Yeshaya 32
1 Mana, heqqaniyliq bilen hökümranliq qilghuchi bir padishah chiqidu; Emirler bolsa toghra höküm chiqirip idare qilidu.
Se, med Retfærdighed skal en Konge regere, og efter Ret skulle Fyrsterne styre.
2 Hem shamalgha dalda bolghudek, Boran’gha panah bolghudek, Qaghjiraq jaygha ériq-sulardek, Changqap ketken zémin’gha qoram tashning sayisidek bolghan bir adem chiqidu.
Og enhver af dem skal være som Skjul imod Vejr og Ly imod Vandskyl, som Vandbække paa et tørt Sted og som en svar Klippes Skygge i et vansmægtende Land.
3 Shuning bilen körgüchilerning közliri héch torlashmaydu, Anglaydighanlarning quliqi éniq tingshaydu;
Og de seendes Øjne skulle ikke være blændede, og de hørendes Øren skulle give Agt.
4 Bengbashning köngli bilimni tonup yétidu, Kékechning tili téz hem éniq sözleydu.
Og de ubesindiges Hjerte skal forstaa Kundskab; og de stammendes Tunge skal haste til at tale forstaaelige Ord.
5 Pesendiler emdi peziletlik dep atalmaydu, Piqsiq iplaslar emdi merd dep atalmaydu,
En Daare skal ikke ydermere kaldes ædel og en karrig ej kaldes rig.
6 Chünki pesende adem peslikni sözleydu, Uning köngli buzuqchiliq teyyarlaydu, Iplasliq qilishqa, Perwerdigargha dagh keltürüshke, Achlarning qorsiqini ach qaldurushqa, Changqighanlarning ichimlikini yoqitiwétishke niyetlinidu.
Thi en Daare taler Daarlighed, og hans Hjerte gør Uret for at øve Ugudelighed og for at tale Usandhed imod Herren, for at lade en hungrig Sjæl forblive tom og lade en tørstig fattes Drik.
7 Berheq, iplas ademning tedbirliri qebihtur; U qestlerni pemlep olturidu, Möminlerni yalghan gep bilen, Yoqsulning dewasida gep qilip uni weyran qilishni pemlep olturidu.
Og den karrige bruger slette Midler; han optænker List for at berede de elendige Fordærvelse med falske Ord, og det, naar den fattige taler sin Sag.
8 Peziletlik ademning qilghan niyetliri berheq peziletliktur; U pezilette muqim turidu.
Men den ædle tænker paa ædle Ting, han skal bestaa ved sin ædle Daad.
9 Ornunglardin turup, i xatirjem ayallar, awazimni anglanglar! I endishisiz qizlar, sözlirimge qulaq sélinglar!
I Kvinder, som ere saa sorgløse, staar op og hører min Røst! I Døtre, som ere saa trygge, vender Øren til min Tale!
10 Bir yil öte-ötmeyla, i bighem ayallar, Parakende qilinisiler! Chünki üzüm hosuli bikargha kétidu, Méwe yighish yoq bolidu.
Om Aar og Dag skulle I, som ere trygge, blive urolige; thi det er forbi med Vinhøsten, der kommer ingen Frugtsamling.
11 I xatirjem ayallar, titrenglar! I endishisiz qizlar, patiparaq bolunglar! Kiyiminglarni séliwétinglar, özünglarni yalang qilinglar, chatriqinglargha böz baghlanglar!
Vorder forfærdede, I sorgløse! vorder urolige, I trygge! klæd dig af, og blot dig, og bind om Lænderne!
12 Güzel étiz-baghlar üchün, Méwilik üzüm talliri üchün meydenglargha urup hesret chékinglar!
De skulle slaa sig for Brystet for de yndige Agres, for de frugtbare Vintræers Skyld;
13 Üstide tiken-yantaqlar ösidighan öz xelqimning zémini üchün, Shad-xuram öyler, warang-churung qilip oynaydighan bu sheher üchün qayghurunglar!
der skal opvokse Torne og Tidsler paa mit Folks Mark, ja, over alle Glædens Boliger i den lystige Stad.
14 Chünki orda tashlinidu, Ademler bilen liq tolghan sheher ademzatsiz bolidu, Istihkam we közet munarliri uzun zaman’ghiche peqetla yawayi éshekler zoq alidighan, Qoy padiliri ozuqlinidighan boz yerler bolidu.
Thi Paladserne ere forladte, Stadens Tummel er ophørt; Ofel og Vagttaarnet er blevet til Huler evindelig, Vildæsler til Glæde, Hjorde til Føde,
15 Taki Roh bizge yuqiridin tökülgüche, Dalalar méwilik bagh-étizlar bolghuche, Méwilik bagh-étizlar ormanzar dep hésablan’ghuche shu péti bolidu.
indtil Aanden fra det høje udgydes over os, og Ørken bliver til en frugtbar Mark, og den frugtbare Mark agtes som en Skov;
16 Shu chaghda adalet dalani, Heqqaniyliq méwilik bagh-étizlarni makan qilidu.
og Ret bor i Ørken, og Retfærdighed bliver paa den frugtbare Mark;
17 Heqqaniyliqtin chiqidighini xatirjemlik bolidu, Xatirjemlikning netijisi bolsa menggüge bolidighan aram-tinchliq we aman-ésenlik bolidu.
og Retfærdigheds Gerning bliver Fred, og Retfærdighedens Løn bliver Hvile og Tryghed indtil evig Tid;
18 Shuning bilen méning xelqim xatirjem makanlarda, Ishenchlik turalghularda we tinch aramgahlarda turidu.
og mit Folk bor i Fredens Hytter og i Trygheds Boliger og i stille rolige Steder.
19 Orman késilip yiqitilghanda möldür yaghsimu, Sheher pütünley yer bilen yeksan qiliwétilsimu,
Men det skal hagle, naar Skoven fældes, og Staden skal nedtrykkes i det lave.
20 Su boyida uruq térighuchilar, Kala we ésheklerni keng dalagha qoyuwétidighanlar bextliktur!
Lyksalige ere I, som saa ved alle Vande, I, som lade Oksen og Æselet frit løbe om!
