< Yeshaya 58 >
1 — Nida qilip jakarlighin, Awazingni qoyup bérip bolushiche towla, Awazingni kanaydek kötür, Méning xelqimge ularning asiyliqini, Yaqupning jemetige gunahlirini bayan qilghin.
Råb højt spar ikke din Strube, løft din Røst som Basunen, forkynd mit Folk dets Brøde og Jakobs Hus deres Synder!
2 Biraq ular Méni her küni izdeydighan, Heqqaniyliqni yürgüzidighan, Méning yollirimni bilishni xushalliq dep bilidighan, Xudasining höküm-permanlirini tashliwetmeydighan bir elge oxshaydu; Ular Mendin heqqaniyliqni békitidighan höküm-permanlarni soraydu; Ular Xudagha yéqinlishishni xursenlik dep bilidu.
Mig søger de Dag efter bag og ønsker at kende mine Veje, som var de et Folk, der øver Retfærd, ej svigter, hvad dets Gud fandt ret. De spørger mig om Lov og Ret, de ønsker, at Gud er dem nær:
3 [Andin ular]: — «Biz roza tuttuq, Emdi némishqa sen közüngge ilmiding? Biz jénimizni qiyniduq, Emdi némishqa buningdin xewiring yoq?» — [dep soraydu]. — Qaranglar, roza küni öz könglünglardikini qiliwérisiler, Xizmetchiliringlarni qattiq ishlitisiler;
"Hvi faster vi, uden du ser os, spæger os, uden du ænser det?" Se, I driver Handel, når I faster, og pisker på Arbejdsflokken.
4 Silerning roza tutushliringlar jenggi-jédel chiqirish üchünmu? Qebih qolliringlar musht bilen adem urushni meqset qilghan oxshimamdu? Hazirqi roza tutushliringlarning meqsiti awazinglarni ershlerde anglitish emestur!
Se, I faster til Strid og Kiv, til Hug med gudløse Næver; som I faster i Dag, er det ikke, for at eders Røst skal høres i det høje.
5 Men tallighan shu roza tutush küni — Ademlerning jénini qiynaydighan künmu? Béshini qomushtek égip, Astigha böz we küllerni yéyish kérek bolghan künmu? Siler mushundaq ishlarni «roza», «Perwerdigar qobul qilghudek bir kün» dewatamsiler?
Er det Faste efter mit Sind, en Dag, da et Menneske spæger sig? At hænge med sit Hoved som Siv, at ligge i Sæk og Aske, kalder du det for Faste, en Dag, der behager HERREN?
6 Mana, Men tallighan roza mushuki: — Rezillik-zulumning asaretlirini boshitish, Boyunturuqning tasmilirini yéshish, Ézilgenlerni boshitip hör qilish, Herqandaq boyunturuqni chéqip tashlash emesmidi?
Nej, Faste efter mit Sind er at løse Gudløsheds Lænker. at løsne Ågets Bånd, at slippe de kuede fri og sønderbryde hvert Åg,
7 Ash-néningni achlargha üleshtürüshüng, Hajetmen musapirlarni himaye qilip öyüngge apirishing, Yalingachlarni körginingde, uni kiydürüshüng, Özüngni özüng bilen bir jan bir ten bolghanlardin qachurmasliqingdin ibaret emesmu?
at bryde dit Brød til de sultne, bringe hjemløse Stakler i Hus, at du klæder den nøgne, du ser, ej nægter at hjælpe dine Landsmænd.
8 Shundaq qilghanda nurung tang seherdek wallide échilidu, Salametliking tézdin eslige kélip yashnaysen; Heqqaniyliqing aldingda mangidu, Arqangdiki muhapizetching bolsa Perwerdigarning shan-sheripi bolidu.
Som Morgenrøden bryder dit Lys da frem, da læges hastigt dit Sår, foran dig vandrer din Retfærd, HERRENs Herlighed slutter Toget.
9 Sen chaqirsang, Perwerdigar jawab béridu; Nida qilisen, U: «Mana Men!» deydu. Eger aranglardin boyunturuqni, Tengleydighan barmaqni, Hem töhmet geplirini yoq qilsang,
Da svarer HERREN, når du kalder; på dit Råb er hans Svar: "Her er jeg!" Fjerner du Åget fra din Midte, holder op at tale ondt og pege Fingre,
10 Jéningni achlar üchün pida qilsang, Ézilgenlerning hajetliridin chiqsang, Shu chaghda nurung qarangghuluqta kötürülidu; Zulmiting chüshtek bolidu;
rækker du den sultne dit Brød og mætter en vansmægtende Sjæl, skal dit Lys stråle frem i Mørke, dit Mulm skal blive som Middag;
11 Hem Perwerdigar séning daimliq yétekligüching bolidu, Jéningni qurghaqchiliq bolghan waqtidimu qamdaydu, Ustixanliringni kücheytidu; Sen sughirilidighan bir bagh, Suliri urghup tügimeydighan, ademni aldimaydighan bir bulaq bolisen;
HERREN skal altid lede dig, mætte din Sjæl, hvor der er goldt, og give dig nye Kræfter; du bliver som en vandrig Have, som rindende Væld, hvor Vandet aldrig svigter.
12 Sendin törelgenler kona xarabilerni qaytidin qurup chiqidu; Nurghun dewrler qaldurghan ullarni qaytidin kötürisen, Shuning bilen «Bösülgen tamlarni qaytidin yasighuchi, Kocha-yol we turalghularni eslige keltürgüchi» dep atilisen.
Da bygges på ældgamle Tomter, du rejser længst faldne Mure; da kaldes du "Murbrudsbøder", "Genskaber af farbare Veje".
13 Eger sen shabat künide qedemliringni sanap mangsang, Yeni Méning muqeddes künümde özüngningki könglüngdikilerni qilmay, Shabatni «xushalliq», Perwerdigarning muqeddes künini «hörmetlik kün» dep bilseng, Hem Uni hörmetlep, Öz yolliringda mangmay, Öz bilginingni izdimey, Quruq parang salmisang,
Varer du din Fod på Sabbatten, så du ej driver Handel på min Helligdag, kalder du Sabbatten en Fryd, HERRENs Helligdag ærværdig, ærer den ved ikke at arbejde, holder dig fra Handel og unyttig Snak,
14 Undaqta Perwerdigarni könglüngning xushalliqi dep bilisen, Hem Men séni yer yüzidiki yuqiri jaylargha min’güzüp mangdurimen; Atang Yaqupning mirasi bilen séni ozuqlandurimen — Chünki Perwerdigar Öz aghzi bilen shundaq söz qildi.
da skal du frydes over HERREN; jeg lader dig færdes over Landets Høje og nyde din Fader Jakobs Eje. Thi HERRENs Mund har talet.