< Nnwom 34 >
1 Dawid dwom a ɔtoeɛ ɛberɛ a ɔboa pa danee ɔbɔdamfoɔ wɔ Abimelek anim no na ɔpanin no gyaee no ma ɔkɔeɛ no akyi. Mede aseda bɛma Awurade berɛ nyinaa; nʼayɛyie wɔ mʼanom daa.
Af David; der han anstillede sig afsindig for Abimeleks Ansigt, og denne uddrev ham, og han gik bort.
2 Me kra bɛhoahoa ne ho wɔ Awurade mu; ma amanehunufoɔ nte na wɔn nni ahurisie.
Jeg vil love Herren til hver Tid; hans Pris skal altid være i min Mund.
3 Mo ne me nkamfo Awurade; momma yɛmmɔ mu nkamfo ne din!
Min Sjæl skal rose sig i Herren; de sagtmodige skulle høre det og glæde sig.
4 Mefrɛɛ Awurade na ɔgyee me so; na ɔyii me firii mʼakomatuo nyinaa mu.
Lover Herren storlig med mig og lader os tilsammen ophøje hans Navn.
5 Wɔn a wɔhwɛ nʼanim no hyerɛn na wɔn anim rengu ase da.
Jeg søgte Herren, og han bønhørte mig og friede mig af al min Frygt.
6 Ohiani yi frɛeɛ, na Awurade tiee no; na ɔgyee no firii nʼahohia nyinaa mu.
De saa til ham og oplivedes, og deres Ansigt skal ingenlunde blive beskæmmet.
7 Awurade ɔbɔfoɔ wɛn wɔn a wɔsuro no, na ɔgye wɔn.
Denne elendige raabte, og Herren hørte og frelste ham af alle hans Angester.
8 Monka nhwɛ na monhunu sɛ Awurade yɛ. Nhyira ne onipa a ɔhinta wɔ ne mu.
Herrens Engel lejrer sig trindt omkring dem, som frygte ham, og frier dem.
9 Monsuro Awurade, mo a moyɛ nʼahotefoɔ, na wɔn a wɔsuro noɔ no nhia hwee.
Smager og ser, at Herren er god; salig den Mand, som forlader sig paa ham.
10 Agyata yɛ mmrɛ na ɛkɔm de wɔn, nanso wɔn a wɔhwehwɛ Awurade no, adepa biara remmɔ wɔn.
Frygter Herren, I hans hellige! thi de, som frygte ham, have ingen Mangel.
11 Mommra, me mma, monyɛ aso mma me; mɛkyerɛkyerɛ mo Awurade ho suro.
De unge Løver lide Nød og hungre; men de, som søge Herren, skulle ikke have Mangel paa noget godt.
12 Mo mu hwan na ɔpɛ nkwa na ɔpɛ sɛ ɔhunu nna papa bebree?
Kommer, I Børn! hører mig; jeg vil lære eder Herrens Frygt.
13 Ɛnneɛ ɛnsɛ sɛ ɔka kasa bɔne, na ɛsɛ sɛ ɔgyae atorɔtwa.
Hvo er den Mand, som har Lyst til Livet, som ønsker sig Dage for at se godt?
14 Twe wo ho firi bɔne ho, na yɛ papa; hwehwɛ asomdwoeɛ na ti no.
Bevar din Tunge fra ondt og dine Læber fra at tale Svig.
15 Awurade ani wɔ ateneneefoɔ so na ɔtie wɔn mpaeɛbɔ;
Vig fra ondt, og gør godt; søg Fred, og tragt efter den!
16 Awurade ani sa wɔn a wɔyɛ bɔne, sɛ ɔbɛyi wɔn nkaeɛ afiri asase yi so.
Herrens Øjne ere vendte til de retfærdige og hans Øren til deres Raab.
17 Ateneneefoɔ team su, na Awurade tie wɔn; ɔyi wɔn firi wɔn haw nyinaa mu.
Herrens Ansigt er imod dem, som gøre ondt, for at udrydde deres Ihukommelse af Jorden.
18 Awurade bɛn wɔn a wɔapa aba na ɔgye wɔn a wɔadwerɛ wɔn wɔ honhom mu no nkwa.
Hine raabte, og Herren hørte, og han friede dem af alle deres Angester.
19 Onipa tenenee bɛhunu amaneɛ bebree nanso Awurade gye no firi ne nyinaa mu;
Herren er nær hos dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og han vil frelse dem, som have en sønderknust Aand.
20 ɔbɔ ne nnompe nyinaa ho ban, sɛdeɛ emu baako mpo mmu.
Mange Genvordigheder vederfares den letfærdige; men Herren skal udfri ham af dem alle sammen,
21 Bɔne bɛkum ɔdebɔneyɛfoɔ; ɔteneneeni atamfoɔ bɛnya afɔbuo.
Han bevarer alle hans Ben; ikke et af dem skal blive sønderbrudt.
22 Awurade gye nʼasomfoɔ nkwa; wɔn a wɔdwane toa noɔ no mu biara renkɔ afɔbuo mu.
Ulykken skal dræbe den ugudelige, og de, som hade den retfærdige, skulle dømmes skyldige. Herren forløser sine Tjeneres Sjæl; og alle de, som forlade sig paa ham, skulle ikke dømmes skyldige.