< Qanun sherhi 33 >
1 Xudaning adimi bolghan Musaning ölümidin ilgiri Israillarni beriketleshke tiligen bext-tilekliri munular: —
Dette er den Velsignelse, hvormed den Guds Mand Moses velsignede Israel før sin Død.
2 U mundaq dédi: — «Perwerdigar Özi Sinay téghidin kélip, Séirdin chiqip [Israil] üstige parlidi; Paran téghidin peyda bolup chaqnidi, U tümenligen muqeddeslerning otturisidin chiqip keldi; Ong qolidin Israilgha atalghan otluq bir qanun chiqti.
Han sagde: HERREN kom fra Sinaj, fra Se'ir fremstraaled han for dem, brød frem i Lysglans fra Parans Bjerge og kom fra Meribat-Kadesj. Ved hans højre lued Ild dem i Møde.
3 Derheqiqet, U xelqni söyidu; Séning barliq muqeddes bendiliring qolungdidur; Ularning herbiri ayighing aldida olturup, Sözliringge muyesser bolidu.
Visselig, han elsker sit Folk, alle hans hellige er i hans Hænder; og de sætter sig ved din Fod og tager mod Ord fra dig.
4 Musa bizge bir qanun buyrup, Buni Yaqupning jamaitige miras qilip berdi;
En Lov har Moses paalagt os. Hans Eje er Jakobs Forsamling,
5 Xelqning serdarliri jem bolup, Israilning qebililiri bir yerge yighilghanda, U Yeshurunning otturisida padishahdek boldi.
og han blev Konge i Jesjurun, da Folkets Høvdinger kom sammen, og Israels Stammer forsamled sig.
6 «Ruben bolsa, ademliri ölüp ketmey, hayat tursun; Uning ademliri az bolmisun».
Maatte Ruben leve og ikke dø, hans Mænd blive dog et Tal!
7 [Musa]ning Yehuda toghrisida tiligen bexti mundaq: — «Yehudaning awazini anglighaysen, i Perwerdigar; Uni öz xelqige qobul qildurghaysen; Uning qolliri ular üchün küresh qilsun; Emdi özini ezgüchilerge qarshi turushqa uninggha medet bolghaysen».
Og disse Ord sagde han om Juda: Hør, HERRE, Judas Raab og lad ham komme til sit Folk! Strid for ham med dine Hænder, vær ham en Hjælp mod hans Fjender!
8 U Lawiy toghrisida mundaq dédi: — «Séning urim we tummim tashliring Séning bu muqeddes bendengge tapshurulghan; Sen uni Massahda siniding, Meribahning sulirining yénida uning bilen talashting.
Om Levi sagde han: Giv Levi dine Tummim, din Yndling dine Urim, ham, som du prøved ved Massa og bekæmped ved Meribas Vand,
9 U öz ata-anisi toghrisida: «Ulargha yüz-xatire qilmaymen», dep éytti, Öz qérindashlirining héch yüzini qilmay, Öz balilirinimu tonushni xalimay, Belki Séning sözüngge emel qilip, ehdengni ching tutti.
som sagde om sin Fader: »Jeg saa ham aldrig!« som ikke brød sig om sine Brødre og ikke kendtes ved sine Sønner, thi de holdt dit Ord og holdt fast ved din Pagt.
10 Mana, [Lawiylar] Yaqupqa hökümliringni uqturidu, Ular Israilgha qanunungni ögitidu; Ular dimighinggha xushbuyni sunidu, Qurban’gahinggha pütün köydürme qurbanliqlarni keltüridu.
De skal lære Jakob dine Lovbud og Israel din Lov, bringe Offerduft op i din Næse og Helofre paa dine Altre.
11 I Perwerdigar, uning teelluqatini beriketligeysen, Uning qollirining ejri Séni xush qilghudek bolghay, Uninggha qarshi chiqqanlar we uningdin nepretlen’genler bolsa, Ularni qopalmighudek halda bellirini sundurghaysen!»
Velsign, o HERRE, hans Kraft, find Behag i hans Hænders Værk. Knus Lænderne paa hans Fjender, paa hans Avindsmænd, saa de ej rejser sig mer!
12 U Binyamin toghrisida mundaq dédi: — «Perwerdigarning söygini bolsa, U Uning yénida bixeter makan qilidu, Perwerdigar saye bolup pütün kün uni saqlaydu, U uni mürisi otturisida makanlashturidu»
Om Benjamin sagde han: Benjamin er HERRENS Yndling, han bor bestandig i Tryghed, den Højeste skærmer ham og bor imellem hans Skrænter.
13 Yüsüp toghrisida u mundaq dédi: — «Uning zémini Perwerdigar teripidin beriketlik bolghay! Asmanlarning ésil németliri bilen, Shebnem bilen, Yer tégidiki németliri bilen,
Om Josef sagde han: Hans Land er velsignet af HERREN med det kosteligste fra Himlen oventil og fra Dybet, som ruger forneden,
14 Kündin hasil bolidighan ésil mehsulatliri bilen, Aydin hasil bolidighan ésil németliri bilen,
med det kosteligste, Solen frembringer, med det kosteligste, Maaneskifterne fremkalder,
15 Qedimki taghlarning aliy németliri bilen, Menggülük dönglerning ésil németliri bilen,
med det bedste fra de ældgamle Bjerge og det kosteligste fra de evige Høje,
16 Yerning ésil németliri we uninggha tolghan hemme mewjudatliri bilen, Azghanliqta turghuchi Zatning shapaiti bilen beriketlensun! Bularning hemmisi Yüsüpning béshigha, Yeni öz qérindashliridin ayrilghanning choqqisigha chüshsun.
med det kosteligste af Jorden og dens Fylde og Naade fra ham, der boede i Tornebusken. Det skal komme over Josefs Hoved, over Issen paa ham, som er Hersker blandt sine Brødre.
