Nnwom 94
1 Awurade, Onyankopɔn a wotɔ werɛ, Onyankopɔn a wotɔ werɛ, hyerɛn.
HERRE du hævnens Gud, du Hævnens Gud, træd frem i Glans;
2 Sɔre, Ao wo a woyɛ asase so ɔtemmufoɔ, tua ahantanfoɔ ka sɛdeɛ ɛfata wɔn.
stå op, du Jordens Dommer, øv Gengæld mod de hovmodige!
3 Ao Awurade, ɛnkɔsi da bɛn, amumuyɛfoɔ nnye wɔn ani nkɔsi da bɛn?
Hvor længe skal gudløse, HERRE, hvor længe skal gudløse juble?
4 Wɔkasa ahantan so; ahohoahoa ahyɛ abɔnefoɔ nyinaa ma.
De fører tøjlesløs Tale, hver Udådsmand ter sig som Herre;
5 Ao Awurade, wɔdwerɛ wo nkurɔfoɔ; wɔhyɛ wʼagyapadeɛ so.
de underkuer, o HERRE, dit Folk og undertrykker din Arvelod;
6 Wɔkunkumm akunafoɔ ne amanfrafoɔ; na wɔdi nwisiaa awu.
de myrder Enke og fremmed faderløse slår de ihjel;
7 Wɔka sɛ, “Awurade nhunu, Yakob Onyankopɔn ayi nʼani.”
de siger: "HERREN kan ikke se, Jakobs Gud kan intet mærke!"
8 Monhwɛ yie, mo agyimifoɔ a mowɔ nnipa no mu; nkwaseafoɔ, da bɛn na mobɛhunu nyansa?
Forstå dog, I Tåber blandt Folket! Når bliver I kloge, I Dårer?
9 Deɛ ɔbɔɔ aso no, ɔrente asɛm anaa? Deɛ ɔyɛɛ ani no, ɔrenhunu adeɛ anaa?
Skulde han, som plantede Øret, ej høre, han, som dannede Øjet, ej se?
10 Deɛ ɔtenetene aman so no rentwe aso anaa? Deɛ ɔkyerɛkyerɛ onipa no nnim nyansa anaa?
Skulde Folkenes Tugtemester ej revse, han som lærer Mennesket indsigt?
11 Awurade nim onipa nsusuiɛ; ɔnim sɛ ɛnkɔsi hwee.
HERREN kender Menneskets Tanker, thi de er kun Tomhed.
12 Ao Awurade, nhyira ne onipa a wotenetene ne so, onipa a wokyerɛ no wo mmara no;
Salig den Mand, du tugter, HERRE, og vejleder ved din Lov
13 Woma wɔn ɔhome firi amanehunu nna mu, kɔsi sɛ wɔbɛtu amena ama amumuyɛfoɔ.
for at give ham Ro for onde Dage, indtil der graves en Grav til den gudløse;
14 Awurade rempo ne nkurɔfoɔ; na ɔrennya nʼagyapadeɛ hɔ da.
thi HERREN bortstøder ikke sit Folk og svigter ikke sin Arvelod.
15 Atemmuo bɛgyina teneneeyɛ so bio, na wɔn a wɔn akoma mu teɛ nyinaa bɛdi so.
Den retfærdige kommer igen til sin Ret, en Fremtid har hver oprigtig af Hjertet.
16 Hwan na ɔbɛsɔre atia amumuyɛfoɔ ama me? Hwan na ɔbɛsɔre atia abɔnefoɔ ama me?
Hvo står mig bi mod Ugerningsmænd? hvo hjælper mig mod Udådsmænd?
17 Sɛ Awurade ammoa me a, anka mekɔɔ owuo kommyɛ mu ntɛm so.
Var HERREN ikke min Hjælp, snart hviled min Sjæl i det stille.
18 Ɛberɛ a mekaa sɛ, “Menan rewatiri” no, Ao Awurade, wo dɔ no sɔɔ me mu.
Når jeg tænkte: "Nu vakler min Fod", støtted din Nåde mig, HERRE;
19 Ɛberɛ a me dadwene dɔɔso no, wʼawerɛkyekye maa me kra abotɔyam.
da mit Hjerte var fuldt af ængstede Tanker, husvaled din Trøst min Sjæl.
20 Ɔhene a porɔeɛ ahyɛ no ma no ne wo wɔ ayɔnkofa anaa? Wʼani gye ahennie a ɛde amanehunu ba ho anaa?
står du i Pagt med Fordærvelsens Domstol, der skaber Uret i Lovens Navn?
21 Awudifoɔ bɔ mu tia ateneneefoɔ na wɔn a wɔdi bem no, wɔbu wɔn kumfɔ.
Jager de end den ret, færdiges Liv og dømmer uskyldigt Blod,
22 Nanso Awurade yɛ mʼaban; na me Onyankopɔn ayɛ ɔbotan a ne mu na menya ahintaeɛ.
HERREN er dog mit Bjærgested, min Gud er min Tilflugtsklippe;
23 Ɔbɛtua wɔn nnebɔne no so ka na wɔn amumuyɛ enti, wasɛe wɔn; Awurade yɛn Onyankopɔn bɛsɛe wɔn.
han vender deres Uret imod dem selv, udsletter dem for deres Ondskab; dem udsletter HERREN vor Gud.
