Nnwom 147

1 Monkamfo Awurade. Ɛyɛ sɛ wɔto ayɛyie dwom ma yɛn Onyankopɔn, ɛyɛ fɛ na ɛfata sɛ wɔkamfo no!

Lover Herren! thi det er godt at synge vor Gud Psalmer; thi det er lifligt, Lovsang sømmer sig.

2 Awurade kyekyere Yerusalem; Ɔboaboa Israel nnommumfoɔ ano.

Herren bygger Jerusalem, han samler de fordrevne af Israel.

3 Ɔsa wɔn a wɔn akoma abotoɔ yadeɛ na ɔkyekyere wɔn akuro.

Han helbreder dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og forbinder deres Saar.

4 Ɔnim nsoromma no dodoɔ na ɔde obiara din frɛ no.

Han sætter Tal paa Stjernerne, han nævner dem alle sammen ved Navn.

5 Yɛn Awurade so, na ne tumi yɛ kɛseɛ; yɛrente nʼase nwie.

Stor er vor Herre og vældig i Kraft, der er intet Maal paa hans Forstand.

6 Awurade wowa ahobrɛasefoɔ na ɔtoto amumuyɛfoɔ hwe fam.

Herren oprejser de sagtmodige; de ugudelige fornedrer han til Jorden.

7 Monto aseda nnwom mma Awurade. Momfa sankuo nto dwom mma yɛn Onyankopɔn.

Svarer Herren med Taksigelse, synger vor Gud Psalmer til Harpe;

8 Ɔde omununkum kata ɔsoro ani; ɔde osutɔ ma asase ma ɛserɛ nyini wɔ nkokoɔ so.

ham, som bedækker Himmelen med Skyer, ham, som beskikker Regn paa Jorden, ham, som lader Græs gro paa Bjergene;

9 Ɔma anantwie aduane na sɛ anene mma su a, ɔma wɔn aduane.

ham, som giver Føde til Kvæget, til Ravnens Unger, som skrige.

10 Ɛnyɛ ɔpɔnkɔ ahoɔden na nʼani sɔ na ɛnyɛ onipa ahoɔden nso.

Hans Lyst er ikke Hestens Styrke; han har ikke Behag i Mandens raske Ben.

11 Na mmom, Awurade ani sɔ nnipa a wɔsuro no, wɔn a wɔde wɔn ho to nʼadɔeɛ a ɛnsa da no so no.

Behag har Herren til dem, som ham frygte, som haabe paa hans Miskundhed.

12 Momma Awurade so, Ao Yerusalem; kamfo wo Onyankopɔn, Ao Sion,

O, Jerusalem! pris Herren; o, Zion! lov din Gud.

13 ɔma wʼapono akyi adaban yɛ den na ɔhyira wo nkurɔfoɔ a wɔte wo mu.

Thi han har gjort dine Portes Stænger stærke, han har velsignet dine Børn i din Midte.

14 Ɔma wʼahyeɛ so dwo na ɔde ayuo amapa ma wo.

Han beskikker Fred i dine Landemærker, han mætter dig med den bedste Hvede.

15 Ɔsoma nʼahyɛdeɛ kɔ asase so; nʼasɛm tu mmirika ntɛm so.

Han sender sit Ord til Jorden, hans Beføling løber saare hastelig.

16 Ɔtrɛ sukyerɛmma mu sɛ odwan ho nwi, na ɔpete obosuo nsukyeneeɛ sɛ nsõ.

Han lader Sne lægge sig som Uld, han udstrør Rimfrost som Aske.

17 Ɔtoto asukɔtweaa gu fam sɛ mmosea. Hwan na ɔbɛtumi agyina nʼawɔ denden no ano?

Han udkaster sin Is som Billinger; hvo kan staa for hans Kulde?

18 Ɔsoma nʼasɛm no ma ɛnane no; ɔhwanyane ne mframa, na nsuo tene.

Han sender sit Ord og smelter den; han lader sit Vejr blæse, saa flyde Vandene hen.

19 Wada nʼasɛm adi akyerɛ Yakob, ne mmara ne ɔhyɛ nsɛm akyerɛ Israel.

Han kundgør Jakob sine Ord, Israel sine Skikke og sine Love.

20 Ɔnyɛɛ yei mmaa aman foforɔ biara; wɔnnim ne mmara. Monkamfo Awurade!

Saaledes har han ikke gjort ved noget andet Folk, og Lovene dem kende de ikke. Halleluja!