Nnwom 73
1 Asaf dwom. Ampa ara Onyankopɔn yɛ ma Israel, ɔyɛ ma wɔn a wɔn akoma mu teɛ.
(En Salme af Asaf.) Visselig, god er Gud mod Israel; mod dem, der er rene af Hjertet!
2 Nanso me deɛ, anka me nan reyɛ awatiri; anka merehwere me nnyinasoɔ,
Mine Fødder var nær ved at snuble, mine Skridt var lige ved at glide;
3 ɛfiri sɛ, mʼani beree ahantanfoɔ ɛberɛ a mehunuu amumuyɛfoɔ yiedie no.
thi over Dårerne græmmed jeg mig, jeg så, at det gik de gudløse vel;
4 Wɔnhunuu ahokyere da; na wɔwɔ ahoɔden ne apɔmuden.
thi de kender ikke til Kvaler, deres Livskraft er frisk og sund;
5 Dadwene a ɛtaa ba nnipa soɔ biara nna wɔn so; ɔdasani haw biara nna wɔn so.
de kender ikke til menneskelig Nød, de plages ikke som andre.
6 Enti, ahantan yɛ wɔn kɔnmuadeɛ, na wɔde akakabensɛm afira.
Derfor har de Hovmod til Halssmykke, Vold er Kappen, de svøber sig i.
7 Wɔn akoma a apirim no mu na nnebɔne firie; na wɔn amumuyɛ adwene nni mma ɔka.
Deres Brøde udgår af deres Indre, Hjertets Tanker bryder igennem.
8 Wɔsere afoforɔ na wɔka wɔn ho nsɛm a ɛnyɛ; wɔde nhyɛsoɔ hunahuna afoforɔ wɔ ahomasoɔ mu.
I det dybe taler de ondt, i det høje fører de Urettens Tale,
9 Wɔn ano ka ɔsoro nsɛm, na wɔn tɛkrɛma agye asase afa.
de løfter Munden mod Himlen, Tungen farer om på Jorden.
10 Ɛno enti wɔn nkurɔfoɔ kɔ wɔn nkyɛn na wonya nsuo bebree nom.
Derfor vender mit Folk sig hid og drikker Vand i fulde Drag.
11 Wɔbisa sɛ, “Ɛbɛyɛ dɛn na Onyankopɔn ahunu? Na Ɔsorosoroni no wɔ nhunumu anaa?”
De siger: "Hvor skulde Gud vel vide det, skulde den Højeste kende dertil?"
12 Sei na amumuyɛfoɔ no teɛ, hwee mfa wɔn ho, na wɔkɔ so pɛ ahonyadeɛ.
Se, det er de gudløses kår, altid i Tryghed, voksende Velstand!
13 Ampa ara, mʼakoma a ɛho teɛ no, mannya hwee amfiri mu; me nsa a ɛnni fɔ no ayɛ kwa.
Forgæves holdt jeg mit Hjerte rent og tvætted mine Hænder i Uskyld,
14 Ɛda mu nyinaa mehunu amane; anɔpa biara wɔtwe mʼaso.
jeg plagedes Dagen igennem, blev revset på ny hver Morgen!
15 Sɛ mekaa sɛ, “Mɛkasa saa” a, anka medii wo mma no hwammɔ.
Men jeg tænkte: "Taler jeg så, se, da er jeg troløs imod dine Sønners Slægt."
16 Mebɔɔ mmɔden sɛ mɛte yeinom nyinaa ase, nanso na ɛhyɛ me so
Så grundede jeg på at forstå det, møjsommeligt var det i mine Øjne,
17 kɔsii sɛ mekɔɔ Onyankopɔn kronkronbea hɔ; ɛhɔ na metee deɛ ɛbɛba wɔn so awieeɛ no ase.
Til jeg kom ind i Guds Helligdomme, skønned, hvordan deres Endeligt bliver:
18 Ampa ara wode wɔn gu baabi a ɛhɔ yɛ toro. Wode wɔn hwe fam sɛe wɔn pasaa.
Du sætter dem jo på glatte Steder, i Undergang styrter du dem.
19 Sɛdeɛ wɔsɛe prɛko pɛ, na ehu hwim wɔn kɔ no,
Hvor brat de dog lægges øde, går under, det ender med Rædsel!
20 ɛte sɛ daeɛso, ɛberɛ a onipa anyaneɛ, Ao Awurade, sɛ wokanyane wo ho a, wobɛbu wʼani agu wɔn so sɛ biribi a ɛnni hɔ.
De er som en Drøm, når man vågner, man vågner og regner sit Syn for intet.
21 Ɛberɛ a awerɛhoɔ hyɛɛ mʼakoma mu na me sunsum dii yea no,
Så længe mit Hjerte var bittert og det nagede i mine Nyrer,
22 meyɛɛ sɛ obi a ɔnnim hwee na ɔnni adwene; meyɛɛ sɛ aboa gyimifoɔ wɔ wʼanim.
var jeg et Dyr og fattede intet, jeg var for dig som Kvæg.
23 Nanso, na mene wowɔ hɔ ɛberɛ biara; na wode wo nsa nifa asɔ me mu.
Dog bliver jeg altid hos dig, du holder mig fast om min højre;
24 Wode wʼafotuo kyerɛ me ɛkwan; na akyire no, wode me bɛkɔ animuonyam mu.
du leder mig med dit Råd og tager mig siden bort i Herlighed.
25 Hwan na mewɔ wɔ soro ka wo ho? Na biribiara nni asase so a mepɛ ka wo ho.
Hvem har jeg i Himlen? Og har jeg blot dig, da attrår jeg intet på Jorden!
26 Me honam, ne mʼakoma bɛdi me hwammɔ, nanso Onyankopɔn ne mʼakoma ahoɔden ne me kyɛfa daa nyinaa.
Lad kun mit Kød og mit Hjerte vansmægte, Gud er mit Hjertes Klippe, min Del for evigt.
27 Wɔn a wɔmmɛn wo no bɛyera. Wosɛe wɔn a wɔnni wo nokorɛ nyinaa.
Thi de, der fjerner sig fra dig, går under, - du udsletter hver, som er dig utro.
28 Nanso, me deɛ, menim sɛ ɛyɛ sɛ wɔbɛbɛn Onyankopɔn. Mede Otumfoɔ Awurade ayɛ me hintabea; mɛka wo nneyɛɛ nyinaa akyerɛ.
Men at leve Gud nær er min Lykke, min Lid har jeg sat til den Herre HERREN, at jeg kan vidne om alle dine Gerninger.
