< Yeshaya 35 >
1 — Dala hem qaghjirap ketken jaylar ular üchün xushal bolidu; Chöl-bayawan shadlinip zepirandek chéchekleydu;
Ørken og de tørre Steder skulle glæde sig, og den øde Mark skal fryde sig og blomstre som en Rose.
2 U berq urup chéchekleydu, Shadliqqa shadliq qoshulup tentene qilidu; Liwanning shan-sheripi, Karmel we Sharondiki güzellik we sür uninggha bérilidu; Ular Perwerdigarning shan-sheripini, Xudayimizning güzelliki we heywitini köridu.
Den skal blomstre frodigt, den skal juble og synge med Fryd, Libanons Herlighed er given den, Karmels og Sarons Pragt; de skulle se Herrens Herlighed, vor Guds Pragt.
3 Ajiz qollarni küchlendürünglar, Égilip mangidighan tizlarni chingitinglar,
Styrker de afmægtige Hænder, og giver de snublende Knæ Kraft!
4 Yüriki aghqanlargha: — «Ching turunglar! Qorqmanglar! Mana, Xudayinglargha qarap béqinglar; Qisas kélidu — Xudaning hésab élish küni kélidu! U Özi kélidu, silerni qutquzidu!» — deng!
Siger til de mistrøstige af Hjerte: Værer frimodige, frygter ikke! se, eders Gud! Hævn kommer, Gengældelse fra Gud, han skal komme og frelse eder.
5 Andin qarighuning közi échilidu, Gasning qulaqliri ochuq qilinidu,
Da skulle de blindes Øjne aabnes og de døves Øren oplades.
6 Andin aqsaq-tokurlar kéyiktek oynaqlap sekreydu; Gachining tili naxsha éytidu; Chünki dalada sular, Chöl-bayawanlarda derya-éqinlar urghup tashidu;
Da skal den halte springe som en Hjort og den stummes Tunge synge med Fryd; thi Vande bryde frem i Ørken og Bække paa den øde Mark.
7 Pizhghirin chöl-jezire kölchekke, Changqighan yerler bulaqlargha aylinidu; Chilbörilerning makani — ular yatqan jay, Qomush we yékenler ösüp, chimenlikke aylinidu.
Og den glødende Sandørk skal blive til Sø og det tørstige Sted til Vandkilder; i den Bolig, hvor Drager laa, skal være Sted for Rør og Siv.
8 Shu yerde égiz kötürülgen bir yol, Tüptüz bir yol bolidu; U «pak-muqeddeslikning yoli» dep atilidu; Napaklar uningdin ötüshke bolmaydu, Shu yol mexsus shular üchün békitilip yasalghanki, — Hetta nadanlarmu uningda ézip ketmeydu;
Og en banet Sti og Vej skal være der, en Vej, som kaldes Helligdommens; ingen uren skal gaa ad den, men den skal være for dem selv; de, som vandre paa denne Vej, endog enfoldige, skulle ikke fare vild.
9 Shu yerde shir bolmaydu, Uning üstige héch yirtquch haywan chiqmaydu; (Ular shu yerde héch tépilmaydu) — Nijat arqiliq hörlükke chiqqanlar shu yerde mangidu!
Ingen Løve skal være der, og intet Rovdyr kommer derop eller findes der; men de igenløste skulle vandre der.
10 Perwerdigarning bedel tölep qutquzghanliri qaytip kélidu, Küylerni éytip Zion’gha yétip kélidu; Ularning bashlirigha menggülük shad-xuramliq qonidu; Ular xushalliq we shadliqqa chömgen bolidu; Qayghu-hesret hem uh-nadametler beder qachidu.
Og Herrens forløste skulle komme tilbage og komme til Zion med Frydesang, og evig Glæde skal være over deres Hoved; Fryd og Glæde skulle de naa, og Sorrig og Suk skal fly.