< Nnwom 92 >

1 Dwom a wɔto no Homeda. Ɛyɛ sɛ wɔkamfo wo Awurade na wɔto dwom de hyɛ wo animuonyam, Ao Ɔsorosoroni,
En Psalme, en Sang paa Sabbatens Dag.
2 na wɔpae mu ka wʼadɔeɛ anɔpa ne wo nokorɛ anadwo,
Det er godt at takke Herren og at lovsynge dit Navn, du Højeste!
3 wɔ ahoma edu sankuo so ne sankuten nnwom mu.
at kundgøre din Miskundhed om Morgenen og din Sandhed om Natten
4 Ao Awurade, wo nneyɛɛ ma mʼani gye; mede anigyeɛ bɛto dwom, wo nsa ano nnwuma enti.
paa de ti Strenge og paa Psalteren til Harpens Klang.
5 Ao Awurade, wo nnwuma yɛ akɛseɛ, na wo nyansa mu dɔ!
Thi, Herre! du har glædet mig ved dit Værk; jeg vil synge med Fryd om dine Hænders Gerninger.
6 Ogyimifoɔ nnim na nkwaseafoɔ nte aseɛ,
Herre! hvor store ere dine Gerninger, dine Tanker ere meget dybe.
7 amumuyɛfoɔ bɛnyini sɛ ɛserɛ na abɔnefoɔ bɛyɛ frɔmfrɔm deɛ, nanso wɔbɛsɛe wɔn pasaa.
En ufornuftig Mand kender det ikke, og en Daare forstaar ikke dette.
8 Na wo Awurade, woyɛ kɛseɛ afebɔɔ.
Naar de ugudelige grønnes som en Urt, og alle de, som gøre Uret, blomstre, er det til deres Ødelæggelse stedse og altid.
9 Ao Awurade ampa ara, wʼatamfoɔ bɛyera; na wobɛhwete abɔnefoɔ nyinaa.
Men du, Herre, er høj evindelig.
10 Woama me ahoɔden te sɛ ɛkoɔ; woahwie ngohwam papa agu me so.
Thi se, dine Fjender, Herre! thi se, dine Fjender skulle omkomme, alle de, som gøre Uret, skulle adspredes.
11 Mahunu mʼatamfoɔ nkoguo a wɔadi, mate sɛdeɛ mʼatamfoɔ atirimuɔdenfoɔ adwane afiri akono.
Men du ophøjede mit Horn som Enhjørningens; jeg er overgydt med frisk Olie.
12 Ateneneefoɔ bɛyɛ frɔmm te sɛ abedua, wɔbɛnyini sɛ Lebanon ntweneduro;
Og mit Øje saa paa mine Fjender, mine Øren hørte paa de onde, som opstode imod mig.
13 deɛ wɔadua wɔ Awurade fie, wɔbɛnyini frɔmfrɔm wɔ yɛn Onyankopɔn adihɔ hɔ.
Den retfærdige skal grønnes som et Palmetræ, han skal vokse som et Cedertræ paa Libanon.
14 Wɔbɛkɔ so aso aba, onyinkyerɛ mu mpo, wɔbɛyɛ frɔmm sɛ ahahammono,
De, som ere plantede i Herrens Hus, de skulle grønnes i vor Guds Forgaarde.
15 de akyerɛ sɛ, “Awurade yɛ ɔteneneeni; ɔyɛ me botan, na atirimuɔdensɛm biara nni ne mu.”
De skulle endnu bære Frugt, naar de ere graahærdede, de skulle være saftige og grønne til at forkynde, at Herren er oprigtig, min Klippe, og at der ikke er Uret hos ham.

< Nnwom 92 >