< Nnwom 91 >

1 Deɛ ɔte Ɔsorosoroni no hintabea bɛhome wɔ Otumfoɔ no nwunu mu.
Den, som bor i den Højestes Skjul, han skal blive om Natten i den Almægtiges Skygge.
2 Mɛse Awurade sɛ, “Woyɛ me dwanekɔbea ne mʼabankɛseɛ, me Onyankopɔn a mewɔ wo mu ahotosoɔ.”
Jeg siger til Herren: Du er min Tillid og min Befæstning, min Gud, paa hvem jeg forlader mig.
3 Ampa ara, ɔbɛgye wo afiri fidisumfoɔ afidie mu ne owuyadeɛ mu.
Thi han skal fri dig fra Fuglefængerens Snare, fra Fordærvelsens Pest.
4 Ɔde ne ntakra bɛkata wo so; na ne ntaban ase na wobɛnya dwanekɔbea; ne nokorɛ bɛyɛ wo banbɔ ne wo kyɛm.
Han skal dække dig med sine Vingefjedre, og du skal finde Ly under hans Vinger; hans Sandhed er Skjold og Panser.
5 Worensuro anadwo mu ahunahuna, anaa bɛmma a ɛtu awia,
Du skal ikke frygte for Rædselen om Natten, for Pilen, som flyver om Dagen,
6 anaa owuyadeɛ a ɛba esum mu, anaa ɔyaredɔm a ɛsɛe owigyinaeɛ.
for Pest, som farer frem i Mørket, for Sot, som raser om Middagen.
7 Apem bɛtotɔ wo nkyɛn mu, na ɔpedu bɛtotɔ wo nifa, nanso, wo deɛ, ɛrenka wo.
Om tusinde falde ved din Side og ti Tusinde ved din højre Haand, skal det dog ikke komme nær til dig.
8 Wʼani nko ara na wode bɛhwɛ na woahunu nnebɔneyɛfoɔ asotwe.
Du skal kun skue det med dine Øjne, og se, hvorledes der betales de ugudelige.
9 Sɛ wode Ɔsorosoroni no yɛ wo tenabea, mpo Awurade a ɔyɛ me dwanekɔbea no a,
— Thi du, Herre! er min Tillid; — den Højeste har du gjort til din Bolig.
10 ɔhaw biara remma wo so, na amanehunu biara remmɛn wo ntomadan.
Dig skal intet ondt vederfares, og der skal ingen Plage komme nær til dit Telt.
11 Ɛfiri sɛ ɔbɛhyɛ nʼabɔfoɔ a wɔhwɛ wo so no abɛbɔ wo ho ban wʼakwan nyinaa mu;
Thi han skal befale sine Engle om dig at bevare dig paa alle dine Veje.
12 wɔde wɔn nsa bɛpagya wo, na wo nan rensunti ɔboɔ.
De skulle bære dig paa Hænderne, at du ikke skal støde din Fod paa nogen Sten.
13 Wobɛtiatia agyata ne aprammire so, wobɛnante gyataburuwa ne ɔtweaseɛ so.
Paa Løve og Øgle skal du træde, du skal nedtræde den unge Løve og Dragen.
14 Awurade ka sɛ, “Esiane sɛ ɔdɔ me enti, mɛgye no; mɛbɔ ne ho ban, ɛfiri sɛ ɔnim me din.
„Efterdi han har holdt sig til mig, saa vil jeg udfri ham; jeg vil ophøje ham; thi han kender mit Navn.
15 Ɔbɛfrɛ me, na mɛgye ne so; mɛka ne ho wɔ amanehunu mu, mɛgye no, na mahyɛ no animuonyam.
Han skal paakalde mig, og jeg vil bønhøre ham, jeg er hos ham i Nød, jeg vil fri ham og herliggøre ham.
16 Mɛma nkwa nna a ɛware amee no na makyerɛ no me nkwagyeɛ.”
Jeg vil mætte ham med et langt Liv og lade ham se min Frelse.”

< Nnwom 91 >