Nnwom 46

1 Kora mma dwom. Wɔto no “alamot” sankuo nne so. Onyankopɔn ne yɛn dwanekɔbea ne yɛn ahoɔden, amanehunu mu ɔboafoɔ a ɔwɔ hɔ ɛberɛ biara.

Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Sang; til Alamoth.

2 Enti sɛ asase ani dane butu na mmepɔ tutu kɔgu ɛpo ase a, yɛrensuro,

Gud er vor Tillid og Styrke, en Hjælp i Angester, prøvet til fulde.

3 sɛ ɛpo bɔ asorɔkye na ɛhuru na ɛma nkokoɔ woso mpo a, yɛrensuro.

Derfor ville vi ikke frygte, om end Jorden forandres, og Bjergene synke ned i Havets Dyb;

4 Asutene bi wɔ hɔ a ne nsuwansuwa de anigyeɛ ba Onyankopɔn kuropɔn mu, beaeɛ kronkron a Ɔsorosoroni no teɛ.

om end Vandene deri bruse og oprøres, Bjergene bæve for dets Vælde. (Sela)

5 Onyankopɔn te kuropɔn no mu, na ɔrenhwe ase; Onyankopɔn bɛboa no anɔpahema.

Men en Strøm med sine Bække glæder Guds Stad, Helligdommen, den Højestes Boliger.

6 Amanaman yɛ hoo, na ahennie hwehwe ase; ɔma ne nne so ma asase nane.

Gud er midt i den, den skal ikke rokkes; Gud skal hjælpe den, naar Morgenen frembryder.

7 Otumfoɔ Awurade ka yɛn ho. Yakob Onyankopɔn yɛ yɛn aban.

Hedningerne brusede, Rigerne bevægedes; han udgav sin Røst, Jorden smeltedes.

8 Bra bɛhwɛ Awurade nnwuma, ɔsɛeɛ a ɔde aba asase no so.

Herren Zebaoth er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. (Sela)

9 Ɔma akodie gyae kɔsi asase ano. Ɔbubu agyan mu na ɔsɛe pea; ɔde ogya hye nkataboɔ.

Kommer, ser Herrens Gerninger, hvorledes han har anrettet Ødelæggelser paa Jorden.

10 Monyɛ komm na monhunu sɛ me ne Onyankopɔn; wɔbɛma me so wɔ amanaman no mu, wɔbɛma me so wɔ asase so.

Han, som kommer Krigene til at holde op indtil Jordens Ende, sønderbryder Buen og afhugger Spydet, opbrænder Vognene med Ild.

11 Otumfoɔ Awurade ka yɛn ho; Yakob Onyankopɔn yɛ yɛn aban. Wɔde ma dwomkyerɛfoɔ.

Lader af og vider, at jeg er Gud, ophøjet iblandt Hedningerne, ophøjet paa Jorden. Herren Zebaoth er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. (Sela)