Nnwom 44
1 Kora mma “maskil” dwom. Ao Onyankopɔn, yɛde yɛn aso ate; yɛn agyanom aka akyerɛ yɛn; deɛ woyɛeɛ wɔ wɔn berɛ so, wɔ tete mmerɛ no mu.
(Til sangmesteren. Af Koras sønner. En maskil.) Gud, vi har hørt det med egne ører, vore Fædre har fortalt os derom; du øved en Dåd i deres Dage, i Fortids Dage med din Hånd;
2 Wode wo nsa pamoo amanaman no na wobɔɔ yɛn agyanom atenaseɛ; wodwerɛɛ nnipa no na womaa yɛn agyanom dii yie.
Folk drev du bort, men plantede hine, Folkeslag knuste du, men dem lod du brede sig;
3 Ɛnyɛ wɔn akofena na wɔde nyaa asase no, na ɛnyɛ wɔn nsa na ɛmaa wɔn nkonimdie; ɛyɛ wo nsa nifa, wo basa, ne wʼanim hann, ɛfiri sɛ na wodɔ wɔn.
thi de fik ej Landet i Eje med Sværdet, det var ej deres Arm, der gav dem Sejr, men det var din højre, din Arm og dit Ansigts Lys, thi du havde dem kær.
4 Woyɛ me Ɔhene ne me Onyankopɔn, deɛ ɔhyɛ nkonimdie ma Yakob.
Du, du er min Konge, min Gud, som sender Jakob Sejr.
5 Ɛnam wo so na yɛpamoo yɛn Atamfoɔ; wo din mu na yɛtiatia wɔn a wɔkyiri yɛn soɔ.
Ved dig nedstøder vi Fjenden, Modstanderne træder vi ned i dit Navn;
6 Meremfa me ho nto mʼagyan so mʼakofena remfa nkonimdie mmrɛ me;
thi ej på min Bue stoler jeg, mit Sværd kan ikke give mig Sejr;
7 na wo na woma yɛdi yɛn atamfoɔ so. Wogu wɔn a wɔtane yɛn anim ase.
men du gav os Sejr over Fjenden, du lod vore Avindsmænd blive til Skamme.
8 Onyankopɔn mu na yɛhoahoa yɛn ho da mu nyinaa na yɛbɛkamfo wo din no daa daa.
Vi roser os altid af Gud, dit Navn vil vi love for evigt. (Sela)
9 Nanso seesei woapo yɛn abrɛ yɛn ase; wone yɛn asraafoɔ nnkɔ ɔsa bio.
Dog har du forstødt os, gjort os til Spot, du drager ej med vore Hære;
10 Woma yɛdwane firii ɛdɔm anim ma yɛn atamfoɔ fom yɛn agyapadeɛ.
du lader os vige for Fjenden, vore Avindsmænd tager sig Bytte;
11 Woyii yɛn maa sɛ wɔnkum yɛn sɛ nnwan na woahwete yɛn wɔ amanaman no mu.
du har givet os hen som Slagtekvæg, og strøet os ud mellem Folkene,
12 Wotɔn wo nkurɔfoɔ fofoofo, na woannya mfasoɔ biara amfiri mu.
dit Folk har du solgt til Spotpris, vandt ikke Rigdom ved Salget.
13 Woayɛ yɛn ahohoradeɛ ama yɛn afipamfoɔ, animtiabudeɛ ne aseredeɛ ama wɔn a atwa yɛn ho ahyia.
Til Hån for Naboer gør du os, til Spot og Spe for Grander,
14 Woayɛ yɛn akasabɛbuo wɔ aman no mu na nnipa no woso wɔn ti de gu yɛn so.
du gør os til Mundheld blandt Folkene, lader Folkeslagene ryste på Hovedet ad os.
15 Mʼanimguaseɛ di mʼanim daa, na aniwuo akata mʼanim
Min Skændsel er mig altid i Tanke, og Skam bedækker mit Åsyn
16 ɛsiane wɔn a wɔbɔ me ahohora na wɔkasa tia me de yi me ahi, ɛsiane ɔtamfoɔ a nʼani abre sɛ ɔbɛtɔ were no enti.
for spottende, hånende Tale, for Fjendens og den hævngerriges Blikke.
17 Yeinom nyinaa too yɛn deɛ, nanso yɛn werɛ mfirii wo, na yɛmmuu wʼapam no nso so.
Alt det kom over os, skønt vi glemte dig ikke, sveg ikke heller din Pagt!
18 Yɛn akoma ntwe mfirii wo ho; na yɛn nan nso mmane mfirii wo kwan so.
Vort Hjerte veg ikke fra dig, vore Skridt forlod ej din Vej.
19 Nanso wodwerɛɛ yɛn yɛɛ yɛn sakraman tuo na wode esum kabii kataa yɛn so.
Dog knuste du os, hvor Sjakalerne bor, og indhylled os i Mørke.
20 Sɛ na yɛn werɛ afiri yɛn Onyankopɔn din anaa sɛ yɛatrɛ yɛn nsam akyerɛ ananafoɔ nyame a
Havde vi glemt vor Guds Navn, bredt Hænderne ud mod en fremmed Gud,
21 anka Onyankopɔn bɛhunu, ɛfiri sɛ ɔnim akoma mu ahintasɛm.
vilde Gud ej opspore det? Han kender jo Hjerternes Løn dom
22 Nanso, wo enti, wɔkum yɛn daa nyinaa; wɔbu yɛn sɛ nnwan a wɔrekɔkum wɔn.
nej, for din Skyld dræbes vi Dagen lang og regnes som Slagtekvæg!
23 Nyane, Ao Awurade! Adɛn enti na wada? Keka wo ho! Nnya yɛn hɔ afebɔɔ.
Vågn op, hvi sover du, Herre? Bliv vågen, forstød ej for stedse!
24 Adɛn enti na wode wʼanim ahinta na wo werɛ firi yɛn ahohia ne nhyɛsoɔ?
Hvorfor vil du skjule dit Åsyn, glemme vor Nød og Trængsel?
25 Wɔabrɛ yɛn ase kɔ dɔteɛ mu na yɛn onipadua aka afam dɔteɛ.
Thi vor Sjæl ligger bøjet i Støvet, vort Legeme klæber ved Jorden.
26 Sɔre bɛboa yɛn; wʼadɔeɛ a ɛnsa da no enti, gye yɛn. Wɔde “Sukooko” sankuo dwomtobea na ɛtoeɛ. Wɔde ma dwomkyerɛfoɔ.
Stå op og kom os til Hjælp, forløs os for din Miskundheds Skyld!
