Ayup 11

1 Andin Naamatliq Zofar jawaben mundaq dédi: —

Da svarede Zofar, Naamathiten, og sagde:

2 «Gep mundaq köp tursa, uni jawabsiz qaldurghili bolmas? Sözmen kishi özini aqlisa bolamdu?

Skal der ikke svares til de mange Ord? og mon en mundkaad Mand skal beholde Ret?

3 Séning sepseteliring köpchilikning aghzini tuwaqlisa bolamdu? Sen mazaq qilip sözligendin kéyin, héchkim bu ishni yüzüngge salmisunmu?

Skal din Skvalder bringe Folk til at tie? og skal du bespotte, og ingen beskæmme dig?

4 Chünki sen: «Méning eqidilirim saptur, Men sen [Xudaning] aldida pakmen» — déding.

Thi du sagde: Min Lærdom er klar, og jeg er ren for dine Øjne.

5 Ah, Tengri gep qilsidi! Aghzini échip séni eyiblisidi!

Men gid dog Gud vilde tale og oplade sine Læber imod dig!

6 Shundaq qilip U danaliqning sirlirini sanga échip bersidi! Chünki danaliq ikki terepliktur! Tengrining gunahingning xéli bir qismini kötüriwétip, ulardin ötidighanliqini obdan bilip qoy!

og at han vilde kundgøre dig Visdoms skjulte Ting! thi i den er dobbelt Kraft; da skulde du vide, at Gud endog eftergiver dig noget af din Misgerning.

7 Sen Tengrini izdigen teqdirdimu Uni tüptin tonuyalamsen?! Hemmige Qadirning cheksizlikini chüshinip yételemsen?

Mon du kan naa til Guds Dybheder? mon du kan naa til den Almægtiges Begrænsning?

8 [Bundaq danaliq] asmandin égizdur, [uninggha érishishke] néme amaling bar? U tehtisaradin chongqurdur, sen némini bileleysen? (Sheol h7585)

Den er saa høj som Himmelen, hvad vil du gøre? den er dybere end Helvede, hvad kan du vide? (Sheol h7585)

9 Uning uzunluqi yer-zémindin uzundur, Kengliki déngiz-okyanlardin kengdur.

Dens Maal er længere end Jorden, den er bredere end Havet.

10 U ötüp kétiwétip, ademni qamisa, uni soraqqa chaqirsa, kimmu Uni tosalisun?

Naar han farer frem og lukker til eller forsamler, hvo vil da holde ham tilbage?

11 Chünki U saxta ademlerni obdan bilidu, U tekshürmey turupla aldamchiliqni alliqachan körüp bolghan.

Thi han kender forfængelige Folk og ser Uretfærdighed; skulde han da ikke agte derpaa?

12 «Insan tughulup bir yawa éshekning texiyige aylan’ghuche, Nadan adem dana bolur!».

Men en uforstandig vil faa Forstand, naar et Vildæsels Føl fødes til Menneske.

13 Biraq sen bolsang, eger qelbingni toghrilatsang, Qolungni Xudagha qarap sozsang,

Dersom du bereder dit Hjerte og udstrækker dine Hænder til ham,

14 Qolungdiki qebihlikni özüngdin néri qilsang, Chédirliringda héch yamanliqni turghuzmisangla,

dersom du kaster Uretfærdigheden, som er i din Haand, langt bort og ikke lader Uret bo i dine Telte,

15 Sen u chaghda yüzüngni qusursiz kötürüp yürisen, Tewrenmes, qorqunchsiz bolisen;

da skal du, fri for Lyde, kunne opløfte dit Ansigt og blive fast og ikke frygte.

16 Japayingni untuysen, Hetta éqip ötüp ketken suni oylighandek ularni esleysen;

Thi du skal glemme din Møje, du skal komme den i Hu som det Vand, der er løbet forbi.

17 Künliring chüshtiki nurdin yoruq bolidu, Séni hazir qarangghuluq basqini bilen, tangdek parlaq bolisen.

Og din Levetid skal gaa frem klarere end Middagen, Mørket skal vorde som Morgenen.

18 Ümiding bar bolghachqa, sen himayige ige bolisen, Sen etrapinggha xatirjem qarap aram élip olturisen.

Og du skal være tryg, thi der er Haab, og du skal spejde omkring dig og sove tryggelig.

19 Rast, sen yatqiningda, héchkimning weswesisi bolmaydu, Eksiche nurghunlighan kishiler séning himmitingni izdep kélidu.

Og du skal lægge dig, og ingen skal forfærde dig; og mange skulle bønfalde for dit Ansigt.

20 Biraq rezillerning közliri nuridin kétidu, Ulargha qéchishqa héch yol qalmaydu, Ularning ümidi nepisi toxtashtin ibaret bolidu, xalas».

Men de ugudeliges Øjne skulle hentæres, og deres Tilflugt skal gaa tabt for dem, og deres Haab aandes ud med Livet.