< Йов 35 >
1 І говорив Елі́гу та й сказав:
Og Elihu tok atter til orde og sa:
2 „Чи це полічив ти за право, як кажеш: „Моя праведність більша за Божу“?
Holder du det for rett, du som har sagt: Jeg er rettferdigere enn Gud,
3 Бо ти говорив: „Що́ поможе тобі? Яку ко́ристь із цього я матиму більшу, аніж від свойого гріха́?“
at du sier: Hvad nytter det mig, hvad gagn har jeg av at jeg ikke synder?
4 Я тобі відповім, а з тобою і ближнім твоїм.
Jeg vil gi dig svar, og dine venner med dig.
5 Подивися на небо й побач, і на хмари споглянь, — вони вищі за тебе.
Vend ditt øie mot himmelen og se, gi akt på skyene høit over dig!
6 Як ти будеш грішити, що́ зробиш Йому? А стануть числе́нні провини твої, що́ ти вчиниш Йому?
Om du synder, hvad gjør du ham med det? Og er dine overtredelser mange, hvad skade volder du ham?
7 Коли праведним станеш, що́ даси ти Йому? Або що́ Він ві́зьме з твоєї руки?
Er du rettferdig, hvad kan du gi ham, hvad mottar han av din hånd?
8 Для люди́ни, як ти, беззако́ння твоє, і для лю́дського сина твоя справедливість!
Bare for et menneske, din likemann, kan din ugudelighet ha noget å si, og bare for et menneskebarn din rettferdighet.
9 Від бе́злічі гно́блення стогнуть вони, кричать від твердо́го плеча багатьох.
Over de mange undertrykkelser klager de; de skriker om hjelp mot de mektiges arm.
10 Та не скаже ніхто: Де ж той Бог, що мене Він створив, що вночі дає співи,
Men ingen sier: Hvor er Gud, min skaper, han som lar lovsanger lyde om natten,
11 що нас над худобу земну́ Він навчає, і над птаство небесне вчиняє нас мудрими?
han som gir oss forstand fremfor jordens dyr og gjør oss vise fremfor himmelens fugler?
12 Вони там кричать, але через бундю́чність злочинців Він відповіді не дає.
Da roper de, uten at han svarer, om hjelp mot de ondes overmot.
13 Тільки марно́ти не слухає Бог, і Всемогу́тній не бачить її.
Ja visselig, Gud hører ikke på tomme ord, den Allmektige akter ikke på slikt.
14 Що ж тоді, коли кажеш: „Не бачив Його!“Та є суд перед Ним, — і чекай ти його́!
Også når du sier at du ikke ser ham, så ser han nok din sak, og du må bie på ham.
15 А тепер, коли гнів Його не покарав, і не дуже пізнав про глупо́ту,
Men nu, fordi du ikke gjør det, hjemsøker han dig i sin vrede, og han akter ikke stort på overmodige ord.
16 то нама́рно Йов уста свої відкриває та мно́жить слова́ без знання́“.
Og Job oplater sin munn med tom tale; han bruker mange ord i sin uforstand.