Nnwom 132
1 Ɔsoroforɔ dwom. Ao Awurade kae Dawid ne ɔhaw ahodoɔ a ɔgyinaa ano no.
En sang ved festreisene. Herre, gi David lønn for hans møie,
2 Ɔkaa Awurade ntam na ɔhyɛɛ Yakob Otumfoɔ no bɔ sɛ,
han som tilsvor Herren, gav Jakobs Veldige det løfte:
3 “Merenhyɛne me fie na merenkɔda me mpa so,
Jeg vil ikke gå inn i mitt huses telt, jeg vil ikke stige op på min sengs leie,
4 meremma nna mfa me na meremma mʼani nkum,
jeg vil ikke unne mine øine søvn, mine øielokk slummer,
5 kɔsi sɛ menya baabi ama Awurade, baabi a Yakob Otumfoɔ no bɛtena.”
før jeg finner et sted for Herren, en bolig for Jakobs Veldige!
6 Yɛtee wɔ Efrata, yɛbɛtoo so wɔ Yaar mfuo so.
Se, vi hørte om den i Efrata, vi fant den i skogsbygden.
7 “Momma yɛnkɔ nʼatenaeɛ; momma yɛnsom wɔ ne nan ntiasoɔ hɔ.
Vi vil komme til hans bolig, vi vil tilbede for hans føtters skammel.
8 ‘Ao Awurade, sɔre bra wʼahomegyebea, wo ne wo tumi Adaka no.
Reis dig, Herre, og kom til ditt hvilested, du og din styrkes ark!
9 Ma tenenee nyɛ sɛ ntadeɛ mma wʼasɔfoɔ; ma wʼahotefoɔ nto ahurisie dwom.’”
La dine prester klæ sig i rettferd og dine fromme rope med fryd!
10 Wo ɔsomfoɔ Dawid enti, nyi wʼani mfiri deɛ woasra no ngo no so.
For Davids, din tjeners skyld vise du ikke din salvedes åsyn tilbake!
11 Awurade kaa ntam kyerɛɛ Dawid, nokorɛ ntam a ɔrentwe nsane sɛ, “Wʼasefoɔ no mu baako na mede no bɛtena wʼahennwa so.
Herren har svoret David en sann ed, som han ikke vil gå fra: Av ditt livs frukt vil jeg sette konger på din trone;
12 Sɛ wo mmammarima di mʼapam so na wɔtie me nkyerɛkyerɛ a, ɛnneɛ wɔn mmammarima bɛtena wʼahennwa so afebɔɔ.”
dersom dine barn holder min pakt og mine vidnesbyrd, som jeg vil lære dem, da skal også deres barn for all tid sitte på dine trone.
13 Awurade ayi Sion, ɔde hɔ ayɛ nʼatenaeɛ:
For Herren har utkåret Sion, han har attrådd det til sin bolig:
14 “Ɛha ne mʼahomegyebea daa nyinaa; ɛha na mɛtena adi ɔhene, ɛfiri sɛ ɛha na mepɛ,
Dette er mitt hvilested til evig tid; her vil jeg bo, fordi jeg har attrådd det.
15 mede nneɛma pa bebree bɛhyira no na mama nʼahiafoɔ adidi amee.
Dets mat vil jeg velsigne, dets fattige vil jeg mette med brød,
16 Mede nkwagyeɛ bɛfira nʼasɔfoɔ na nʼahotefoɔ ato ahurisie dwom daa.
og dets prester vil jeg klæ med fryd.
17 “Mɛma ɔberempɔn bi apue wɔ Dawid ahennie mu na mede kanea asi hɔ ama deɛ masra no ngo no.
Der vil jeg la et horn vokse op for David, gjøre i stand en lampe for min salvede.
18 Mede aniwuo bɛfira nʼatamfoɔ, nanso nʼahenkyɛ bɛhyerɛn wɔ ne tiri so.”
Hans fiender vil jeg klæ i skam, men på ham skal hans krone stråle.
