Nnwom 38

1 Dawid dwom. Adesrɛ. Ao Awurade, nka mʼanim wɔ wʼabofuo mu na ntwe mʼaso wɔ wʼabufuhyeɛ mu.

En Psalme af David; til Ihukommelse.

2 Wo bɛmma ahwire me mu, na wo nsa adwerɛ me.

Herre! straf mig ikke i din Vrede og tugt mig ikke i din Harme.

3 Wʼabofuhyeɛ no enti, ahoɔden biara nni me mu; me bɔne enti, me nnompe ahodwo.

Thi dine Pile ere dybt nedtrykte i mig, og din Haand har lagt sig paa mig.

4 Mʼafɔdie amene me te sɛ adesoa a emu yɛ duru dodo.

Der er intet sundt paa mit Kød for din Vredes Skyld; der er ingen Fred i mine Ben for min Synds Skyld.

5 Mʼakuro bɔn na aporɔ ɛsiane me bɔne mu agyimisɛm enti.

Thi mine Misgerninger ere gaaede mig over Hovedet; de ere blevne mig for svare som en svar Byrde.

6 Makoto na wɔabrɛ me ase; da mu nyinaa menantenante twa agyaadwoɔ.

Mine Saar lugte ilde, de ere raadne for min Daarskabs Skyld.

7 Mʼakyi dompe mu yea boro so: ahoɔden biara nni me onipadua mu.

Jeg gaar kroget, jeg er saare nedbøjet; jeg gaar hver Dag i Sørgeklæder.

8 Mabrɛ na mapɛkyɛ koraa. Mʼakoma mu yea ma me si apinie.

Thi mine Lænder ere fulde af Skorpe, og der er intet sundt paa mit Kød.

9 Ao Awurade, deɛ merehwɛ anim nyinaa da wʼanim; mʼapinisie nhintaa wo.

Jeg er bleven dødkold og saare sønderknust; jeg hyler ud af mit Hjertes Uro.

10 Mʼakoma bɔ paripari, na mʼahoɔden asa mpo mʼaniwa aduru sum.

Herre! al min Begæring er for dig, og mit Suk er ikke skjult for dig.

11 Mʼapirakuro enti me nnamfonom ne mʼayɔnkofoɔ mmɛn me; mʼafipamfoɔ twe wɔn ho firi me ho.

Mit Hjerte slaar heftigt, min Kraft har forladt mig, og mine Øjnes Lys, endog det er svundet for mig.

12 Wɔn a wɔpɛ sɛ wɔkum me no sum me mfidie, wɔn a wɔpɛ sɛ wɔha me no di me sɛeɛ ho nkɔmmɔ. Ɛda mu nyinaa wɔdwene nnaadaasɛm ho.

Mine Venner og mine Frænder holde sig i Afstand fra min Plage, og mine nærmeste staa langt borte.

13 Mete sɛ ɔsotifoɔ a ɔnte asɛm, mete sɛ mumu a ɔntumi nkasa.

Og de, som søge efter mit Liv, satte Snarer, og de, som søge min Ulykke, førte Fordærvelsens Tale og grunde den ganske Dag paa alle Haande Svig.

14 Mayɛ sɛ obi a ɔnte asɛm, deɛ nʼano ntumi mma mmuaeɛ.

Men jeg er som en døv, der ikke hører, og som en stum, der ikke oplader sin Mund.

15 Ao Awurade, meretwɛn wo; Ao Awurade me Onyankopɔn, wobɛgye me so.

Jeg er som en Mand, der ikke hører, og som intet Gensvar har i sin Mund.

16 Mekaa sɛ, “Mma wɔn ani nnye; anaa mma wɔnhoahoa wɔn ho wɔ me nan a awatiri no enti.”

Thi jeg bier paa dig, Herre; du, Herre min Gud! vil bønhøre.

17 Mereyɛ mahwe ase, na me yea da so wɔ me mu.

Thi jeg sagde: De skulle ikke glæde sig over mig; da min Fod snublede, gjorde de sig store imod mig.

18 Meka me mfomsoɔ kyerɛ; me bɔne hyɛ me so.

Thi jeg er nær ved at halte, og min Pine er stadig for mig.

19 Bebree na wɔyɛ mʼatamfoɔ; wɔn a wɔtane me kwa no dɔɔso.

Thi jeg maa bekende min Misgerning, jeg sørger over min Synd.

20 Wɔn a wɔde bɔne tua me papa so ka no bɔ me ahohora ɛberɛ a mereyɛ papa.

Men mine Fjender leve og ere mægtige, og der er mange, som hade mig uden Skel.

21 Ao, Awurade nnya me. Ao me Onyankopɔn, nkɔ akyiri!

Og de, som betale ondt for godt, de staa mig imod, fordi jeg efterjager det gode.

22 Bra ntɛm bɛboa me, Awurade, mʼAgyenkwa. Wɔde ma ɔdwomkyerɛfoɔ no. Yedutun.

Forlad mig ikke, Herre! min Gud, vær ikke langt fra mig! Skynd dig at hjælpe mig, Herre, min Frelse!