Ayup 15
1 Témanliq Élifaz buninggha jawaben mundaq dédi: —
Så tog Temaniten Elifaz til Orde og sagde:
2 Danishmen kishining quruq shamaldek sepsete bilen jawab bérishi toghrimu? [Danishmen] qorsiqini issiq meshriq shamili bilen toyghuzsa bolamdu?
"Mon Vismand svarer med Mundsvejr og fylder sit Indre med Østenvind
3 Paydisiz sözler bilen, Tayini yoq gepler bilen munazirilishishi muwapiqmu?
for at hævde sin Ret med gavnløs Tale, med Ord, som intet båder?
4 Berheq, sen iman-ixlasni yoq qiliwetmekchisen, Xudaning aldida dua-istiqametke tosalghu bolisen.
Desuden nedbryder du Gudsfrygt og krænker den Stilhed, som tilkommer Gud.
5 Chünki qebihliking aghzinggha söz salidu, Sen mekkarlarning tilini tallap qollinisen.
Din Skyld oplærer din Mund, du vælger de listiges Sprog.
6 Men emes, belki öz aghzing özüngning gunahingni békitidu, Öz lewliring sanga qarshi guwahliq béridu.
Din Mund domfælder dig, ikke jeg, dine Læber vidner imod dig!
7 Sen insanlar ichide tunji bolup tughulghanmu? Sen tagh-dawanlardin awwal apiride bolghanmu?
Var du den første, der fødtes, kom du til Verden, før Højene var?
8 Tengrining mexpiy kéngishini anglap kelgenmusen? Danaliq sen bilenla cheklinemdu?
Mon du lytted til, da Gud holdt Råd, og mon du rev Visdommen til dig?
9 Sen bilgenlerni bizning bilmeydighanlirimiz barmu? Sen chüshen’genni bizning chüshenmeydighinimiz barmu?
Hvad ved du, som vi ikke ved, hvad forstår du, som vi ikke kender?
10 Aqsaqallar hem qérilar bizning teripimizde turidu, Ular séning atangdinmu yashta chongdur.
Også vi har en gammel iblandt os, en Olding, hvis Dage er fler end din Faders!
11 Tengrining teselliliri, Yeni sanga mulayimliq bilen éytqan mushu söz sen üchün azliq qilamdu?
Er Guds Trøst dig for lidt, det Ord, han mildelig talede til dig?
12 Némishqa köngülning keynige kirip kétisen? Közüngni némige parqiritisen?
Hvi river dit Hjerte dig hen, hvi ruller dit Øje vildt?
13 Shundaq qilip sen rohingni Tengrige qarshi turghuzdung, Éghizingdin shundaq sözlerning chiqishigha yol qoyuwatisen!
Thi du vender din Harme mod Gud og udstøder Ord af din Mund.
14 Insan néme idi? Öz-özini pakliyalighudek? Anidin tughulghan adem balisi néme idi? Heqqaniy bolalighudek?
Hvor kan et Menneske være rent, en kvindefødt have Ret?
15 Qara, [Xuda] Öz muqeddeslirigimu ishenmigen yerde, Asmanlarmu uning neziride pak bolmighan yerde,
End ikke sine Hellige tror han, og Himlen er ikke ren i hans Øjne,
16 Yirginchlik bolghan, sésip ketken, Qebihlikni su ichkendek ichidighan insan balisi zadi qandaq bolar?
hvad da den stygge, den onde, Manden, der drikker Uret som Vand!
17 Men sanga körsitey, manga qulaq sal; Közüm körgenni bayan qilmaqchimen.
Jeg vil sige dig noget, hør mig, jeg fortæller, hvad jeg har set,
18 Danishmenler ata-bowiliridin bularni anglighan, Yoshurmay bularni bayan qilghan: —
hvad vise Mænd har forkyndt, deres Fædre ikke dulgt,
19 (Peqet shularghila, [yeni ata-bowilirighila] yer-zémin tapshurulghanidi, Ularning arisidin yat adem ötüshke pétinalmaytti)
dem alene var Landet givet, ingen fremmed færdedes blandt dem:
20 — Rezil adem barliq künliride azablinidu, Zalim kishige yillar sanaqliqla békitilgendur.
