Yeshaya 1

1 Uzziya, Yotam, Ahaz we Hezekiyalar Yehudagha padishah bolghan waqitlarda, Yérusalém we Yehuda toghrisida, Amozning oghli Yeshaya körgen ghayibane wehiy-alametler: —

Det Syn, Esajas, Amoz's Søn, skuede om Juda og Jerusalem, i de Dage da Uzzija, Jotam, Akaz og Ezekias var Konger i Juda.

2 «I asmanlar, anglanglar! I yer-zémin, qulaq sal! Chünki Perwerdigar söz éytti: — «Men balilarni béqip chong qildim, Biraq ular Manga asiyliq qildi.

Hør, I Himle, lyt, du Jord, thi HERREN taler: Børn har jeg opfødt og fostret, men de forbrød sig imod mig.

3 Kala bolsa igisini tonuydu, Éshekmu xojayinining oqurigha [mangidighan yolni] bilidu, Biraq Israil bilmeydu, Öz xelqim héch yorutulghan emes.

En Okse kender sin Ejer, et Æsel sin Herres Krybbe; men Israel kender intet, mit Folk kan intet fatte.

4 Ah, gunahkar «yat el», Qebihlikni toplap özige yükligen xelq, Rezillerning bir nesli, Nijis bolup ketken balilar! Ular Perwerdigardin yiraqliship, «Israildiki Muqeddes Bolghuchi»ni közige ilmidi, Ular keynige yandi.

Ve det syndefulde Folk, en brødetynget Slægt, Ugerningsmænds Æt, vanartede Børn! De svigtede HERREN, lod haant om Israels Hellige, vendte ham Ryg.

5 Némishqa yene dumbalan’ghunglar kélidu? Némishqa asiyliq qiliwérisiler? Pütün bashliringlar aghrip, Yürikinglar pütünley zeipliship ketti,

Kan I taale flere Hug, siden I stadig falder fra? Kun Saar er Hovedet, sygt hele Hjertet;

6 Béshinglardin ayighinglarghiche saq yéringlar qalmidi, Peqet yara-jarahet, ishshiq we yiring bilen toldi, Ular tazilanmighan, téngilmighan yaki ulargha héch melhem sürülmigen.

fra Fodsaal til Isse er intet helt, kun Flænger, Strimer og friske Saar; de er ej trykket ud, ej heller forbundet og ikke lindret med Olie.

7 Wetininglar chölleshti; Sheherliringlar köyüp weyrane boldi; Yer-zémininglarni bolsa, yatlar köz aldinglardila yutuwéliwatidu; U yatlar teripidin depsende qilinip chölliship ketti.

Eders Land er øde, eders Byer brændt, fremmede æder eders Jord for eders Øjne — saa øde som ved Sodomas Undergang.

8 Emdi üzümzargha sélin’ghan chellidek, Terxemeklikke sélin’ghan kepidek, Muhasirige chüshken sheherdek, Zionning qizi zeip qalduruldi.

Zions Datter er levnet som en Hytte i en Vingaard, et Vagtskur i en Græskarmark, en omringet By.

9 Samawi qoshunlarning Serdari bolghan Perwerdigar bizge azghine «qaldisi»ni qaldurmighan bolsa, Biz Sodom shehirige oxshap qalattuq, Gomorra shehirining haligha chüshüp qalattuq.

Havde ikke Hærskarers HERRE levnet os en Rest, da var vi som Sodoma, ligned Gomorra.

10 I Sodomning hökümranliri, Perwerdigarning sözini anglap qoyunglar, «I Gomorraning xelqi, Xudayimizning qanun-nesihitige qulaq sélinglar!

Laan Øre til HERRENS Ord, I Sodomadommere, lyt til vor Guds Aabenbaring, du Gomorrafolk!

11 Siler zadi néme dep Manga atap nurghunlighan qurbanliqlarni sunisiler?» — deydu Perwerdigar. — «Men köydürme qochqar qurbanliqinglardin, Bordaq malning yaghliridin toyup kettim, Buqilar, paqlanlar, tékilerning qanliridin héch xursen emesmen.

Hvad skal jeg med alle eders Slagtofre? siger HERREN; jeg er mæt af Væderbrændofre, af Fedekalves Fedt, har ej Lyst til Blod af Okser og Lam og Bukke.

12 Siler Méning aldimgha kirip kelgininglarda, Silerdin hoyla-aywanlirimni shundaq dessep-cheyleshni kim telep qilghan?

Naar I kommer at stedes for mit Aasyn, hvo kræver da af jer, at min Forgaard trampes ned?

13 Bihude «ashliq hediye»lerni élip kélishni boldi qilinglar, Xushbuy bolsa Manga yirginchlik bolup qaldi. «Yéngi ay» héytliri we «shabat kün»lirige, Jamaet ibadet sorunlirigha chaqirilishlargha — Qisqisi, qebihlikte ötküzülgen daghdughiliq yighilishlargha chidighuchilikim qalmidi.

Bring ej flere tomme Afgrødeofre, vederstyggelig Offerrøg er de mig! Nymaanefest, Sabbat og festligt Stævne — jeg afskyr Uret og festlig Samling.

14 «Yéngi ay» héytinglardin, békitilgen héyt-bayriminglardin qelbim nepretlinidu; Ular manga yük bolup qaldi; Ularni kötürüp yürüshtin charchap kettim.

Eders Nymaanefester og Højtider hader min Sjæl, de er mig en Byrde, jeg er træt af at bære.

