Nnwom 73
1 Asaf dwom. Ampa ara Onyankopɔn yɛ ma Israel, ɔyɛ ma wɔn a wɔn akoma mu teɛ.
Kun god er Gud imod Israel, imod de rene af Hjertet.
2 Nanso me deɛ, anka me nan reyɛ awatiri; anka merehwere me nnyinasoɔ,
Men jeg — nær vare mine Fødder bøjede af Vejen; mine Skridt vare lige ved at glide ud.
3 ɛfiri sɛ, mʼani beree ahantanfoɔ ɛberɛ a mehunuu amumuyɛfoɔ yiedie no.
Thi jeg blev nidkær over Daarerne; jeg maatte se, at det gik de ugudelige vel.
4 Wɔnhunuu ahokyere da; na wɔwɔ ahoɔden ne apɔmuden.
Thi der findes intet Baand for dem indtil deres Død, og deres Styrke er vel ved Magt.
5 Dadwene a ɛtaa ba nnipa soɔ biara nna wɔn so; ɔdasani haw biara nna wɔn so.
De have ikke Møje som andre Folk, og de blive ikke plagede som andre Mennesker.
6 Enti, ahantan yɛ wɔn kɔnmuadeɛ, na wɔde akakabensɛm afira.
Derfor har Hovmod prydet dem som en Kæde, Vold skjuler dem som et Smykke.
7 Wɔn akoma a apirim no mu na nnebɔne firie; na wɔn amumuyɛ adwene nni mma ɔka.
Deres Øjne staa ud af Fedme; Hjertets Tanker faa Fremgang.
8 Wɔsere afoforɔ na wɔka wɔn ho nsɛm a ɛnyɛ; wɔde nhyɛsoɔ hunahuna afoforɔ wɔ ahomasoɔ mu.
De haane og tale i Ondskab om at øve Vold; fra det høje tale de.
9 Wɔn ano ka ɔsoro nsɛm, na wɔn tɛkrɛma agye asase afa.
De sætte deres Mund i Himmelen, og deres Tunge farer frem paa Jorden.
10 Ɛno enti wɔn nkurɔfoɔ kɔ wɔn nkyɛn na wonya nsuo bebree nom.
Derfor vender deres Folk hid, og Vand i fulde Drag uddrikkes af dem.
11 Wɔbisa sɛ, “Ɛbɛyɛ dɛn na Onyankopɔn ahunu? Na Ɔsorosoroni no wɔ nhunumu anaa?”
Og de sige: Hvorledes skulde Gud vide det? og er der Kundskab hos den Højeste?
12 Sei na amumuyɛfoɔ no teɛ, hwee mfa wɔn ho, na wɔkɔ so pɛ ahonyadeɛ.
Se, disse ere de ugudelige; dog ere de rolige til evig Tid, de forøge deres Gods.
13 Ampa ara, mʼakoma a ɛho teɛ no, mannya hwee amfiri mu; me nsa a ɛnni fɔ no ayɛ kwa.
Kun forgæves har jeg renset mit Hjerte og toet mine Hænder i Uskyldighed.
14 Ɛda mu nyinaa mehunu amane; anɔpa biara wɔtwe mʼaso.
Og dog blev jeg plaget den ganske Dag, og min Straf var der hver Morgen.
15 Sɛ mekaa sɛ, “Mɛkasa saa” a, anka medii wo mma no hwammɔ.
Dersom jeg havde sagt: Jeg vil føre saadan Tale; se, da havde jeg handlet troløst imod dine Børns Slægt.
16 Mebɔɔ mmɔden sɛ mɛte yeinom nyinaa ase, nanso na ɛhyɛ me so
Og jeg tænkte efter for at forstaa det; men det var en Kval i mine Øjne,
17 kɔsii sɛ mekɔɔ Onyankopɔn kronkronbea hɔ; ɛhɔ na metee deɛ ɛbɛba wɔn so awieeɛ no ase.
indtil jeg gik ind i Guds Helligdomme og gav Agt paa deres Endeligt.
18 Ampa ara wode wɔn gu baabi a ɛhɔ yɛ toro. Wode wɔn hwe fam sɛe wɔn pasaa.
Kun paa slibrige Steder sætter du dem; du lader dem falde til at ødelægges.
19 Sɛdeɛ wɔsɛe prɛko pɛ, na ehu hwim wɔn kɔ no,
Hvorledes ere de i et Øjeblik gaaede til Grunde? de ere omkomne, de have faaet Ende ved Forskrækkelserne.
20 ɛte sɛ daeɛso, ɛberɛ a onipa anyaneɛ, Ao Awurade, sɛ wokanyane wo ho a, wobɛbu wʼani agu wɔn so sɛ biribi a ɛnni hɔ.
De ere ligesom en Drøm, naar een er opvaagnet; Herre! naar du opvaagner, vil du foragte deres Billede.
21 Ɛberɛ a awerɛhoɔ hyɛɛ mʼakoma mu na me sunsum dii yea no,
Da mit Hjerte var bittert, og det stak mig i mine Nyrer,
22 meyɛɛ sɛ obi a ɔnnim hwee na ɔnni adwene; meyɛɛ sɛ aboa gyimifoɔ wɔ wʼanim.
da var jeg ufornuftig og kunde ikke forstaa noget, jeg var som et Dyr for dig.
23 Nanso, na mene wowɔ hɔ ɛberɛ biara; na wode wo nsa nifa asɔ me mu.
Men jeg vil stedse blive hos dig; du holder ved min højre Haand.
24 Wode wʼafotuo kyerɛ me ɛkwan; na akyire no, wode me bɛkɔ animuonyam mu.
Du leder mig efter dit Raad, og derefter optager du mig til Ære.
25 Hwan na mewɔ wɔ soro ka wo ho? Na biribiara nni asase so a mepɛ ka wo ho.
Hvem har jeg i Himlene? og lige med dig har jeg ikke Lyst til noget paa Jorden.
26 Me honam, ne mʼakoma bɛdi me hwammɔ, nanso Onyankopɔn ne mʼakoma ahoɔden ne me kyɛfa daa nyinaa.
Forsmægter mit Kød og mit Hjerte, saa er Gud mit Hjertes Klippe og min Del evindelig.
27 Wɔn a wɔmmɛn wo no bɛyera. Wosɛe wɔn a wɔnni wo nokorɛ nyinaa.
Thi se, de som holde sig langt borte fra dig, omkomme; du udrydder hver den, som ved Bolen viger af fra dig.
28 Nanso, me deɛ, menim sɛ ɛyɛ sɛ wɔbɛbɛn Onyankopɔn. Mede Otumfoɔ Awurade ayɛ me hintabea; mɛka wo nneyɛɛ nyinaa akyerɛ.
Men det er mig godt, at Gud er mig nær; jeg har sat mit Haab paa den Herre, Herre, at jeg kan fortælle alle dine Gerninger.
