Amos 6
1 I Zionda xatirjem olturghanlar hem Samariye téghigha tayinip aman-ésen yashighanlar! I ellerning kattisining erbabliri! Israil jemeti silerni izdep kélidu — — Silerning halinglargha way!
Ve Zions sorgløse Mænd og de trygge paa Samarias Bjerg, I ædle blandt Førstegrødefolket, hvem Israels Hus søger til;
2 [Siler xelqqe]: — «Kalneh shehirige bérip körünglar; Shu yerdin «büyük Xamat» shehirige béringlar, Andin Filistiylerning shehiri Gatqa chüshüp béqinglar; Bular silerning ikki padishahliqinglardin ewzelmu? Ularning chégrisi silerningkidin kengmu?» — [dep maxtinip sözleysiler].
(drag over til Kalne og se, derfra over til det store Hamat og ned til Filisternes Gat: Er de bedre end disse Riger, deres Omraade større end eders?)
3 I yaman künni kéchiktürmekchi bolghanlar! Siler jebir-zulumning hökümranliqini ornitip, uni özünglargha yéqin qilmaqchi bolisiler,
I, som afviser Ulykkesdagen og bringer Urettens Sæde nær.
4 Pil chishida neqishlen’gen kariwatlar üstide yatisiler, Diwanliringlar üstide kérilip yatisiler, Pada topidin paxlanlarni, Kala qotanliridin mozayni tallap yeysiler,
De ligger paa Elfenbenslejer, henslængt paa deres Bænke; af Hjorden æder de Lam og Kalve fra Fedesti;
5 Chiltar ahangigha tengkesh qilip éytisiler, Dawuttek özünglargha sazlarni ijad qilisiler,
de kvidrer til Harpeklang og opfinder Strengeleg som David;
6 Sharabni chinilep-chinilep ichisiler, Özünglargha serxil mayliq etirlerni sürisiler, — Biraq könglünglar Yüsüp jemetining ziyan-zexmiti üchün héch azablanmaydu!
de drikker Vinen af Kander og salver sig med ypperste Olie, men sørger ej over Josefs Skade.
7 Shunga ular tunji esirge chüshkenler arisida esirge élinidu; Kérilip yatqanlarning eysh-ishriti axirlishidu.
Derfor skal de nu føres bort forrest i landflygtiges Flok. Dagdrivernes Skraal faar Ende, lyder det fra HERREN, Hærskarers Gud.
8 Reb Perwerdigar Öz hayati bilen qesem qilghanki, — deydu Perwerdigar, samawi qoshunlarning Serdari bolghan Xuda, — Men Yaqupning ghururidin bizar boldum, Uning orda-istihkamliridin nepretlinimen; Men bu sheherni, shundaqla uningdiki hemmini düshmen’ge tengla ötküzüp bérimen;
Den Herre HERREN svor ved sig selv: Afsky har jeg for Jakobs Hovmod, hans Borge vækker mit Had; jeg prisgiver Byen og dens fylde.
9 We emelge ashuruliduki, Bir öyde on adem bolup qalsa, bu oneylenmu ölidu.
Og er der end hele ti Mænd i eet Hus — de skal dog dø.
10 Eger melum bir ölgüchining tughqini, yeni ölgüchining jesitini köydürüshke mes’ul kishi ustixanlarni kötürüp öydin chiqiwétip, öy ichidiki yene birsidin: — «Qéshingda yene birsi barmu?» dep sorisa, u «Yoq» deydu, Andin [tughqini] yene: «Süküt! Perwerdigarning namini tilgha élishimizgha bolmaydu!» — deydu.
Og levnes der een, saa trækkes han frem af sin Slægtning og den, som røger, naar Ligene hentes af Huse. Og han siger til ham inderst i Huset: »Er der flere hos dig?« Hin svarer: »Ingen!« Da siger han: »Tys!« Thi HERRENS Navn tør de ikke nævne.
11 Sewebi, Perwerdigar buyruq chüshüridu, We chong öyni pare-pare qiliwétidu, Kichik öynimu chak-chékidin yérip chéqiwétidu.
Thi HERREN, se, han byder og slaar det store Hus i Stykker, det lille Hus i Splinter.
12 Atlar tash üstide chapalamdu? Ademler ashu yerni kalilar bilen aghduralamdu? Biraq siler adaletni öt süyige, Heqqaniyliqning méwisini emen’ge aylandurghansiler —
Løber mon Heste paa Klipper, pløjes mon Havet med Okser? Men I vender Retten til Gift og Retfærds Frugt til Malurt;
13 — Yoq bir nersidin shadlinip ketkensiler, «Öz küchimizge tayinip qudretke ige bolghanmiz» — dégensiler.
I glæder jer over Lodebar og siger: »Mon ikke det var ved vor Styrke, vi tog Karnajim?
14 Chünki mana, i Israil jemeti, — deydu Perwerdigar, samawi qoshunlarning Serdari bolghan Xuda, — Men siler bilen qarshilishidighan bir elni turghuzimen; Ular Xamat shehirining dawinidin Arabah éqimighiche silerni xarlaydu.
Thi se, jeg rejser et Folk imod eder, Israels Hus, lyder det fra HERREN, Hærskarers Gud; Trængsel bringer det eder fra Egnen ved Hamat til Arababækken.
