< Nnwom 92 >

1 Dwom a wɔto no Homeda. Ɛyɛ sɛ wɔkamfo wo Awurade na wɔto dwom de hyɛ wo animuonyam, Ao Ɔsorosoroni,
En Salme. En Sang for Sabbatsdagen.
2 na wɔpae mu ka wʼadɔeɛ anɔpa ne wo nokorɛ anadwo,
Det er godt at takke HERREN, lovsynge dit Navn, du Højeste,
3 wɔ ahoma edu sankuo so ne sankuten nnwom mu.
ved Gry forkynde din Naade, om Natten din Trofasthed
4 Ao Awurade, wo nneyɛɛ ma mʼani gye; mede anigyeɛ bɛto dwom, wo nsa ano nnwuma enti.
til tistrenget Lyre, til Harpe, til Strengeleg paa Citer!
5 Ao Awurade, wo nnwuma yɛ akɛseɛ, na wo nyansa mu dɔ!
Thi ved dit Værk har du glædet mig, HERRE, jeg jubler over dine Hænders Gerning.
6 Ogyimifoɔ nnim na nkwaseafoɔ nte aseɛ,
Hvor store er dine Gerninger, HERRE, dine Tanker saare dybe!
7 amumuyɛfoɔ bɛnyini sɛ ɛserɛ na abɔnefoɔ bɛyɛ frɔmfrɔm deɛ, nanso wɔbɛsɛe wɔn pasaa.
Taaben fatter det ikke, Daaren skønner ej sligt.
8 Na wo Awurade, woyɛ kɛseɛ afebɔɔ.
Spirer de gudløse end som Græsset, blomstrer end alle Udaadsmænd, er det kun for at lægges øde for stedse,
9 Ao Awurade ampa ara, wʼatamfoɔ bɛyera; na wobɛhwete abɔnefoɔ nyinaa.
men du er ophøjet for evigt, HERRE.
10 Woama me ahoɔden te sɛ ɛkoɔ; woahwie ngohwam papa agu me so.
Thi se, dine Fjender, HERRE, se, dine Fjender gaar under, alle Udaadsmænd spredes!
11 Mahunu mʼatamfoɔ nkoguo a wɔadi, mate sɛdeɛ mʼatamfoɔ atirimuɔdenfoɔ adwane afiri akono.
Du har løftet mit Horn som Vildoksens, kvæget mig med den friskeste Olie;
12 Ateneneefoɔ bɛyɛ frɔmm te sɛ abedua, wɔbɛnyini sɛ Lebanon ntweneduro;
det fryder mit Øje at se mine Fjender, mit Øre at høre mine Avindsmænd.
13 deɛ wɔadua wɔ Awurade fie, wɔbɛnyini frɔmfrɔm wɔ yɛn Onyankopɔn adihɔ hɔ.
De retfærdige grønnes som Palmen, vokser som Libanons Ceder;
14 Wɔbɛkɔ so aso aba, onyinkyerɛ mu mpo, wɔbɛyɛ frɔmm sɛ ahahammono,
plantet i HERRENS Hus grønnes de i vor Guds Forgaarde;
15 de akyerɛ sɛ, “Awurade yɛ ɔteneneeni; ɔyɛ me botan, na atirimuɔdensɛm biara nni ne mu.”
selv graanende bærer de Frugt, er friske og fulde af Saft for at vidne, at HERREN er retvis, min Klippe, hos hvem ingen Uret findes.

< Nnwom 92 >