan adem balisi néme idi? Heqqaniy bolalighudek?
Kor kann vel mannen vera rein? Og kvinnefødde hava rett?
15 Qara, [Xuda] Öz muqeddeslirigimu ishenmigen yerde, Asmanlarmu uning neziride pak bolmighan yerde,
På sine heilage han lit ei; for honom er’kje himmeln rein,
16 Yirginchlik bolghan, sésip ketken, Qebihlikni su ichkendek ichidighan insan balisi zadi qandaq bolar?
langt mindre då ein styggeting, ein mann som urett drikk som med vatn.
17 Men sanga körsitey, manga qulaq sal; Közüm körgenni bayan qilmaqchimen.
Eg vil deg læra; høyr på meg! Det som eg såg, vil eg deg melda,
18 Danishmenler ata-bowiliridin bularni anglighan, Yoshurmay bularni bayan qilghan: —
det som vismenner segja kann, og ei hev dult frå sine feder,
19 (Peqet shularghila, [yeni ata-bowilirighila] yer-zémin tapshurulghanidi, Ularning arisidin yat adem ötüshke pétinalmaytti)
dei som åleine landet åtte, og ingen framand kom bland deim.
20 — Rezil adem barliq künliride azablinidu, Zalim kishige yillar sanaqliqla békitilgendur.
Den vonde stødt i uro liver, for valdsmann gøymt er fåe år.
21 Uning quliqigha wehimilerning awazi kiridu, Bayashatliqida bulangchi uning ustige bésip chüshidu.
I øyro rædsletonar ljomar; fyrr han veit av, kjem tynaren.
22 Qarangghuluqtin qutulushqa uning közi yetmeydu, U qilich bilen chépilishqa saqlan’ghandur.
Han trur’kje han kann fly frå myrkret; han venta lyt det kvasse sverd.
23 U ash izdep: «Zadi nedin tépilar?» dep yolda ténep yüridu, U zulmet künining uninggha yéqinlashqanliqini bilidu.
Han leitar etter brød: Kvar er det? Han veit, ein myrk dag er for hand.
24 Derd-elem hem azab uninggha wehime qilidu, Hujumgha teyyar bolghan padishahtek uning üstidin ghelibe qilidu.
Naud, trengsla skræmer, tyngjer honom, liksom ein konge budd til strid.
25 Chünki u Tengrige qarshi qolini kötürgen, Hemmige qadirgha küch körsetmekchi bolghan,
For imot Gud han lyfte handi og våga tråssa Allvalds-Gud,
26 Shunga u boynini qattiq qilip, Köp qewetlik qalqanni kötürüp uninggha qarap étilidu.
han storma fram med nakken lyft, med vern utav skjold-ryggjer sterke;
27 Yüzini yagh basqan bolsimu, Béqinliri semrep ketken bolsimu,
han dekte andlitet med feitt og gjorde sine lender feite.
28 U xarabe sheherlerde, Adem qon’ghusi kelmeydighan, Kések düwiliri bolushqa békitilgen öylerde yashaydu;
Han budde i bannstøytte byar, i hus som ingen burde bu i, men til grushaugar etla var.
29 U héch béyimaydu, Uning mal-mülki bolsa üzülüp qalidu, Uning teelluqatliri zémin üstide kéngeymeydu.
Han vart’kje rik, hans gods kverv burt, hans grøda luter ei mot jordi.
30 U qarangghuluqtin qéchip qutulalmaydu, Yalqun uning shaxlirini köydürüp qurutidu, [Xudaning] bir nepisi bilen u [dunyadin] kétidu.
Han kann’kje koma undan myrkret. Hans greiner turkast burt i hiten, og han kjem burt ved hans munns ande.
31 U saxtiliqqa tayanmisun! U aldinip ketken, shunga saxtiliqning özi uning in’ami bolidu;
Trur han på fåfengd, vert han narra, og berre fåfengd haustar han.
32 Uning küni téxi toshmay turupla, Uning shéxi téxi kökirip bolmayla, bu ishlar emelge ashurulidu.
Fyrr dagen kjem, då vert det uppfyllt, hans palmegreiner grønkar ikkje.
33 Üzüm téli silkinip, tong üzümler chüshürüwétilgendek, Zeytun derixining chéchiki échilipla tökülüp ketkendek bolidu.
Lik vinstokk misser han si druva, spiller sin blom som oljetreet.
34 Chünki iplaslarning jemeti tughmas bolidu, Ot para yégenlerning chédirlirini köydüriwétidu.
Ein syndarflokk set ingi frukt, og elden øyder mute- tjeldi.
35 [Biraq] ular [herdaim] yamanliqni oylap, qebihlik tughduridu, Könglide haman hiyle-mikir teyyarlaydu.
Dei avlar møda, føder tjon, og svik i fanget sitt dei nører.»
