< Ісая 3 >
1 Бо Госпо́дь ось, Господь Савао́т візьме з Єрусали́му й з Юдеї підпо́ру й опо́ру: усяку підпо́ру від хліба, і всяку підпо́ру води,
Thi se, Herren, den Herre Zebaoth, skal borttage fra Jerusalem og fra Juda al Slags Støtte, hver Støtte af Brød og hver Støtte af Vand;
2 ли́царя та вояка́, суддю та пророка, і чарівника́ та старо́го,
Vældige og Krigsmænd, Dommere og Profeter og Spaamænd og Ældste;
3 п'ятдеся́тника та родови́того, і радника, і в мисте́цтві премудрого, і в закля́ттях умі́лого, —
Øverster over halvtredsindstyve og anselige Personer og Raadsherrer og vise Mestre og Koglere.
4 і за прави́телів дам юнакі́в, і дітваки́ запанують над ними!
Og jeg vil give dem Drenge til Fyrster, og barnagtige skulle regere over dem.
5 І буде чави́ти наро́д один о́дного, і кожен свого бли́жнього! Повстане хлопча́к на старо́го, а легковажений на поважа́ного.
Og Folket skal trænges, den ene imod den anden og hver imod sin Næste; de skulle være overmodige, den unge iniod den gamle og den ringeagtede imod den ærede.
6 Бо схо́пить брат брата свого́ в домі батька свого та й скаже: „Ти маєш оде́жу, то будь нашим прави́телем, і під рукою твоєю хай буде руї́на оця“!
Og naar en tager fat paa sin Broder i sin Faders Hus og siger: Du har Klæder, vær vor Fyrste; lad denne faldende Bygning være under din Haand:
7 Того дня він піді́йме свій голос та й скаже: „Не бу́ду я ра́ни обв'я́зувати вам, бо в домі моєму немає ні хліба, ні о́дягу, — не настановля́йте мене за прави́теля люду“!
Saa skal han paa den Dag tage til Orde og sige: Jeg vil ikke læge eders Skade, og der er hverken Brød, ej heller Klæder i mit Hus, sætter ikke mig til Fyrste over Folket!
8 Бо рухнув Єрусалим, і впала Юде́я, бо їхній язик та їхній чин — проти Господа, щоб упе́ртими бути оча́м Його слави.
Thi Jerusalem styrter, og Juda falder, efterdi deres Tunge og deres Idræt er imod Herren til at trodse hans Herligheds Øjne.
9 Проти них свідчить ви́раз лиця їхнього, а гріх свій вони виявля́ють, немов той Содо́м, не пере́чать. Горе їхній душі, бо вчинили вони собі зло!
Deres Ansigters Forhærdelse vidner imod dem, og de bære deres Synd til Skue som Sodoma, de dølge den ikke. Ve deres Sjæl! thi de have ført sig selv Ulykke paa.
10 Скажіте про праведного: Буде до́бре йому, бо вони споживу́ть плід учи́нків своїх.
Siger om de retfærdige, at det skal gaa dem vel; thi de skulle æde deres Idrætters Frugt.
11 Та горе безбожному, зле, бо йому́ буде зро́блений чин його рук!
Ve den ugudelige! det skal gaa ham ilde; thi det, hans Hænder have gjort, skal gengældes ham.
12 Наро́д Мій, — діти́ська його утиска́ють, а жінки́ мають го́ру над ним... Наро́де ти Мій, — твої провідники́ вчинили блудя́чим тебе, і дорогу стежо́к твоїх сплу́тали!
Børn trænge mit Folk, og Kvinder herske over det; mit Folk! dine Førere forføre dig, og Vejen, du vandrer paa, have de ødelagt.
13 Госпо́дь став на прю, і стоїть, щоб судити наро́ди.
Herden er traadt frem for at gaa i Rette, og han staar for at dømme Folkene.
14 Господь іде на суд, щоб судитись з старши́ми наро́ду Свого́ та з вождя́ми його́: „Ви виногра́дника зни́щили, грабу́нок з убогого — в ваших дома́х!
Herren vil gaa til Doms over de ældste af sit Folk og over dets Fyrster: — „I have fortæret Vingaarden, Rov fra den fattige er i eders Huse.
15 Що це сталося вам, що наро́д Мій ви гно́бите та утискаєте вбогих?“Так говорить Госпо́дь, Бог Савао́т.
Hvi nedtræde I mit Folk og sønderknuse de elendige? siger Herren, den Herre Zebaoth.”
16 І промовив Господь: Зате, що до́чки Сіонські загорді́ли, і ходять витягненоши́ї, і морга́ють очима, і все ходять дрібни́ми кро́чками, і дзвонять спря́жками на ногах своїх,
Og Herren sagde: Fordi Zions Døtre ophøje sig og gaa med knejsende Nakke og vinke med Øjnene og gaa frem med trippende Gang og rasle med Ankelringene:
17 тому вчи́нить Господь ті́м'я Сіонських дочо́к паршивим, і їхній сором обнажить Господь!
Saa skal Herren gøre Zions Døtres Hovedisse skabet, og Herren skal blotte deres Blusel.
18 Того дня поскидає Господь окра́су спря́жок на їхніх ногах, і чі́льця, і місяці,
Paa den Dag skal Herren borttage Prydelsen: Ankelringene og de virkede Huer og Spænderne,
19 сережки, нараме́нники, і серпа́нки,
Halskæderne og Armspannene og Hovedklæderne,
20 і заво́ї, і ланцюжки́ на ногах, і пояски́, і пляшечки́ з па́хощами, і чарівни́чі при́віски,
de dejlige Huer og Armbaandene og Hovedbaandene og Desmerknapperne og Ørenringene,
21 персні, і сережки носові́,
Fingerringene og Næseringene,
22 чудо́ві убра́ння, і окриття́, і намітки та торби,
Helligdagsklæderne og Kaaberne og Forklæderne og Taskerne,
23 дзеркала́ й льняні хито́ни та турба́ни, і прозо́рі покрива́ла.
Spejlene og de fine Linklæder og Hvivklæderne og Slørene.
24 І ста́неться, замість бальза́му — смо́рід буде, і замість по́яса — шнур, а замість мисте́цько укла́дених кучерів — ли́сина, і замість хито́на цінно́го — вере́та з паско́м, а замість краси́ — спалени́на!
Og det skal ske, at der skal være Stank i Stedet for Vellugt og et Reb i Stedet for Bælte og et skaldet Hoved i Stedet for Haarfletninger og trang Sæk i Stedet for vid Kaabe, Brændemærke i Stedet for Skønhedsplet.
25 Попа́дають му́жі твої від меча́, а лица́рство твоє — на війні, —
Dine Folk skulle falde ved Sværdet og din Styrke i Krigen.
26 і бу́дуть стогна́ти та пла́кати воро́та її, і буде спусто́шена, й сяде на землю Сіонська дочка́.
Og i hendes Porte skal være Bedrøvelse og Sorg, og hun selv skal sidde nøgen paa Jorden.