Den gudløse ængstes hele sit Liv, de stakkede År, en Voldsmand lever;
21 Uning quliqigha wehimilerning awazi kiridu, Bayashatliqida bulangchi uning ustige bésip chüshidu.
Rædselslyde fylder hans Ører, midt under Fred er Hærgeren over ham;
22 Qarangghuluqtin qutulushqa uning közi yetmeydu, U qilich bilen chépilishqa saqlan’ghandur.
han undkommer ikke fra Mørket, opsparet er han for Sværdet,
23 U ash izdep: «Zadi nedin tépilar?» dep yolda ténep yüridu, U zulmet künining uninggha yéqinlashqanliqini bilidu.
udset til Føde for Gribbe, han ved, at han står for Fald;
24 Derd-elem hem azab uninggha wehime qilidu, Hujumgha teyyar bolghan padishahtek uning üstidin ghelibe qilidu.
Mørkets Dag vil skræmme ham. Trængsel og Angst overvælde ham som en Konge, rustet til Strid.
25 Chünki u Tengrige qarshi qolini kötürgen, Hemmige qadirgha küch körsetmekchi bolghan,
Thi Hånden rakte han ud mod Gud og bød den Almægtige Trods,
26 Shunga u boynini qattiq qilip, Köp qewetlik qalqanni kötürüp uninggha qarap étilidu.
stormed bårdnakket mod ham med sine tykke, buede Skjolde.
27 Yüzini yagh basqan bolsimu, Béqinliri semrep ketken bolsimu,
Thi han dækked sit Ansigt med Fedt og samlede Huld på sin Lænd.
28 U xarabe sheherlerde, Adem qon’ghusi kelmeydighan, Kések düwiliri bolushqa békitilgen öylerde yashaydu;
tog Bolig i Byer, der øde lå hen. i Huse, man ikke må bo i, bestemt til at ligge i Grus.
29 U héch béyimaydu, Uning mal-mülki bolsa üzülüp qalidu, Uning teelluqatliri zémin üstide kéngeymeydu.
Han bliver ej rig, hans Velstand forgår, til Jorden bøjer sig ikke hans Aks;
30 U qarangghuluqtin qéchip qutulalmaydu, Yalqun uning shaxlirini köydürüp qurutidu, [Xudaning] bir nepisi bilen u [dunyadin] kétidu.
han undkommer ikke fra Mørket. Solglød udtørrer hans Spire, hans Blomst rives bort af Vinden.
31 U saxtiliqqa tayanmisun! U aldinip ketken, shunga saxtiliqning özi uning in’ami bolidu;
Han stole ikke på Tomhed han farer vild thi Tomhed skal være hans Løn!
32 Uning küni téxi toshmay turupla, Uning shéxi téxi kökirip bolmayla, bu ishlar emelge ashurulidu.
I Utide visner hans Stamme, hans Palmegren skal ikke grønnes;
33 Üzüm téli silkinip, tong üzümler chüshürüwétilgendek, Zeytun derixining chéchiki échilipla tökülüp ketkendek bolidu.
han ryster som Ranken sin brue af og kaster som Olietræet sin Blomst.
34 Chünki iplaslarning jemeti tughmas bolidu, Ot para yégenlerning chédirlirini köydüriwétidu.
Thi vanhelliges Samfund er goldt, og Ild fortærer Bestikkelsens Telte;
35 [Biraq] ular [herdaim] yamanliqni oylap, qebihlik tughduridu, Könglide haman hiyle-mikir teyyarlaydu.
svangre med Kvide, føder de Uret, og deres Moderskød fostrer Svig!
