Nnwom 50
1 Asaf dwom. Tweaduampɔn, Onyankopɔn, Awurade no kasa, na ɔfrɛ asase nyinaa ɛfiri apueeɛ kɔsi atɔeɛ.
En salme av Asaf. Den Allmektige, Gud Herren, taler og kaller på jorden fra solens opgang til dens nedgang.
2 Onyankopɔn hran firi Sion kuro a ne fɛ wie pɛ yɛ.
Fra Sion, skjønnhetens krone, stråler Gud frem.
3 Yɛn Onyankopɔn reba nanso ɔrenyɛ komm; ogya a ɛhye nneɛma di nʼanim, ahum a ɛretu atwa ne ho ahyia.
Vår Gud kommer og skal ikke tie; ild fortærer for hans åsyn, og omkring ham stormer det sterkt.
4 Ɔfrɛ ɔsorosoro ne asase, sɛ ɔrebu ne nkurɔfoɔ atɛn;
Han kaller på himmelen der oppe og på jorden for å dømme sitt folk:
5 Ɔka sɛ, “Boaboa nnipa a wɔate wɔn ho no ano ma me, wɔn a wɔnam afɔrebɔdeɛ so ne me yɛɛ apam no.”
Samle til mig mine fromme, som har inngått pakt med mig om offer!
6 Ɔsoro pae mu ka ne tenenee, na Onyankopɔn ankasa ne ɔtemmufoɔ.
Og himmelen kunngjør hans rettferdighet; for Gud er den som skal dømme. (Sela)
7 “Montie, me nkurɔfoɔ na mɛkasa, mɛdi adanseɛ atia wo, Ao Israel; Mene Onyankopɔn, wo Onyankopɔn no.
Hør, mitt folk, jeg vil tale, Israel, jeg vil vidne for dig: Gud, din Gud, er jeg.
8 Merenka mo anim wɔ mo afɔrebɔdeɛ anaa mo hyeɛ afɔdeɛ a ɛwɔ mʼanim daa no ho.
Ikke for dine offers skyld vil jeg straffe dig; dine brennoffer er alltid for mig.
9 Anantwinini a wɔfiri mo mfuo so anaa mpapo a wɔfiri mo buo mu ho nhia me,
Jeg vil ikke ta okser fra ditt hus eller bukker fra dine hegn.
10 ɛfiri sɛ kwaeɛ mu aboa biara yɛ me dea, anantwie a wɔwɔ nkokoɔ mpempem so nso saa ara.
For mig hører alle dyr i skogen til, dyrene på fjellene i tusentall.
11 Menim anomaa biara a ɔwɔ mmepɔ no so, na wiram abɔdeɛ nyinaa yɛ me dea.
Jeg kjenner alle fjellenes fugler, og det som rører sig på marken, står for mig.
12 Sɛ ɛkɔm dee me a, anka merenka nkyerɛ mo; ɛfiri sɛ, ewiase ne deɛ ɛwɔ mu nyinaa yɛ me dea.
Om jeg hungret, vilde jeg ikke si det til dig; for mig hører jorderike til og alt det som fyller det.
13 Mewe anantwinini nam, na menom mpapo mogya anaa?
Mon jeg skulde ete oksers kjøtt og drikke bukkers blod?
14 Momfa aseda afɔdeɛ mma Onyankopɔn, na monni bɔhyɛ a mohyɛɛ Ɔsorosoroni no so,
Ofre Gud takksigelse og gi den Høieste det du har lovt,
15 na momfrɛ me da hiada; na mɛgye mo na moahyɛ me animuonyam.”
og kall på mig på nødens dag, så vil jeg utfri dig, og du skal prise mig.
16 Nanso, amumuyɛfoɔ deɛ, Onyankopɔn bisa wɔn sɛ, “Adɛn enti na moka me mmara ho asɛm na mʼapam da mo ano?
Men til den ugudelige sier Gud: Hvad har du med å fortelle om mine lover og føre min pakt i din munn?
17 Mokyiri me nkyerɛkyerɛ na moto me nsɛm gu mo akyi.
Du hater jo tukt og kaster mine ord bak dig.
18 Sɛ mohunu ɔkorɔmfoɔ a, mode mo ho bɔ no; na mo ne awaresɛefoɔ nso bɔ.
Når du ser en tyv, er du gjerne med ham, og med horkarler gjør du felles sak.
19 Mode mo ano yɛ bɔne na mode mo tɛkrɛma boaboa nnaadaa ano.
Din munn slipper du løs med ondt, og din tunge spinner sammen svik.
20 Mokasa tia mo nuabarima ɛberɛ biara na mosopa mo ankasa maame ba.
Du sitter og taler imot din bror, du baktaler din mors sønn.
21 Moayɛ yeinom nyinaa; nanso manka hwee, enti mosusu sɛ mete sɛ mo. Nanso mɛka mo anim na mede mo soboɔ asi mo anim.
Dette har du gjort, og jeg har tidd; du tenkte jeg var som du; men jeg vil straffe dig og stille det frem for dine øine.
22 “Monnwene yei ho, mo a mo werɛ firi Onyankopɔn, anyɛ saa a, mɛtete mo mu nketenkete a obiara mmɛgye mo;
Legg merke til dette, I som glemmer Gud, forat jeg ikke skal sønderrive, og det er ingen som redder!
23 Deɛ ɔbɔ aseda afɔdeɛ no hyɛ me animuonyam, na ɔsiesie ɛkwan sɛdeɛ mɛda Onyankopɔn nkwagyeɛ adi akyerɛ no.” Wɔde ma dwomkyerɛfoɔ.
Den som ofrer takksigelse, ærer mig, og den som går den rette vei, ham vil jeg la skue Guds frelse.
