Nnwom 50
1 Asaf dwom. Tweaduampɔn, Onyankopɔn, Awurade no kasa, na ɔfrɛ asase nyinaa ɛfiri apueeɛ kɔsi atɔeɛ.
(En salme af Asaf.) Gud, Gud HERREN talede og stævnede Jorden hid fra Sol i Opgang til Sol i Bjærge;
2 Onyankopɔn hran firi Sion kuro a ne fɛ wie pɛ yɛ.
fra Zion, Skønhedens Krone, viste Gud sig i Stråleglans
3 Yɛn Onyankopɔn reba nanso ɔrenyɛ komm; ogya a ɛhye nneɛma di nʼanim, ahum a ɛretu atwa ne ho ahyia.
vor Gud komme og tie ikke! - Foran ham gik fortærende Ild, omkring ham rasede Storm;
4 Ɔfrɛ ɔsorosoro ne asase, sɛ ɔrebu ne nkurɔfoɔ atɛn;
han stævnede Himlen deroppe hid og Jorden for at dømme sit Folk:
5 Ɔka sɛ, “Boaboa nnipa a wɔate wɔn ho no ano ma me, wɔn a wɔnam afɔrebɔdeɛ so ne me yɛɛ apam no.”
"Saml mig mine fromme, der sluttede Pagt med mig ved Ofre!"
6 Ɔsoro pae mu ka ne tenenee, na Onyankopɔn ankasa ne ɔtemmufoɔ.
Og Himlen forkyndte hans Retfærd, at Gud er den, der dømmer. (Sela)
7 “Montie, me nkurɔfoɔ na mɛkasa, mɛdi adanseɛ atia wo, Ao Israel; Mene Onyankopɔn, wo Onyankopɔn no.
Hør, mit Folk, jeg vil tale, Israel, jeg vil vidne imod dig, Gud, din Gud er jeg!
8 Merenka mo anim wɔ mo afɔrebɔdeɛ anaa mo hyeɛ afɔdeɛ a ɛwɔ mʼanim daa no ho.
Jeg laster dig ikke for dine Slagtofre, dine Brændofre har jeg jo stadig for Øje;
9 Anantwinini a wɔfiri mo mfuo so anaa mpapo a wɔfiri mo buo mu ho nhia me,
jeg tager ej Tyre fra dit Hus eller Bukke fra dine Stalde;
10 ɛfiri sɛ kwaeɛ mu aboa biara yɛ me dea, anantwie a wɔwɔ nkokoɔ mpempem so nso saa ara.
thi mig tilhører alt Skovens Vildt, Dyrene på de tusinde Bjerge;
11 Menim anomaa biara a ɔwɔ mmepɔ no so, na wiram abɔdeɛ nyinaa yɛ me dea.
jeg kender alle Bjergenes Fugle, har rede på Markens Vrimmel.
12 Sɛ ɛkɔm dee me a, anka merenka nkyerɛ mo; ɛfiri sɛ, ewiase ne deɛ ɛwɔ mu nyinaa yɛ me dea.
Om jeg hungred, jeg sagde det ikke til dig, thi mit er Jorderig og dets Fylde!
13 Mewe anantwinini nam, na menom mpapo mogya anaa?
Mon jeg æder Tyres Kød eller drikker Bukkes Blod?
14 Momfa aseda afɔdeɛ mma Onyankopɔn, na monni bɔhyɛ a mohyɛɛ Ɔsorosoroni no so,
Lovsang skal du ofre til Gud og holde den Højeste dine Løfter.
15 na momfrɛ me da hiada; na mɛgye mo na moahyɛ me animuonyam.”
Og kald på mig på Nødens Dag; jeg vil udfri dig, og du skal ære mig,
16 Nanso, amumuyɛfoɔ deɛ, Onyankopɔn bisa wɔn sɛ, “Adɛn enti na moka me mmara ho asɛm na mʼapam da mo ano?
Men til Den gudløse siger Gud: Hvi regner du op mine Bud og fører min Pagt i Munden,
17 Mokyiri me nkyerɛkyerɛ na moto me nsɛm gu mo akyi.
når du dog hader Tugt og kaster mine Ord bag din Ryg?
18 Sɛ mohunu ɔkorɔmfoɔ a, mode mo ho bɔ no; na mo ne awaresɛefoɔ nso bɔ.
Ser du en Tyv, slår du Følge med ham, med Horkarle bolder du til,
19 Mode mo ano yɛ bɔne na mode mo tɛkrɛma boaboa nnaadaa ano.
slipper Munden løs med ondt, din Tunge bærer på Svig.
20 Mokasa tia mo nuabarima ɛberɛ biara na mosopa mo ankasa maame ba.
Du sidder og skænder din Broder, bagtaler din Moders Søn;
21 Moayɛ yeinom nyinaa; nanso manka hwee, enti mosusu sɛ mete sɛ mo. Nanso mɛka mo anim na mede mo soboɔ asi mo anim.
det gør du, og jeg skulde tie, og du skulde tænke, jeg er som du! Revse dig vil jeg og gøre dig det klart.
22 “Monnwene yei ho, mo a mo werɛ firi Onyankopɔn, anyɛ saa a, mɛtete mo mu nketenkete a obiara mmɛgye mo;
Mærk jer det, I, som glemmer Gud, at jeg ikke skal rive jer redningsløst sønder.
23 Deɛ ɔbɔ aseda afɔdeɛ no hyɛ me animuonyam, na ɔsiesie ɛkwan sɛdeɛ mɛda Onyankopɔn nkwagyeɛ adi akyerɛ no.” Wɔde ma dwomkyerɛfoɔ.
Den, der ofrer Taksigelse, ærer mig; den, der agter på Vejen, lader jeg se Guds Frelse.
