Nnwom 2

1 Adɛn enti na amanamanmufoɔ no bo afu? Adɛn enti na wɔsɛe mmerɛ yɛ nhyehyɛeɛ hunu yi?

Hvorfor larmer hedningene og grunder folkene på det som fåfengt er?

2 Asase so ahemfo sɔre gyina na atumfoɔ bom tu agyina tia Awurade ne Deɛ Wɔasra no no.

Jordens konger reiser sig, og fyrstene rådslår sammen mot Herren og mot hans salvede:

3 Wɔka sɛ, “Momma yɛmmubu wɔn nkɔnsɔnkɔnsɔn na yɛnto wɔn mpokyerɛ ngu.”

La oss sprenge deres bånd og kaste deres rep av oss!

4 Deɛ ɔte adwa so wɔ soro no sere; Awurade di wɔn ho fɛw.

Han som troner i himmelen, ler, Herren spotter dem.

5 Afei ɔka wɔn anim wɔ nʼabufuo mu hunahuna wɔn wɔ nʼabufuhyeɛ mu, ka sɛ,

Så taler han til dem i sin vrede, og i sin harme forferder han dem:

6 “Masi me Ɔhene wɔ Sion, me bepɔ kronkron no so.”

Og jeg har dog innsatt min konge på Sion, mitt hellige berg!

7 Mɛpae mu aka Awurade ahyɛdeɛ: Ɔka kyerɛɛ me sɛ, “Woyɛ me Babarima; ɛnnɛ mayɛ wʼAgya.

Jeg vil kunngjøre hvad fastsatt er: Herren sa til mig: Du er min sønn, jeg har født dig idag.

8 Bisa me, na mede amanaman nyinaa bɛyɛ wʼagyapadeɛ, asase ano nyinaa bɛyɛ wo dea.

Begjær av mig! Så vil jeg gi dig hedningene til arv og jordens ender til eie.

9 Wode dadeɛ ahempoma bɛdi wɔn so; na woabobɔ wɔn sɛ ɔnwomfoɔ ahina.”

Du skal knuse dem med jernstav; som en pottemakers kar skal du sønderslå dem.

10 Enti mo ahemfo, monsua nyansa; monkae kɔkɔbɔ yi, mo asase sodifoɔ.

Og nu, I konger, gå viselig frem! La eder advare, I dommere på jorden!

11 Momfa suro nsom Awurade na monsɛpɛ mo ho ahopopoɔ mu.

Tjen Herren med frykt og juble med beven!

12 Momfe Ɔba no ano, na ne bo amfu ansɛe mo wɔ mo akwan so, ɛfiri sɛ nʼabufuhyeɛ tumi sɔre ntɛm so. Nhyira ne wɔn a wɔdwane toa no nyinaa.

Kyss Sønnen, forat han ikke skal bli vred, og I gå til grunne på veien! For snart kunde hans vrede optendes. Salige er alle de som tar sin tilflukt til ham.