17 Uning heywisi öz buqisining tunjisidektur; Uning münggüzliri yawa kalining münggüzliridektur, Ular bilen u el-yurtlarning hemmisini biraqla yer yüzining chetlirigiche üsidu. Mana Efraimning tümenligen ademliri, Manassehning minglighan ademliri shundaq bolidu».
Som den unge Okses er hans Højhed, som Vildoksens er hans Horn; med dem nedstøder han Folkene, saa vidt som Jorden strækker sig. Saadan er Efraims Titusinder, saadan er Manasses Tusinder!
18 Zebulun toghrisida u mundaq dédi: — «Ey Zebulun, sen chiqqiningda shadlan’ghin; Ey sen Issakar, öz chédirliringda xush bolghin!
Om Zebulon sagde han: Glæd dig, Zebulon, over din Udfart, du, Issakar, over dine Telte!
19 Mana ular xelqlerni taghqa chaqiridu, Shu yerde ular heqqaniyliqning qurbanliqlirini sunidu, Chünki ular déngizdiki mol döletlerni, Qumgha kömülgen göherlerni sümürüp ulargha muyesser bolidu».
Til Bjerget stævner de Folkeslag, der ofrer de Retfærds Ofre, thi Havets Overflod dier de og Havsandets skjulteste Skatte!
20 Gad toghrisida u mundaq dédi: — «Gadning zéminini kéngeytküchige bext-beriket bolghay; Gad bolsa chishi shirdek olturaqlashti; U bilek hem bash térisini titma-titma qiliwétidu;
Om Gad sagde han: Priset være han, der skaffer Plads for Gad! Han ligger som en Løve og flænger baade Arme og Hjerneskal;
21 Shu yerde u eng ésil nésiwini talliwaldi; Chünki shu yerdimu u höküm békitküchining ülüshi bolghan jay saqlaqliqtur; U xelqning serdarliri bilen kélip, Israil bilen birge Perwerdigarning adaliti bilen hökümlirini yürgüzdi».
han udsaa sig en Forlodsdel, thi der tilfaldt hans Lod ham. Og Folkets Høvdinger samled sig. Han fuldbyrdede HERRENS Ret og hans Beslutninger sammen med Israel!
22 Dan toghrisida u mundaq dédi: — «Dan bolsa yash bir shirdur; U Bashandin taqlap ötidu».
Om Dan sagde han: Dan er en Løveunge, som springer frem fra Basan.
23 Naftali toghrisida u mundaq dédi: — «Ey Naftali, iltipatqa toyun’ghansen, Perwerdigar teripidin kelgen bext-beriketke tolup, Meghrip bilen jenubni özüngge mülük qilip igileysen».
Om Naftali sagde han: Naftali er mæt af Naade og fuld af HERRENS Velsignelse, Søen og Søvejen har han i Eje.
24 Ashir toghrisida u mundaq dédi: — «Ashir oghullar bilen beriketlinidu; U qérindashliri arisida iltipat körsun; Puti maygha chilansun.
Om Aser sagde han: Aser være den velsignede blandt Sønnerne, han være sine Brødres Yndling og dyppe sin Fod i Olie!
25 Derwaza baldaqliring tömür bilen mistin bolidu; Künliring qandaq bolsa, küchüngmu shuninggha muwapiq teng bolidu».
Dine Portslaaer er Jern og Kobber, som dine Dage skal din Styrke være.
26 «— Ey Yeshurun, Tengringdek bashqa héchkim yoqtur; U sanga yardemge asmanlar üstige, Zor heywisi bilen bulutlarning üstige minip kélidu.
Der er ingen som Jesjuruns Gud, der farer frem over Himmelen for at hjælpe dig, over Skyerne i sin Højhed!
27 Ezeliy Xuda séning bashpanahingdur, Astingda ebediy bilekler turidu. U séning aldingdin düshmenni heydep: — «Ularni halak qilghin!» dep [sanga] buyruydu.
Den evige Gud er en Bolig, og hernede er de evige Arme. Fjenden drev han bort for dit Aasyn og sagde: »Tilintetgør dem!«
28 Shuning bilen Israil ashliq bilen yéngi sharab mol bolghan bir zéminda turup, Yalghuz aman-ésen makan tutidu, Yaqupning buliqi oxshashla aman-ésen bolidu; Uning asmanlirimu shebnem témitip turidu.
Saa kom Israel til at bo i Tryghed, Jakobkilden for sig selv, i et Land med Korn og Most, ja, hvis Himmel drypper med Dug.
29 Bextliksen, i Israil! Sendek Perwerdigarning Özi qutquzghan xelqtin yene kim bar? U bolsa séning medetkar qalqining, Heywetlik qilichingdur! Séning düshmenliring sanga zeipliship boysunidu; Sen ularning égiz jaylirida dessep mangisen».
Held dig, Israel, hvo er som du, et Folk, der faar Sejr ved HERREN! Han er din Frelses Skjold, haner din Højheds Sværd. Dine Fjender slesker for dig, over deres Høje skrider du frem.