15 Qolunglarni kötürüp duagha yayghininglarda, Közümni silerdin élip qachimen; Berheq, köplep dualarni qilghininglarda, anglimaymen; Chünki qolliringlar qan’gha boyaldi.

Breder I Hænderne ud, skjuler jeg Øjnene for jer. Hvor meget I saa end beder, jeg hører det ikke. Eders Hænder er fulde af Blod;

16 Özünglarni yuyup, paklininglar; Qilmishliringlarning rezillikini köz aldimdin néri qilinglar, Rezillikni qilishtin qolunglarni üzünglar;

tvæt jer, rens jer, bort med de onde Gerninger fra mine Øjne! Hør op med det onde,

17 Yaxshiliq qilishni ögininglar; Adilliqni izdenglar, Zomigerlerge tenbih béringlar, Yétim-yésirlerni naheqliqtin xalas qilinglar, Tul xotunlarning dewasini soranglar.

lær det gode, læg Vind paa, hvad Ret er; hjælp fortrykte, skaf faderløse Ret, før Enkens Sag!

18 Emdi kélinglar, biz munazire qilishayli, deydu Perwerdigar, Silerning gunahinglar qip-qizil bolsimu, Yenila qardek aqiridu; Ular qizil quruttek toq qizil bolsimu, Yungdek ap’aq bolidu.

Kom, lad os gaa i Rette med hinanden, siger HERREN. Er eders Synder som Skarlagen, de skal blive hvide som Sne; er de end røde som Purpur, de skal dog blive som Uld.

19 Eger itaetmen bolup, anglisanglar, Zémindiki ésil mehsulattin behrimen bolisiler;

Lyder I villigt, skal I æde Landets Goder;

20 Biraq ret qilip yüz örisenglar, Qilich bilen ujuqturulisiler» — Chünki Perwerdigar Öz aghzi bilen shundaq dégen.

staar I genstridigt imod, skal I ædes af Sværd. Thi HERRENS Mund har talet.

21 Sadiq sheher qandaqmu pahishe bolup qaldi!? Eslide u adalet bilen tolghanidi, Heqqaniyliq uni makan qilghanidi, Biraq hazir qatillar uningda turuwatidu.

At den skulde ende som Skøge, den trofaste By, Zion, saa fuld af Ret, Retfærdigheds Hjem — men nu er der Mordere.

22 Kümüshüng bolsa dashqalgha aylinip qaldi, Sharabinggha su ariliship qaldi;

Dit Sølv er blevet til Slagger, din Vin er spædet med Vand.

23 Emirliring asiyliq qilghuchilar, Oghrilargha ülpet boldi; Ularning herbiri parigha amraq bolup, Sogha-salamlarni közlep yürmekte; Ular yétim-yésirler üchün adalet izdimeydu; Tul xotunlarning dewasi ularning aldigha yetmeydu.

Tøjlesløse er dine Førere, Venner med Tyve; Gaver elsker de alle, jager efter Stikpenge, skaffer ej faderløse Ret og tager sig ikke af Enkens Sag.

24 Shunga — deydu samawi qoshunlarning Serdari bolghan Reb Perwerdigar — Yeni Israildiki qudret Igisi éytidu: — Men küshendilirimni [jazalap] puxadin chiqimen, Düshmenlirimdin qisas alimen;

Derfor lyder det fra Herren, Hærskarers HERRE, Israels Vældige: »Min Gengælds Ve over Avindsmænd, min Hævn over Fjender!

25 Qolumni üstüngge tegküzüp, Séni tawlap, sendiki dashqalni teltöküs tazilaymen, Sendiki barliq arilashmilarni élip tashlaymen.

Jeg vender min Haand imod dig, renser ud dine Slagger i Ovnen og udskiller alt dit Bly.

26 Hökümran-soraqchiliringlarni awwalqidek, Meslihetchiliringlarni desleptikidek halgha keltürimen. Kéyin sen «Heqqaniyliqning Makani», «Sadiq Sheher» — dep atilisen.

Jeg giver dig Dommere som fordum, Raadsherrer som før; saa kaldes du Retfærdigheds By, den trofaste Stad.«

27 Emdi Zion adilliq bilen, We uninggha qaytip kelgenler heqqaniyliq bilen qutquzulup hör qilinidu.

Zion genløses ved Ret, de omvendte der ved Retfærd.

28 Biraq asiylar we gunahkarlar birdek ujuqturulidu, Perwerdigardin yüz örigüchiler bolsa halak bolidu.

Men Overtrædere og Syndere knuses til Hobe; hvo HERREN svigter, forgaar.

29 Shu chaghda siler teshna bolghan dub derexliridin nomus qilisiler, Tallighan baghlardin xijil bolisiler.

Thi Skam vil I faa af de Ege, I elsker, Skuffelse af Lundene, I sætter saa højt;

30 Chünki özünglar xuddi yopurmaqliri qurup ketken dub derixidek, Susiz quruq bir baghdek bolisiler.

thi I bliver som en Eg med visnende Løv, som en Lund, hvor der ikke er Vand.

31 Shu küni küchi barlar otqa sham piliki, Ularning ejri bolsa, uchqun bolidu; Bular her ikkisi tengla köyüp kétidu, Ularni öchürüshke héchkim chiqmaydu.

Den stærke bliver til Blaar, hans Værk til en Gnist; begge brænder med hinanden, og ingen slukker.