< Nnwom 135 >

1 Monkamfo Awurade. Monkamfo Awurade din; monkamfo no, mo Awurade asomfoɔ,
Lover Herrens Navn, lover, I Herrens Tjenere!
2 mo a mosom wɔ Awurade fie, wɔ adihɔ a ɛwɔ yɛn Onyankopɔn fie.
I, som staa i Herrens Hus, i vor Guds Hus's Forgaarde.
3 Monkamfo Awurade ɛfiri sɛ ɔyɛ; monto ayɛyie dwom mma ne din, na ɛno na ɛyɛ anisɔ.
Lover Herren; thi Herren er god; lovsynger hans Navn; thi det er lifligt.
4 Awurade ayi Yakob sɛ ɔnyɛ ne deɛ, wayi Israel sɛ nʼadeɛ a ɛsom bo.
Thi Herren har udvalgt sig Jakob, Israel til sin Ejendom.
5 Menim sɛ Awurade so; Ɔso sene anyame nyinaa.
Thi jeg ved, at Herren er stor, og at vor Herre er større end alle Guder.
6 Awurade yɛ deɛ ɔpɛ biara, wɔ ɔsoro ne asase so, ɛpo ne emu abunu nyinaa.
Herren gør alt, hvad ham behager, i Himmelen og paa Jorden, i Havene og i alle Afgrunde.
7 Ɔma omununkum ma ne ho so firi asase ano ba; ɔsoma anyinam ka osutɔ ho na ɔma ahum tu firi nʼakoradan mu.
Han gør, at Dampe opstige fra Jordens Grænse; han gør Lynene til Regn, han udfører Vejret af sine Forraadskamre.
8 Ɔkumm Misraim mmakan, nnipa ne mmoa mmakan.
Han, som slog de førstefødte i Ægypten, baade Mennesker og Dyr;
9 Ɔsomaa ne nsɛnkyerɛnneɛ ne nʼanwanwadeɛ baa mo mfimfini, Ao Misraim, de tiaa Farao ne nʼasomfoɔ nyinaa.
han sendte Tegn og underlige Ting i din Midte, Ægypten! paa Farao og paa alle hans Tjenere;
10 Ɔsɛee amanaman pii na ɔkunkumm ahemfo akɛseɛ,
han, som slog mange Folk og ihjelslog stærke Konger:
11 Amorifoɔ ɔhene, Sihon Basan ɔhene, Og ne Kanaan ahemfo nyinaa,
Amoriternes Konge Sihon og Basans Konge Og samt alle Riger i Kanaan;
12 na ɔde wɔn nsase maa sɛ agyapadeɛ; ɔde maa ne nkurɔfoɔ Israelfoɔ.
og han gav deres Land til Arv, til Arv for sit Folk Israel.
13 Ao Awurade, wo din wɔ hɔ daa. Ao Awurade wo din ahyeta awoɔ ntoatoasoɔ nyinaa mu.
Herre! dit Navn bliver evindelig; Herre! din Ihukommelse bliver fra Slægt til Slægt.
14 Awurade bɛdi ama ne nkurɔfoɔ na ɔbɛhunu nʼasomfoɔ mmɔbɔ.
Thi Herren skal dømme sit Folk, og det skal angre ham for hans Tjeneres Skyld.
15 Amanaman no ahoni yɛ dwetɛ ne sikakɔkɔɔ a wɔde onipa nsa na ayɛ.
Hedningernes Afguder ere Sølv og Guld, et Menneskes Hænders Gerning.
16 Wɔwɔ ano, nanso wɔntumi nkasa, wɔwɔ ani, nanso wɔnhunu adeɛ;
De have Mund, men tale ikke; de have Øjne, men se ikke.
17 wɔwɔ aso, nanso wɔnte asɛm, na ahomeɛ nso nni wɔn anom.
De have Øren, men høre ikke, og der er ingen Aande i deres Mund.
18 Wɔn a wɔyɛɛ ahoni no bɛyɛ sɛ wɔn ara, saa ara na wɔn a wɔde wɔn ho to wɔn so no bɛyɛ.
Ligesom disse ere, saa blive de, som gøre dem, ja, hver den, som forlader sig paa dem.
19 Monkamfo Awurade, Ao Israel fiefoɔ; monkamfo Awurade, Ao Aaron fiefoɔ;
Israels Hus! lover Herren; Arons Hus! lover Herren.
20 monkamfo Awurade, Ao Lewi fiefoɔ; monkamfo Awurade, mo a mosuro no.
Levis Hus! lover Herren; I, som frygte Herren! lover Herren.
21 Momfiri Sion nkamfo Awurade, monkamfo deɛ ɔte Yerusalem no. Monkamfo Awurade.
Lovet være Herren fra Zion, han, som bor i Jerusalem! Halleluja!

< Nnwom 135 >