Nnwom 66
1 Wɔde ma dwomkyerɛfoɔ. Dawid dwom. Asase nyinaa momfa ahosɛpɛ nteam mma Onyankopɔn!
Til Sangmesteren; en Psalmesang. Raaber med Glæde for Gud al Jorden!
2 Monto ne din animuonyamhyɛ ho dwom; momma nʼayɛyie nyɛ animuonyamhyɛ!
Synger Psalmer til hans Navns Ære; giver ham Ære til hans Pris.
3 Monse Onyankopɔn sɛ, “Wo nneyɛɛ yɛ nwanwa wo tumi so na wʼatamfoɔ nyinaa de suro koto wʼanim.
Siger til Gud: Hvor forfærdelige ere dine Gerninger! for din store Magts Skyld skulle dine Fjender smigre for dig.
4 Asase nyinaa koto wo; wɔto ayɛyi dwom ma wo, wɔto dwom kamfo wo din.”
Al Jorden skal tilbede dig og lovsynge dig; de skulle lovsynge dit Navn. (Sela)
5 Mommra mmɛhwɛ deɛ Onyankopɔn ayɛ; anwanwadeɛ a wayɛ wɔ nnipa mu.
Gaar hen og ser Guds Værk; han er forfærdelig i Gerning imod Menneskens Børn.
6 Ɔmaa ɛpo yɛɛ asase kesee; wɔnante twaa asuo no. Mommra na yɛnni ahurisie wɔ ne mu.
Han omvendte Havet til det tørre, de gik til Fods over Floden; der glædede vi os i ham.
7 Ɔde ne tumi di ɔhene daa daa, na ɔde nʼani nso hwɛ aman so. Mma atuatefoɔ nsɔre ntia no.
Han hersker med sin Magt evindelig, hans Øjne vare paa Hedningerne; de genstridige ophøje sig ikke. (Sela)
8 Ao aman nyinaa, monhyira yɛn Onyankopɔn, momma wɔnte mo nkamfo no nnyegyeɛ.
I Folkefærd! lover vor Gud og lader Røsten høres til hans Pris!
9 Wahwɛ yɛn nkwa so na wamma yɛn nan anwatiri.
Han holder vor Sjæl i Live og lader ikke vor Fod snuble.
10 Na wo, Ao Onyankopɔn, wosɔɔ yɛn hwɛeɛ; na wohoaa yɛn ho sɛ dwetɛ.
Thi du har prøvet os, o Gud! du har lutret os, ligesom Sølv bliver lutret.
11 Wode yɛn kɔguu nneduadan mu na wode nneɛma a ɛyɛ duru too yɛn akyi.
Du har ført os i Garnet, du lagde et Tryk paa vore Lænder.
12 Womaa yɛn atamfoɔ twi faa yɛn so; yɛfaa ogya ne nsuo mu, nanso wode yɛn baa baabi a nnepa abu so.
Du lod Mennesker fare over vort Hoved; vi ere komne i Ild og i Vand, men du udførte os til at vederkvæges.
13 Mede ɔhyeɛ afɔdeɛ bɛba wʼasɔredan mu na madi ɛbɔ a mahyɛ wo no so,
Jeg vil gaa ind i dit Hus med Brændofre, jeg vil betale dig mine Løfter,
14 ɛbɔ a mʼano fafa hyɛeɛ na mʼano kaaeɛ ɛberɛ a na mewɔ ɔhaw mu no.
dem, som mine Læber oplode sig med, og min Mund talte, da jeg var i Angest.
15 Mede mmoa a wɔadɔ sradeɛ bɛbɔ afɔdeɛ ama wo nnwennini ayɛyɛdeɛ; mede anantwinini ne mpapo bɛbɔ afɔdeɛ.
Jeg vil ofre dig Brændoffer af fedt Kvæg og Duften af Vædre; jeg vil tillave Øksne og Bukke. (Sela)
16 Mommra mmɛtie, mo a mosuro Onyankopɔn nyinaa; momma menka deɛ wayɛ ama me nkyerɛ mo.
Kommer hid, hører til, alle 1, som frygte Gud, saa vil jeg fortælle, hvad han har gjort ved min Sjæl.
17 Mede mʼano su frɛɛ no; na me tɛkrɛma yii no ayɛ.
Til ham raabte jeg med min Mund, og hans Pris kom paa min Tunge.
18 Sɛ mede bɔne hyɛɛ mʼakomam a, anka Awurade antie me.
Dersom jeg havde set Uret i mit Hjerte, da vilde Herren ikke have hørt mig.
19 Nanso, nokorɛm, Onyankopɔn atie me, wate me mpaeɛbɔ.
Dog har Gud hørt; han gav Agt paa min Bøns Røst.
20 Nhyira nka Onyankopɔn, a wampo me mpaeɛbɔ na wanyi nʼadɔeɛ amfiri me so.
Lovet være Gud, som ikke forskød min Bøn eller vendte sin Miskundhed fra mig!
